17/03/2026
Er de sociale medier ved at slå yogaen ihjel?
Det spørgsmål har jeg igennem længere tid - og særligt nu hvor jeg ser ind i lukningen af min egen lille yogaoase ved udgangen af året - stillet mig selv.
For bare nogle år siden kunne Pranas uddannelse trække en 16-18 deltagere om året og sikre både vores husleje og lidt løn til mig. Nu kan den ingen af delene. Og det er jo hverken fordi den er blevet dårligere eller mindre relevant i en tid, der skriger på sindsro, fordybelse og sunde, naturlige kropsidealer. En tid hvor vi har brug for at blive mindet om at det at blive ældre eller ikke at være en str. 0 faktisk er helt i orden.
Men når jeg hører fra folk, hvorfor de hænger i bremsen med at tilmelde sig, så er det noget med tid. At de ikke har nok af den. Og så tænker jeg, at hvis man er et helt almindeligt menneske, hvor mange timer bruger man så på de sociale medier om ugen? Sikkert det samme, som man skal bruge på en enkelt uddannelsesweekend om måneden. Så du behøver ikke engang fjerne din scrolling helt, men bare en fjerdedel for at finde tiden.
Og så er der pengene… Hele tiden bombarderer algoritmen os med ting den ved falder i vores smag. Så vi aldrig helt kan slippe fornemmelsen af at ville have mere. Af ikke at have nok. Og i stedet for at bruge penge på at forstå vores krop og sind og nå til et sted, hvor vi kan genkende og gennemskue impulsen, bruger vi dem på noget, der aldrig kan gøre os tilfredse, fordi der i øjeblikket efter, at vi har hentet og åbnet pakken er noget nyt, der frister os.
Vi bliver også fristet af drømme om det eksotiske - drømmen om fotogen yoga i Goa og på Bali - som en yogaskole i København ikke kan hamle op med. Særligt fordi vi aldrig får taget billeder på vores uddannelsesforløb, fordi vi simpelthen har for travlt med… ja, yoga (og fordi underviseren helt ærligt ikke har lyst til at stikke et kamera op i hovedet på deltagerne, når de søger indad i deres praksis).
Og således forsvinder de små oaser af sindsro og nærvær, modvægten til alt det, der får os til at føle, at vi aldrig helt er nok, en efter en. Er det virkelig det, vi vil?
(Og ja, jeg poster også her, fordi meget af trafikken på vores hjemmeside kommer fra de sociale medier. Og fordi jeg bliver ved med at håbe, at et af mine opslag kan vække dig til at være medskaber af en bedre fremtid ved at handle og tilmelde dig vores uddannelse og kurser, så en dyrebar oase kan overleve).
https://www.pranayogashala.dk/-200timers-uddannelse-2026-nyt-format
