Vi arbejder inden for det psykologiske og det pædagogiske område med både rådgivning, terapi, behandling og støtte med speciale i autismespektrumtilstande, Aspergers syndrom, ADHD/ADD og særlig sensitive mennesker og dertilhørende komorbiditet som depression, angst, stress, spiseforstyrrelser og selvskade. Vi arbejder blandt andet med emner og problematikker som eksempelvis søvnforstyrrelser, selv
værdsproblematikker, ensomhed, overforbrug af skærm, skolevægring og madproblematikker. Vores mål er at gøre en positiv forskel for mennesker og øge trivslen og livskvaliteten for den enkelte. Vi lægger vi stor vægt på, at alle bliver mødt med empati og rummelighed, ligesom vi lægger vægt på, at der er plads til forskellighed. Vi tror på, at vi ved at lære os selv - vores tanker, følelser og handlinger - bedre at kende, kan få større livskvalitet, trivsel og glæde i hverdagen. Ligeledes kan vi som pårørende blive bedre til at rumme og forstå forskellighed og psykiske lidelser, samt tackle udfordringer og hjælpe, når vi får mere viden og flere redskaber. Ud over at skabe forståelse og indsigt, både for den enkelte og for pårørende, hjælper vi i Molis også med opklaring af klientens problem, og hvordan der konkret skal sættes ind, herunder hvilke psykologiske og pædagogiske redskaber, der kan tages i anvendelse. Vores hovedkontor er placeret i Københavns indre by, vores andre afdelinger er placeret i Aarhus, Odense, Solrød Strand og Holbæk. Vi har dejlige, hyggelige lokaler, og vi lægger stor vægt på at skabe en tryg og rolig atmosfære, hvor både små og store føler sig velkomne.