Morten Elsøe

Hjem
Danmark
Copenhagen
Morten Elsøe

Regler for siden:

Jeg forbeholder mig retten til, til enhver tid og uden forudgående varsel, at blokere andre fra at kunne bidrage til debatten.

Dette sker dog sjældent og endnu sjældnere uden forvarsel – og aldrig på baggrund af almen uenighed. Det eneste der (kan) medføre(r) blokering er:

1. Personangreb – alt fra svinere til uunderbyggede anklager og motivanalyse.

2. Spam – gentagne opslag eller kommentarer, med den samme liste af Netflix-film, youtube-klip og deslige, der er det oprindelige opslag mere eller mindre vedkommende. Herunder falder også tydelige forsøg på at dreje enhver debat over på et emne, som man selv ynder at missionere om.

3. Stråmandsargumentation – gentagen overfortolkning af modpartens påstande, der tvinger denne til at stå på mål for noget, som vedkommende ikke har sagt. Et par generelle tanker om en god diskussion:

Nogle gange poster jeg noget, som du ikke er enig i. Det er du velkommen til at skrive at du er uenig i, men her på siden forventer jeg især to ting, i en sådan erklæring:

1) En respektfuld og venlig tone

2) Et eller flere velovervejede argumenter for din uenighed (gerne med referencer, hvis det du skriver, indeholder specifikke påstande). Generelt er der altid plads til diskussion på min side. Men grundet erfaringer fra især opslag der omhandler veganisme, GMO, eller relativisering af fødevarers sundhedsværdi, er det vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at en diskussion er en dialog mellem to mennesker, hvor begge parter er villige til at ændre holdning, på baggrund af nye informationer. Nogle gange fejlfortolkes begrebet "diskussion", som værende det samme som en "lektion" eller en "prædiken". Dette sker ofte, når man har en stærk følelsesmæssig tilslutning til sin holdning. Sådanne ikke-diskussioner er spild af tid, grundet parternes genstridighed, og sådanne opslag vil derfor blive fjernet. Kort sagt: jeg vil gerne diskutere, men det kræver at det er en reel diskussion. Her er en kort guide til, hvorvidt det er en diskussion eller ej:

1. Kan du forestille dig noget som helst, der ville få dig til at skifte mening, i forhold til det givne emne? Hvis nej, så er det ikke en diskussion.

2. Hvis et af dine argumenter viser sig at være fejlagtige, vil du så stoppe med at bruge det? Hvis nej, er det ikke en diskussion.

3. Er du parat til at overholde grundlæggende regler for argumentation og ræsonnering? Hvis nej, så er det ikke en diskussion. Hvis ja til alle ovenstående, er det en diskussion og jeg vil gladeligt deltage. Men da min erfaring har lært mig, at diskussioner ofte stikker af og bliver formålsløse, er her et par yderligere regler, der bør overholdes:

1. Man må ikke introducere nye argumenter eller påstande, mens et argument eller en påstand stadig er under behandling.

2. Man må ikke hoppe til et andet argument eller en anden påstand, hvis det blivet vist at et "faktum" som man afhænger af, viser sig at være forkert.

3. Man skal præsentere evidens for sine påstande, ellers bærer de ingen værdi.

4. Man kan ikke argumentere for, at man ikke behøver evidens. Bryder man disse regler, stoppes diskussionen. Jeg forbeholder mig desuden enhver ret til at slette opslag, som jeg finder stødende, fordummende, forstyrrende eller upassende.

04/01/2026

Brug for mere detox i dit feed? Så kig med i morgen😘

PS: Kilderne til mine påstande finder du i kommentarsporet👇🏻

30/06/2025

Dengang jeg valgte at tage en kandidat ernæring, var det for at kunne hjælpe andre med at spise sundere 🥗 Men få uger efter jeg havde forsvaret mit speciale, blev jeg ramt af en hård erkendelse:

Jeg havde ingen anelse om 𝘩𝘷𝘰𝘳𝘥𝘢𝘯 jeg hjalp andre med at ændre spisevaner 😬

Altså, jeg kunne selvfølgelig forklare alt om blodsukkerregulering, fedtsyresammensætning og fibertyper 🤓

Og om mæthedsindeks, tarmhormoner, kosttilskud og proteinkvalitet 👨🏼‍🔬

Jeg havde også styr på anbefalinger til både børn og unge, gamle og gravide – og vidste, hvor stor en forskel et sundt kostmønster kunne gøre for vores livskvalitet og levealder 👴🏻👵🏻

Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle 𝘴𝘪𝘨𝘦 – fx når jeg sad overfor en person, der sagde:

"Jeg ved det jo godt... jeg får det bare ikke gjort."

Og jeg ved, jeg ikke er den eneste, der har haft det sådan.

Faktisk ved jeg, at rigtig mange sidder i nogenlunde samme situation, som jeg gjorde, da jeg havde forsvaret mit speciale:

Med masser af viden – og med flere og flere oplevelser af, at gode råd og grundige forklaringer sjældent får nogen til at ændre vaner i praksis 😕

Det ved jeg, fordi jeg de sidste snart 10 år har undervist hundredvis af mennesker med stærk faglighed inden for alt fra kost, fysisk aktivitet og søvn til smertehåndtering og afhængighed.

Fælles for dem var, at de vidste virkelig meget. Også om sundhedspsykologi og pædagogik.

Men alligevel oplevede de, at de faktisk ikke vidste, hvad de skulle 𝘴𝘪𝘨𝘦, når de sad overfor en person, de gerne ville hjælpe.

For vi ved egentlig godt, at anbefalinger og advarsler sjældent rykker ved adfærd. At selv de bedste gode råd stort set aldrig bliver omsat til handling.

Alligevel er det ofte dér, vi lander.

Fordi vi mangler et alternativ. Et redskab med konkrete samtaleteknikker, der faktisk hjælper mennesker til at handle.

Til at komme i gang 🏃🏻‍♀️

Og ikke mindst: til ikke at gå i stå igen 🚀

Hvis du synes, at du mangler sådan et redskab, så tilmeld dig VaneCoach-uddannelsen i Aarhus eller København til efteråret.

Læs mere her: VaneCoach.dk

/Morten Elsøe

15/04/2025

Vil du gerne ændre vaner? Så gør som en forsker!

Hvis du er som de fleste, har du mange fiaskoer i bagagen.

Du har tænkt: ”Nu skal det være!” adskillige gange – fuld af håb om, at det denne gang lykkes dig skabe sundere spisevaner, bruge mobilen mindre eller blive sådan en, der træner.

Men ak: Det gik i vasken. Og nu går der lang tid før du tør håbe igen.

Æv.

Heldigvis behøver det ikke at være sådan.

Der findes nemlig en helt anden tilgang til vaneændringer, der både er sjovere og virker markant bedre.

Og som fuldstændigt eliminerer risikoen for fiasko.

Skeptisk?

Det kan jeg godt forstå, for det lyder for godt til at være sandt. Men den er altså god nok. Det kræver bare, at du tænker meget mere som en forsker 👩🏼‍🔬

Overvej lige et kort sekund, hvordan man laver videnskabelig studier:

Man starter med en hypotese, designer et eksperiment til at teste hypotesen, udfører eksperimentet og analyserer resultatet.

Formålet med eksperimentet er ikke at finde et bestemt svar. Det er at finde ud af, om hypotesen holder vand eller ej. Om den skal forkastes eller accepteres.

Begge dele er ny viden. Og med den nye viden kan man designe et nyt eksperiment.

Det er, med andre ord, ikke muligt at få et negativt resultat.

Er den købt?

Godt.

For nu skal du forestille dig, at du bruger den samme videnskabelige metode når du vil ændre dine egne vaner – fx kigge mindre på din mobil, gå tidligere i seng, bevæge dig mere eller spise mere grønt.

Du ved ikke på forhånd, hvad der virker. Hvad der skal til for at lykkes med at komme i gang – og hvad der skal til for at gøre det til en vane.

Du har kun en hypotese, du vil teste. Og det kræver et adfærdseksperiment:

Hvad sker der, hvis jeg gør X? Hvor stor er effekten? Hvor lang tid varer den?

Som en rigtig forsker, er du drevet af umættelig nysgerrighed. Så når noget ikke går, som du troede, tænker du ikke "Æv! Jeg fejlede!".

Du tænker: "Interessant! Hvorfor mon det ikke virkede? Hvorfor gik forsøgspersonen i stå efter en uge? Hvad kom i vejen? Hvad kan jeg gøre ved dét?"

Din opgave er altså ikke at håbe på at lykkes. Din opgave er at få idéer, teste dem, analysere resultaterne og formulere nye eksperimenter.

Og målet med dine eksperimenter er at forstå mere end du gjorde før.

Ergo: Du kan ikke fejle. Du kan kun blive klogere.

Stadig ikke overbevist? OK, så får du lige en liste her til sidst:

Fire fordele ved at ændre vaner som en forsker:

1. Du får ingen fiasko-oplevelser. Kun aha-oplevelser. Det er belønnende.

2. Du bliver engageret i processen og får lyst til at lave flere eksperimenter. At ændre vaner bliver en leg.

3. Den hammer, du plejede at slå dig selv i hovedet med, når du "fejlede" eller "faldt i", kan lægges på hylden. For din opgave er ikke at dømme, men at være nysgerrig. Så i stedet for at tænke: "Åha, jeg er uduelig", tænker du: "Hvorfor mon det er så svært? Hvordan kan jeg gøre det nemmere?".

4. Du behøver ikke at kende løsningen på dit problem, for at gå i gang. Du behøver blot at beslutte dig for, hvad du vil teste først.

Og hvis dit næste forsøg på at ændre vaner ikke lykkes, er det ikke fordi, der er noget galt med dig. Der er noget galt med din plan.

Tilbage til tegnebrættet.

Find ud af, hvad der gik galt og tilpas planen. Og prøv så igen.

/Morten Elsøe

PS: Vil du blive klogere på, hvordan man ændrer vaner? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev, Nemt! Det udkommer én gang om måneden, tager altid maks to minutter at læse og næste udgave udkommer i morgen kl. 9 (det handler om selvkontrol).

Klik her for at få det: www.nemt.nu

06/03/2025

Du har nok hørt, at ultraforarbejdet mad er noget af det værste, du kan putte i din krop.

Hvorfor?

Jo, efter sigende er det proppet med suspekte “E-numre”, der gør alt muligt skidt inde i kroppen, som er lidt svært at forklare – selv for eksperter*.

Men selvom forklaringen er lidt tåget, er konklusionen klar og tydelig: Alt fra citronmåner og sodavand, til fuldkornsbrød og frugtyoghurt er åbenbart livsfarligt**.

Og nu hvor vi alle ved dét, så kunne vi selvfølgelig ikke drømme om at købe det igen.

Jeg mener: Hvis vi virkelig tror, at noget, vi gør, slår os ihjel – så stopper vi straks med at gøre det. Ikke?

Well...

Nej.

I virkeligheden har den slags advarsler en forbløffende ringe effekt på vores vaner. De får os bare til at synes, at vi BURDE ændre adfærd.

Det er skræmmebilleder på cigaretpakker et glimrende eksempel på.

Et studie fra 2021*** testede effekten af at pryde cigaretpakker med billeder af rygerelaterede sygdomme – som fx koldbrand i foden og kræft i halsen.

Altså den slags billeder, som vi har været vant til at kigge på herhjemme, siden 2012.

I studiet blev 357 amerikanske rygere inddelt i tre grupper:

Gruppe 1 fik normale cigaretpakker med en skriftlig advarsel på.
Gruppe 2 fik ensfarvede pakker, uden hverken skrift eller billede.
Gruppe 3 fik cigaretpakkerne med skræmmebilleder.

Resultatet?

Som forventet satte de ubehagelige billeder tankerne i gang:

Sammenlignet med de to andre typer af cigaretpakker, fik de rygerne til at tænke mindre positivt om de cigaretter, de havde røget.

De fik også flere tanker om at stoppe.

Det havde bare ingen effekt på deres rygevaner.

Overhovedet.

Det er der selvfølgelig en god forklaring på: Indgroede vaner påvirkes stort set ikke af intentioner.

Altså, hvad vi siger, at vi vil.

Og derfor påvirkes de heller ikke af skræmmeretorik, for skræmmeretorik har jo lige præcis ét formål:

At give os (stærkere) intentioner om at ændre spisevaner.

Altså, på et tidspunkt.

For mens dårlige vaner af enhver art har negative konsekvenser engang i fremtiden, så løser de lige nu et akut problem:

⇢ At give efter for trangen til slik når du rammer sofaen fjerner den ubehagelige følelse af at mangle noget.

⇢ At bestille take away til aften fjerner byrden med at skulle lave mad fra bunden og tage opvasken bagefter.

⇢ At snuppe en croissant fra 7-Eleven på vej til arbejde fjerner sulten – nu hvor du ikke lige havde nået at købe skyr og friske blåbær til morgenmaden (for sjette år i træk).

Ingen af de vaner påvirkes af (igen-igen) at få at vide, at vi burde holde os fra den slags.

For det vidste vi jo godt i forvejen.

Jeg tvivler i hvert fald på, at romkugler var at finde din liste over “sunde madvalg”, indtil TV2 afslørede, at de var – GYS! – ultraforarbejdede.

Mit gæt er derfor også, at det (for langt de fleste) ikke gavner at følge med i mediernes skræmmeretorik.

I bedste fald fører det til gode intentioner ("Jeg skal altså til at..."), som man ikke handler på.

I værste fald forvirrer det ("Må jeg så heller ikke købe rugbrød?") og dræner ens mentale båndbredde, så man har mindre overskud til at eksperimentere med at ændre én vane ad gangen.

"Men bliver man ikke nødt til at følge lidt med?" Tænker du måske. Næh, egentlig ikke. For det er formentlig slet ikke information, du mangler.

Medmindre du gik rundt og troede, at romkugler var helsekost ;)

/Morten Elsøe

PS: Det, du lige har læst, er februar-udgaven af mit nyhedsbrev, Nemt. Marts-udgaven handler om de tre trin, du skal kende, hvis du vil ændre en vane – og udkommer i morgen (fredag) kl. 9.

Tilmeld dig her: https://www.mortenelsoe.com/nyhedsbrev

//

*I et opslag på Instagram forklarede en ekspert fx, at ultraforarbejdet mad kan få os til at tage på, selvom vi ikke får flere kalorier – fordi de får os til at spise flere kalorier 🙈

**Det passer selvfølgelig ikke. Hør hvorfor man ikke kan skære ultraforarbejdede fødevarer over én kam, her.

***Strong, David R et al. “Effect of Graphic Warning Labels on Cigarette Packs on US Smokers' Cognitions and Smoking Behavior After 3 Months: A Randomized Clinical Trial." JAMA network open, 2021.

27/01/2025

Kan du virkelig “aktivere dine naturlige vægttabshormoner” ved at spise flere grove grøntsager?

Det påstår Anette Sams i sin seneste bestseller-bog “Kroppen kan selv”. Der er bare ét problem: uanset hvad du spiser, så kan kroppen ikke producere ”naturlige vægttabshormoner”.

De findes nemlig slet ikke.

For selvom vægttabsmedicin rigtignok er *baseret på* tarmhormonet GLP-1 – som vi selv producerer, når vi spiser – så er det først efter en målrettet modificering af molekylet, at det har en effekt på vægten.

Modificeringen gør nemlig, at det ikke bliver nedbrudt efter få minutter, som normalt. I stedet bliver det i blodbanen i adskillige dage, hvor det konstant undertrykker sult og appetit [1] – hvilket kun sker, fordi koncentrationen også er ca. 1.000 gange så høj, som når vores tarmceller selv producerer det.

Det har jeg skrevet om før, men nu har journalist Julie Dalgas fra Berlingske skrevet en grundig artikel, hvortil hun – udover mig – har interviewet hele tre erfarne eksperter på området [2].

Og de siger alle det samme: Det giver ingen mening at sammenligne naturligt GLP-1 med vægttabsmedicin – uanset hvor mange forbehold, man tager.

“Hvorfor er det vigtigt?”, tænker du måske. “Hvis det får folk til at spise groft og grønt, er det vel OK?”

Mit svar er, at jeg tror du får virkelig svært ved at finde nogen, der ikke i forvejen var af den klare opfattelse, at mere groft og grønt både er sundt og slankende.

Tilbage står altså det indirekte løfte om, at du kan få noget af den samme effekt, som folk oplever på Wegovy – altså konstant reduceret sult, appetit og trang – uden at tage medicin.

Du skal bare lige købe bogen, for at finde ud af præcis hvad, og hvornår du skal spise for at høste alle hormonfordelene.

Og på den måde minder den egentlig om et utal af tidligere, pseudovidenskabelige vægttabsbøger:

Den tilbyder en simpel “genvej” til vægttab, forklaret med en spændende, biologisk mekanisme, som alle andre tilsyneladende har overset.

Det ender dog tilsyneladende med at kunne siges ret kort: Spis mere grønt og mindre ”guf”.

Men det vidste du jo godt i forvejen.

/Morten Elsøe

Kilder:
1. Zhao, Xin et al.: GLP-1 Receptor Agonists: Beyond Their Pancreatic Effects. Frontiers in Endocrinology (2021)
2. Julie Dalgas: Det er blevet kaldt »kroppens egen Wegovy«. Men nu møder populært slanketip skarp kritik. Berlingske (2025)

05/08/2024

Er det sværere at holde vægten når man er i overgangsalderen?🤔

Det korte svar er: Ja – men ikke af den årsag, som mange tror…

En udbredt forklaring er nemlig, at “forbrændingen falder”, så snart man rammer menopausen 📉

Altså, at kroppen pludselig har et meget lavere energiforbrug – også selvom man bevæger sig lige så meget, som man plejer 🏃🏻‍♀️

Men forskningen har efterhånden vist, at dette ikke er tilfældet: Der sker (heldigvis) ikke noget pludseligt fald i hvilestofskiftet i forbindelse med overgangsalderen 🔥

Til gengæld sker der noget andet – ja, faktisk adskillige andre ting, der kan forklare de vægtændringer, man pludselig kan opleve når menopausen rammer👇🏻

For det første medfører manglen på østrogen typisk, at fedtfordelingen på kroppen ændrer sig: Fra at fedtet primært lagres på lår og balder, til at det primært lagres i maveregionen (og i bughulen)🍎

Maven kan altså vokse, selvom man ikke tager på 😳 Og altså uden, at man spiser mere eller bevæger sig mindre 🍕

Men der sker også noget andet, som påvirker kropssammensætningen: Mange begynder at bevæge sig mindre når de rammer overgangsalderen 🐌

Faktisk sker dette allerede i årene op til menopausen, hvor man generelt ser et fald i både træningsaktivitet og ikke-træningsaktivitet. Det sidste (især) sker ofte helt ubevidst 🙃

Hvorfor? Tja, én forklaring er træthed 🥱 – både som direkte konsekvens af de hormonelle forandringer og indirekte via dårlig søvn, blandt andet forårsaget af hede- og svedeture om natten 🥵

Og som om det ikke er nok: Et fald i fysisk aktivitet betyder også, at muskelmassen langsomt skrumper ind – hvilket støt og roligt sænker energiforbruget yderligere 😑

Jeg er med på, at det ikke er verdens fedeste opsummering for dig, der nærmer dig menopausen, men heldigvis er der også gode nyheder 😅

Faktisk rigtigt gode nyheder 😃

Der er nemlig en masse, man kan gøre for at forhindre alt dette – og meget af det andet, som mange kæmper med i overgangsalderen 🙌🏻

Hvad det er, kan du høre en masse om i det seneste afsnit af “Detox din hjerne”, hvor Anne Gaardmand og jeg også kommer ind på:

⇢ Om der findes særlige ”hormonkure” – kostsammensætninger, der kan påvirke hormonproduktionen, så man får det bedre 🥙

⇢ Hvilke kosttilskud, der kan have en positiv effekt (hvis nogen) 💊

⇢ Hvilke madvalg, der giver mest mening, hvis man vil modvirke nogle af de negative konsekvenser af menopausen 🥩

⇢ Hvem der måske bør (gen)overveje hormonerstatningsterapi i samråd med en læge 👩🏻‍⚕️

Du finder afsnittet der, hvor du hører podcasts – og jeg smider et link til show notes (inklusive videnskabelige referencer) i kommentarsporet 🤓

/Morten Elsøe

30/06/2024

Er faste virkelig så fantastisk for kroppen, som vi ofte hører? 🤔

De sidste par år har vi nærmest ugentlig kunnet læse nye, ekspert-spækkede artikler om de mange sundhedsfordele ved at begrænse sit spisevindue 🕘

Nogle gange med henvisning til studier, der (i hvert fald på overfladen) viser vilde resultater 😮

Men graver vi lidt dybere, viser det sig, at de mest fantastiske overskrifter typisk stammer fra forsøg på mus – og at den type faste, de har testet, ligger meget langt fra den populære 16:8-diæt 🤫

Bedre står det desværre ikke til med måden, de humane forsøg oftest formidles:

Her "glemmer" man gang på gang at tydeliggøre, at deltagerne i forsøgene taber sig – selvom det kan forklare alle de sundhedsfordele, man finder😅

Så...hvad ved vi egentlig om den isolerede effekt af tidsbegrænset spisning ("faste") hos mennesker?

Det spørgsmål forsøgte Anne Gaardmand og jeg faktisk at svare på helt tilbage i 2019 (i afsnit 27 af vores podcast, “Detox din hjerne”).

Men meget kan jo ske på fem år – så i torsdags satte vi os igen ved mikrofonerne, for at forsøge at skabe overblik over, hvad forskningen i faste indtil videre har fundet 🤓

Vi kommer blandt andet omkring:

⇢ Om det er nemmere at følge forskellige faste-diæter end at skære ned på kalorierne på anden vis.

⇢ Effekten af tidsbegrænset spisning på inflammation, blodsukker, fedtlagring, fedtforbrænding og "autofagi".

⇢ Hvor stærk evidensen egentlig er for, at tidsbegrænset spisning "bremser aldring" hos mennesker.

⇢ Hvordan faste kan påvirke "fordøjelsen" og hvor meget (eller hvor lidt) vi ved om effekten på "tarmfloraen".

⇢ Om faste-diæter kan føre til udvikling af en spiseforstyrrelse – og hvem, der skal være særligt varsomme med at kaste sig over forskellige faste-diæter.

⇢ At de eksperter, vi oftest støder på i medierne, ikke nødvendigvis taler på vegne af resten af ekspertstanden på området.

Du finder podcasten der, hvor du hører podcasts 👍🏻

Og du finder de videnskabelige kilder, vi omtaler i afsnittet, her:
https://madroinstituttet.dk/podcast/

/Morten Elsøe

06/06/2024

Føler du dig nogle gange fanget af mobilen?

Mange mennesker gad virkelig godt at bruge mindre tid på at kigge på deres smartphone. Desværre har selv et stærkt ønske om at lade den ligge sjældent nogen nævneværdig effekt på forbruget 😞

Og det er der en god forklaring på:

For som det gælder for alle andre dårlige vaner, er de mest vedholdende mobilvaner drevet af et akut behov, der trumfer både langsigtede mål og personlige værdier.

Et ubehag, der skal forløses. En trang, der skal stilles.

Og når først vi er i gang, sørger mobilens uendelige underholdningsunivers – hvor mere og mere serveres i overskuelige, mundrette bidder – med at fastholde os meget længere, end vi ønsker.

Men betyder det så, at vi aldrig kan bryde fri at tech-giganternes vanedannende virkemidler? Nej, heldigvis ikke.

I det seneste afsnit af “Detox din hjerne”, taler Anne Gaardmand og jeg om, hvorfor det er så svært at lade mobilen ligge, og hvordan du kan gøre det nemmere – så du kan bruge mere af din tid på det, du egentlig synes er vigtigt.

Vi taler også om:

⇢ Hvor stor en betydning vores mobilbrug egentlig har for vores trivsel – og nærvær med vores nærmeste.

⇢ Hvad folk typisk ville bruge mere tid på, hvis de skar ned på skærmtiden.

⇢ At vi danskere er rørende enige om, at det er FORKASTELIGT når andre læser beskeder, mens de kører bil – men at mange alligevel selv gør det😅

⇢ Hvordan muligheden for at være tilgængelig hele tiden – både privat og professesionelt – er blevet til en forventning.

⇢ Effekten af app-baserede metoder til mindre skærmtid og mindre problematisk mobilbrug.

⇢ Hvilken metode til at være mindre styret af mobilen, der har den mest pålidelige effekt – men også den største pris.

Og så kommer jeg med et bud på en alternativ form for "selvkontrol", der har to fordele i forhold til den klassiske version:

1. Den kræver næsten intet af dig 😃

2. Den har en stor og pålidelig effekt på din adfærd 🙌🏻

Du finder podcasten der, hvor du hører podcasts – og show notes kan læses her: https://madroinstituttet.dk/63-mobilvaner/

/Morten Elsøe

03/04/2024

APRILSNAR 🤡

OK, de fleste havde vist luret, at MERE RYGRAD™ var en joke 😅 Men aprilsnarren var ikke *kun* for sjov👇🏻

For det er desværre sandt, at mange menneskers primære "plan" for at lykkes med at ændre vaner, er at "tage sig sammen", "ha' mere rygrad", "mere selvdisciplin" eller "mere viljestyrke" 🫡

Som om, at evnen til at modstå uimodståelige fristelser eller komme afsted til træning trods tyngende træthed (for at nævne et par typiske eksempler) bare opstår på magisk vis, hvis man beslutter sig for det 🦄

Det er da også en dejlig tanke 😇

En tanke, der i øvrigt midlertidigt beskytter os mod at bruge tid og energi på at finde ud af, hvad vi rent faktisk bliver nødt til at gøre for at ændre en genstridig vane – eller skabe en ny 🙏🏻

Vi vil nemlig helst ikke gøre noget, der er svært.

Altså, vi gad godt, at vi godt gad... men det gider vi altså generelt ikke. I hvert fald ikke hvis der er mulighed for at gøre noget, der er nemmere😅

Det er virkeligheden. Og jo før vi erkender den, jo bedre👍🏻

For så kan vi måske endelig stoppe med at lægge planer, der kræver mere "rygrad" end vi har, og i stedet lave strategier, der gør det nemmere at gøre det, vi gerne vil🙏🏻

Hvordan man kan gøre dét – så det rent faktisk kan lykkes at ændre selv genstridige, dårlige vaner, uden "mere rygrad" – det har jeg undervist i siden 2016.

Men jeg har aldrig rigtigt skrevet om det. Og det vil jeg gerne til at lave om på😃

Derfor har jeg startet mit eget nyhedsbrev, hvor planen er at dele korte, konkrete og (forhåbentlig) brugbare tips, der gør det nemmere at ændre vaner.

Og jeg tror faktisk på, at noget af det, jeg gerne vil sende ud, kan gøre en forskel for mange 🙏🏻

Tilmeld dig her: https://www.mortenelsoe.com/nyhedsbrev

/Morten Elsøe

01/04/2024

Har du rygrad som en regnorm? Så er du ikke alene. Heldigvis findes der nu en løsning.

Siden 2013 har jeg hjulpet et utal af mennesker med at ændre vaner: fx at træne, spise mere grønt eller stoppe med at snacke om aftenen – for at nævne et par eksempler. Og de har næsten alle haft samme idé om, hvad der skal til for at lykkes: ”Jeg skal bare ha’ mere rygrad!”

Men man kan jo ikke bare sådan lige få ”mere rygrad”.

Før nu.

Jeg har nemlig været med til at udvikle et banebrydende nyt produkt, som jeg i dag endelig kan løfte sløret for:

MERE RYGRAD™ – et 100% naturligt kosttilskud med aktive ingredienser, der virker på neuralt niveau og giver dig mere rygrad. Både i overført betydning og bogstaveligt.

MERE RYGRAD™ tager afsæt i det 4000 år gamle, kinesiske simili-system: Ethvert problem med karakteren kan løses ved at spise den kropsdel, problemet drejer sig om.

Indtil for nylig var denne østlige forståelse forhånet af vestlig medicin.

Men sidste år udgav forskere fra Harvard et skelsættende studie, der viste, at særlige celler, der kun findes i ryghvirvlerne fra pattedyr, producerer et unikt protein: disciplinin.

Disciplinin påvirker hjernens neurale baner, så vejen fra tanke til handling bypasser pandelappernes diskussionscentre – det sted, hvor gode intentioner går hen for at dø.

Det er altså næppe tilfældigt, at ”rygrad” er blevet synonymt med selvdisciplin.

Desværre har flourstoffer fra fastfood-emballage og pesticidrester i drikkevandet ødelagt cellerne i vores ryghvirvler, så produktionen af disciplinin i dag er tæt på nul.

Vi har derfor rejst Jorden rundt for at finde de dyr, der producerer mest disciplinin, for hos MERE RYGRAD™ mener vi, at kun det bedste er godt nok.

Resultatet er et kosttilskud, der udelukkende består af pulveriserede ryghvirvler fra de tre dyr, med den højeste disciplinin-score: Den sibirske tiger, den mægtige isbjørn og det sorte næsehorn.

MERE RYGRAD™ kombinerer altså Østens visdom med Vestens videnskab i ét effektivt produkt, der detoxer din hjerne for dårlige undskyldninger.

Du mangler ikke viden. Du mangler viljestyrke.
Og nu kan du få det som kosttilskud.

Køb MERE RYGRAD™ i dag og start dit nye liv i morgen.

Klik her ⇢ www.mererygrad.dk

/Morten Elsøe

23/11/2023

Ifølge en artikel fra TV2-nyhederne*, findes der en vej til vægttab og forbedret sundhed, som vi helt har overset.

Hold på hat og briller, for her kommer den: Du skal bare spise mere groft og grønt – og mindre mad med tilsat fedt og sukker!

OK, måske er det kun TV2, der har overset den metode. Eller også mente de i virkeligheden, at der var en overset årsag til, at kål har en slankende effekt.

I hvert fald kan man i artiklen læse om en mindre kendt, biologisk begrundelse for de slankende effekter af mere kål end kage: det viser sig nemlig, at nogle ”særlige fødevarer” kan få os til at skabe det hormon, der er i vægttabsmedicinen Wegovy.

Eller kan de nu også dét?

Artiklen tager udgangspunkt i et indslag med Anette Sams – PhD og tidligere lægemiddelforsker; i dag primært forfatter og foredragsholder – i TV2-programmet “Go’ morgen Danmark”.

Her fortæller hun, at nogle fødevarer (kål og andre grove grøntsager) har en længere rejse gennem tarmsystemet end andre (ultraforarbejdet mad, generelt).

Jo længere rejsen er, jo flere tarmceller vil maden stimulere til at producere hormonet GLP-1. Det stof, som vægttabsmedicinen, Wegovy, efterligner.

Mellem linjerne: Hvis du spiser flere grove grøntsager, så kan du danne din egen vægttabsmedicin – og altså, underforstået, opnå lignende effekter.

Der er bare ét problem med den sammenligning, hvilket Anette Sams også selv påpeger:

Uanset hvor meget kål vi spiser, kommer vi aldrig i nærheden af det samme niveau af disse hormoner i blodet, som medicinen giver.

Ikke mindst fordi selvskabt GLP-1 nedbrydes på få minutter i blodbanen, mens lægemiddelversionerne cirkulerer og påvirker sult, appetit og madvalg i ugevis.

At antyde, at man med den rette kost kan få samme oplevelse og effekt, som vægttabsmedicin giver, er altså mildest talt misvisende.

For udfordringen er jo netop, at vi typisk har markant mere lyst til de kalorietætte, ultraforarbejdede fødevarer end vi har til de grove grøntsager – og når vægttabsmedicin virker, er det fordi det påvirker appetitten, så madvalgene ændres og kalorieindtaget falder.

Men ifølge artiklen, er det slet ikke så kompliceret. Der findes en simpel løsning, vi åbenbart har overset: ”Vi skal bare spise den rigtige mad.”

Man fristes til at sige: No s**t, Sherlock.

/Morten Elsøe

*https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-08-forsker-peger-paa-overset-metode-til-at-tabe-vaegt

02/08/2023

Husk at være skeptisk. Påstande, uden dokumentation, er bare påstande.

/Morten Elsøe

Adresse

Copenhagen

Internet side

http://www.mortenelsoe.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Morten Elsøe sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Morten Elsøe:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?