08/05/2024
Regeringen vil lempe på reglerne for brug af magt på landets botilbud og plejehjem.
Det er bekymrende ændringer og vil trække dansk socialpolitik i en forkert retning.
Det er en vej, hvor der vil blive brugt mere magt frem for pædagogik, og friheden for nogle ældre med demens og borgere med handicap vil blive indskrænket.
De seneste måneder har Danske Handicaporganisationer og en lang række andre organisationer rejst bekymringer for regeringens kurs med lovforslaget og kritik af de forskellige forslag.
Det samme har antropolog og forsker Stine Grønbæk Jensen. Hun har forsket i hvordan det opleves for beboere, når personalet bruger magt mod dem. Beboere fortalte om en følelse af ydmygelse, der sad i kroppen på dem, hvilket kunne føre til yderligere konflikter og vold.
I dag bliver lovforslaget 1. behandlet i Folketinget.
Det er positivt, at regeringen har valgt at lytte til dele af kritikken og droppet forslaget om at gøre det lovligt at låse beboere inde i op til 10 timer i døgnet.
Men lovforslaget indeholder fortsat en række dybt kritisable udvidelser af personalets beføjelser til at bruge magt på ældre- og handicapområdet.
Regeringen vil blandt andet udvide adgangen til at fastholde og tilbageholde borgere med fysisk magt i langt flere situationer end i dag. Det risikerer at medføre, at magt vil blive anvendt hurtigere og oftere.
Regeringen vil desuden give nye muligheder for at låse forskellige døre på bosteder og plejehjem. Det er for eksempel døre til servicearealer og fælleskøkkener samt låsning af låger.
Det foreslås også, at man skal kunne overvåge borgere i deres eget hjem med videokameraer for at se, om de for eksempel er faldet og har brug for hjælp. Hidtil har disse borgere fået besøg af hjemmeplejen. Fremover vil de i stedet kunne opleve, at der sidder et kamera i deres hjem, der kan blive tændt uden varsel og overvåge dem i op til 15 minutter ad gangen, uden borgeren ved, hvem der kigger med.
Nogle borgere vil måske kunne opleve det som en god løsning, men som lovforslaget er skruet sammen nu, indeholder det ikke tilstrækkelige retsgarantier, der kan sikre borgernes privatliv.
Det er svært at tro, at regeringen reelt ønsker sådan en hverdag for nogle af landets mest sårbare borgere.
Der er tværtimod behov for at investere i bedre rammer og de rette kompetencer på botilbud og plejehjem.
Et flertal i Folketinget kan dog fortsat nå at lytte til kritikken og tilpasse lovforslaget, inden det vedtages!
