24/01/2026
Her er tre ting, jeg gjorde som barn, som jeg i dag ved er et udtryk for en sansesøgende adfærd. Jeg skulle, kunne ikke lade være med, når vi var på skiferie, at slikke på de her frostpletter på gelænderet, så min tunge den sad fast. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvor mange gange det er lykkedes mig at glemme, at det, der sker, når man synes, man skal slikke på isen på de her metalstænger, det er, at ens tunge den sidder fast i stedet for. En anden ting, som jeg gjorde rigtig meget som barn, som er et udtryk for sansesøgende adfærd, det er, at jeg altid vippede på stolene i skolen. Jeg rejste mig op, jeg satte mig ned, og jeg vippede, og jeg vippede, og jeg vippede. Og jeg vippede rigtig tit så meget, at jeg tiltede bagover. En sidste ting, som jeg kan huske, at jeg har gjort i folkeskolen og i hele mit liv, det er, at jeg dimser. Jeg bider mine negle, jeg piller i mit hår. Jeg har hele tiden gang i at nulre ved noget, fordi hvis ikke at jeg piller ved ting, så er der simpelthen ikke nok spænding nok et eller andet i min hjerne til, at jeg kan koncentrere mig. Så for mig er det at nulre ved mit hår, bide mine negle, det er et udtryk for, at jeg har et fokus på noget. Så hvis du gerne vil have, at jeg skal høre efter, så skal du lade mig dimse og pille ved ting.
