Psykolog Katarina Jensen

21/07/2025

Når “hjem” ikke føles hjemligt 🏚️💔
Kendetegn ved dysfunktionelle familier

🤐 Tavshed & hemmeligholdelse
Følelser, problemer og konflikter bliver pakket væk.
Man taler ikke om det, der gør ondt – man tier, skjuler og holder facaden.

🌪️ Uforudsigelig stemning
Du ved aldrig, hvad du kommer hjem til – varme eller kulde?
Børn lærer at scanne stemninger frem for at føle sig trygge.

🎭 Roller frem for relationer
Barnet bliver den stærke, den sjove, den dygtige, den stille, den hjælpsomme –
men ikke blot sig selv. Roller dækker over svigtet nærhed.

🚫 Grænser uden tryghed
Enten alt for løse – eller alt for stramme.
Grænser handler mere om kontrol end om kærlig omsorg.

😔 Skyld & skam styrer dynamikken
Fejl mødes med kulde, kritik eller tavshed.
Du lærer at gemme dig, ikke vokse af dine erfaringer.

🪞 “Alt er fint”-facade
Udadtil: pænt og velfungerende.
Indadtil: kaos og uro.
Sårbarhed har ikke plads – det bliver din egen indre kamp.

⸻

✨ At sætte ord på det handler ikke om at placere skyld –
men om at forstå, få øje på mønstrene og bryde dem.

❤️ Genkender du det?
Du er ikke alene – del gerne dine tanker i kommentarfeltet.

19/07/2025

Dit forsvar har rødder i barndommen 🌱🧠

Mange af de måder, vi håndterer konflikter på i dag – enten ved at søge dem, undgå dem eller blive overvældet af dem – har dybe rødder i vores barndom.

Vi lærer tidligt, hvordan vi beskytter os selv, og hvordan vi regulerer vores følelser, når noget bliver svært eller sårbart.

Hvis du er vokset op i et hjem med fx tavshed, temperament eller uforudsigelighed, kan dine forsvarsstrategier som voksen tage form af fx:
• Tilbagetrækning 🧊
• Overtilpasning 🙇‍♀️
• Angreb som forsvar 🗯
• Overansvarlighed 💼

Alt det er strategier, du har lært for at klare dig – og de har engang givet mening.

Men i dag kan de spænde ben for nærhed og tryghed i relationer med din partner, børn, venner eller kolleger.

At forstå hvor dine reaktioner stammer fra – og møde dem med nysgerrighed i stedet for skam – er første skridt mod forandring.

❤️ Hvad har du lært om konflikter – og hvordan beskytter du dig selv i dag?

21/02/2024

Giv slip på kontrollen

Giv slip på idéen om, at du kan ændre andre

Giv slip på forventningerne

Giv slip på håbet

Giv slip på drømmen

Tillad og accepter sorgen, der følger med, når du giver slip

En del af dig vil bære på sorgen

En del af dig vil mærke lettelsen

En del af dig vil mærke modstanden

Men det kræver ikke, at du er et særligt sted

- bare giv slip

Og mærk den energi det frigiver

At slippe kontrollen over det du alligevel ikke kan kontrollere, er noget af det mest selvkærlige, du kan gøre for dig selv

26/01/2024

Når vi er børn lærer vi, hvordan vi knytter bånd til andre mennesker.
Vi lærer, om de voksne er tilgængelige for os, om de i stand til at berolige os, når vi har brug for hjælp og støtte, og vi lærer herigennem, hvad vi kan forvente af andre mennesker - dvs. vi tager disse erfaringer med os videre i livet.

Tilknytningen sker primært i samspillet med vores primære omsorgspersoner, vores forældre. Senere i livet udvikler tilknytningsmønsteret sig i de relationer vi indgår i, venskaber, parforhold m.m.

Det lille barn har brug for en tryg base, hvorfra det ubekymret kan begive sig ud og undersøge og opdage verden, for derefter at vende hjem og søge støtte, trøst og opbakning.

Er de voksne i stand til at berolige, støtte og hjælpe barnet med at regulere dets nervesystem, vil barnet få erfaringer med, at det er trygt og sikkert at bede om hjælp, og dette skaber grobund for en tryg tilknytning.

Lærer barnet derimod, at de voksne ikke er tilgængelige eller lydhøre over for dets tilknytningsbehov, lærer barnet enten at skrue op eller ned for dets tilknytningssignaler. Gentages dette mønster over tid, kan barnet få et mere utrygt tilknytningsmønster med sig.

Senere er der dog mulighed for at udvikle et trygt tillært
tilknytningsmønster, forudsat at barnet, den unge eller voksne indgår i relationer med andre som er tilgængelige, stabile og kontinuerlige i kontakten.

26/11/2023

Hvilke sider af dig selv, er du virkelig træt af? Hvor oplever du at være på overarbejde? Hvornår føler du dig drænet og udmattet?

Dine svar vidner om, de sider af dig selv, som længe har arbejdet hårdt i dit system, og som du til tider kan være ret træt af.

Når vi som voksne gerne vil have mindre foretrukne sider til at blive mindre fremtrædende, er det oftest fordi de forstyrrer, hæmmer eller besværliggør vores færden i verden.

Det kan være de sider af os, der er
- perfektionistiske
- kontrollerende
- bekymret
- vrede
- rebelske
- pleasende
- kritiske
- intellektualiserende
- ligeglade
- urolige
- afhængige
- manipulerende
- undgående

Disse sider besværliggør vores hverdag, vores relation til andre mennesker og til os selv. Nogle af dem er næsten altid til stede, hvor andre først viser sig, når vi er særligt belastet.

Der er altid en god grund til, at disse mindre foretrukne dele af os i sin tid udviklede sig og fik en funktion for os.

Tidligt i livet har det måske været nødvendigt at være “pleasende”, “perfektionistisk” eller “undgående” for at overleve i de omgivelser, særligt i familien, som vi var en del af. Det har været overlevelsesstrategier, der forsøgte at sikre det lille barns kontakt til en omsorgsperson eller familien. Dengang hjalp strategierne os med at sikre vores tilknytning og tilhørsforhold - uanset hvor utrygge de forhold end måtte være.

Overlevelsesstrategierne hjalp barnet med at “overleve” i familien, og de hjalp ved at undgå at mærke svære følelser, som barnet var ladt alene med.

Strategierne var altså yderst nødvendige, og det klogeste vores system kunne gøre på det tidspunkt, i forsøget på at hjælpe det lille barn med at sikre sin overlevelse.

Funktionen var at beskytte barnet.

Som voksen har vi ikke i samme grad brug for denne beskyttelse (selvom det til tider kan forekomme sådan).

At arbejde med disse sider som voksen indebærer at blive mere Selvansvarlig; at turde lytte til og udtrykke behov og følelser, sætte grænser og sige fra, praktisere selvomsorg, tage pauser m.m.
Dette arbejde vil samtidig give mere plads til kreative, åbne, nysgerrige og kærlige sider i dig.

02/04/2022

For at du som voksen kan hele og slippe de byrder, du tidligt i livet er blevet givet af andre (byrder om at være forkert, ikke god nok, ikke værd at elske), er det nødvendigt at møde den sorg og det tab, som det har været ikke at have haft en barndom med forældre (voksne), der passede godt nok på dig. Forældre der ikke var i stand til at sikre, at du fik mulighed for både at udvikle selvstændighed samtidig med, at du fik kærlighed og nærhed.

Det er sorgfuldt, og det er smertefuldt at erkende - men det giver mening, for netop i erkendelsen frigøres du fra skammen og fortællingen om at være forkert, som har fulgt dig gennem livet.

Det er betydningsfuldt og stærkt at kunne sige til sig selv: “Jeg er ikke forkert” og “jeg er ikke ødelagt”. At vide at du er, som du skal være; du er værd at elske, og du fortjener kærlighed.

Når vi ikke længere frygter og er bebyrdede med “at være forkerte” eller “ødelagte”, kan vi i højere grad fokusere på, hvad der egentligt er vigtigt for os, og hvordan vi egentligt ønsker at leve vores liv.

25/03/2022

En frygt for at være forkert, utilstrækkelig, dum, anderledes, ensom, udenfor fællesskabet, ikke god nok, ikke værdig til kærlighed, en dårlig forælder, en dårlig partner, osv. er almen-menneskeligt.

Det er så at sige helt almindeligt og universelt at frygte ikke at være tilstrækkelig nok eller god nok til at blive inkluderet i fællesskabet.

Det er en slags “ur-frygt”, som vi har haft med os i generationer, ja så længe vi mennesker har eksisteret, og dermed en frygt som ikke tilhører den enkelte.

Men når vi møder frygten, føles det som, at vi står helt alene med den, og vi kommer til at individualisere den, som om at det er os, der er noget galt med. Vi tror, vi kan sammenligne med andre, og vi overbeviser os selv om, at andre omkring os ikke står med selvsamme frygt.

Sammenligninger med andre, er altid uretfærdige - fordi vi sammenligner, det der sker “indeni os” med det vi ser “udefra” hos andre - netop fordi vi jo ikke kan se, hvad der sker indeni hos den anden. Sammenligningen får os blot til at føle os endnu mere alene, og endnu mere forkerte.

Vi kan aldrig blive helt fri fra vores frygt, men vi kan blive opmærksomme på, hvornår vores frygt aktiveres, og bevidste omkring, hvad vi plejer at gøre, når frygten overvælder os - og derfra tage stilling til, hvordan vi fremover ønsker at handle/ikke handle på den.

Men det forudsætter et mod og en vis portion villighed at turde mærke frygten og være med den.

Så hvad mon du frygter allermest?

24/03/2022

Det er de mennesker, jeg taler med, som er allerbedst til at beskrive, hvad traumer har gjort ved dem.

I dette tilfælde, hvor vi talte om tidlige traumatiske hændelser i form af fysisk og psykisk vold, og det nu voksne barn forstår og erkender, at

1) Det der skete dengang ikke var i orden, og at det ikke var barnets skyld og

2) Dét at barnet var alene med oplevelsen, var det traumatiske, hvor traumet blev til skam og fortællinger om, at der var noget forkert ved barnet.

Heling af traumer sker bl.a. i fællesskaber med tryghed og sikkerhed, stabile, støttende og forstående omgivelser.

Det er desværre ikke altid at heling finder sted, og ofte fortsætter barnet ind i ungdommen og voksenlivet med manglende sikkerhed, utrygge omgivelser og endnu flere traumer.

21/02/2022

Det er ikke den voldsomme begivenhed i sig selv, der forårsager traumet hos barnet, men dét at barnet står alene med det der er svært og gør ondt. Barnet føler sig forladt og alene, og dermed fortabt og forkert.

Om børn og traumer, siger den den canadisk-ungarske læge Gabor Maté:
“Børn bliver ikke traumatiseret, fordi de bliver såret, børn bliver traumatiseret, fordi de er alene med smerten”.

Derfor kan det, der opleves traumatisk for det enkelte barn være vidt forskelligt - afhængigt af hvor alene barnet står.

Maté siger meget præcist om traumer generelt:

“Trauma is not what happens to you. Trauma is what happens inside you as a result of what happens to you”.

20/12/2021

Når et barn tidligt i livet er blevet svigtet, ladt alene og i al for høj grad har lært at tilsidesætte egne behov, fordi de voksne ikke formåede at tage ansvar og skabe tilstrækkelig ro, omsorg og tryghed, fratages barnet muligheden for at lære sig selv, sine grænser og behov at kende.

Barnet lærer i stedet at gå på kompromis med sig selv - og dets fokus bliver udadrettet og på omverdenens (forældre, søskende, venner, kæresters) behov fremfor på egne.

Børn såvel som voksne “belønnes” for at hjælpe og udvise omsorg for andre dvs. vores udadrettethed.

Men at gå på kompromis har altid en pris - det forstår vi ikke som børn - men det er ofte en alt for høj pris, som de færreste er villige til at betale. Prisen kan være stress, udbrændthed, depression, angst, manglende overskud, søvnproblemer osv.

Som voksne kan vi lære at rette fokus indad ved at være nysgerrige på og tage ansvar for det, vi har brug for.

At være selvansvarlig handler om, at vi lytter til vores behov og længsler. Det gør vi fx, når vi:
- Tager en pause, når vi er trætte
- Spiser, når vi er sultne
- Siger nej, når vi ikke har tid eller lyst
- Overholder de aftaler vi laver med os selv (det kan være fx at få nok søvn, træning, ses med venner, osv.)
- Har tillid til vores mavefornemmelse/intuition (og være nysgerrig på, hvad den fortæller os)
- Prioriterer dage med egenomsorg, selvforkælelse og nydelse
- Lytter til vores krop og de signaler, den sender (der er mange signaler, vi ofte overhører)
- Anerkender og accepterer alle følelser (at sige til os selv, at vi gerne må føle, det vi føler)
- Beder andre om hjælp, når vi har brug for det.

Når vi er selvansvarlige og stopper med at gå på kompromis, begynder vi at få vores energi, styrke og overskud tilbage.

Billede 2 er et stående uendelighedstegn, som symboliserer vigtigheden af BÅDE at have et indadrettet såvel som udadrettet fokus - og minde os om, at vi indimellem, i en rum tid, har behov for mere bevidst at vælge at fokusere på den nederste og inderste del, for bedre at kunne være og navigere i den øverste og ydre del.

18/10/2021