Sansefys v/ Julie Lade

Sansefys v/ Julie Lade Børnefysioterapeut og sansemotorisk konsulent i Valby, København. https://system.easypractice.net/book/sansefys -service

At gå over termin kan føles som et mærkeligt mellemrum i tiden.Man er så klar – og samtidig slet ikke herre over tempoet...
05/12/2025

At gå over termin kan føles som et mærkeligt mellemrum i tiden.
Man er så klar – og samtidig slet ikke herre over tempoet.

Kroppen ved, hvad den gør... men tålmodigheden kan blive udfordret.
De velmenende beskeder som “har du født?” kan hurtigt komme til at føles som pres, selvom de er sendt med kærlighed.

For du bruger allerede din energi på at holde roen, mærke dig selv, være i kroppen, holde tillid.
Og det er helt forståeligt, hvis du indimellem mærker frustration, bliver træt eller har lyst til at gemme dig lidt for verden 🤍
Derfor er det også helt okay at sige fra.

Du må gerne sige fra.
Du må gerne bede om ro.
Du må gerne skabe plads til dig selv og din fødsel 🤍

Ro er noget af det mest værdifulde, du kan give både dig selv og fødslen, som kommer, når kroppen er klar.
Ikke når kalenderen siger det, og ikke når verden spørger ❤️

Så pas på dit rum.
Og vid, at dine følelser er helt normale – både dem, der er blide, og dem, der er mere kantede.
At det hører til ventetiden.
At det er lige som det skal være.

Ræk ud hvis du har brug for støtte, omsorg eller et sted at sætte alt det, der fylder – både indeni og i verden omkring dig 🌿🤍

Kærlig hilsen jordemoder Mette


17/11/2025

Hvad betyder modning af livmoderhalsen?

Når kroppen nærmer sig fødslen, begynder livmoderhalsen stille og roligt at modne.

Det betyder, at den bliver blødere, kortere og mere eftergivende – og gøres klar til, at livmodermunden kan begynde at åbne sig.

Hos nogle begynder livmodermunden så småt at åbne sig i slutningen af graviditeten, mens det hos andre først sker, når veerne melder sig.
Begge dele er helt normalt ❤️

Modningen er kroppens egen måde at forberede sig på fødslen.
Det er et tegn på, at din krop arbejder for dig – også selvom du måske ikke mærker så meget til det endnu.

💫 Hos nogle sker processen helt af sig selv, mens andre kan have glæde af et lille, nænsomt skub – fx gennem modningsakupunktur, rebozo eller hindeløsning.
Disse behandlinger kan støtte kroppen i dens naturlige rytme og hjælpe den videre, når den er klar til at gå i gang.

Nogle gravide mærker plukkeveer, murren, tyngdefornemmelse eller små jag, når kroppen modnes – andre mærker slet ingenting.
Det hele er, som det skal være 🌿

Det vigtigste er at huske, at hver krop har sin helt egen rytme.
Din krop ved, hvad den skal – også selvom det går langsomt ❤️

👉 Har du spørgsmål til modning – eller er du nysgerrig på, hvordan du kan støtte dig selv og din krop i den sidste tid?
Du er altid velkommen til at skrive til os eller booke en tid til en samtale.
Vi hjælper dig med at finde ro og tryghed i ventetiden 🤍

Kh Jordemoder Mette

Nogle gange kan det være svært at finde en jordemodertid der passer jer i bookingsystemet. Hvis I oplever det, må I alti...
06/10/2025

Nogle gange kan det være svært at finde en jordemodertid der passer jer i bookingsystemet. Hvis I oplever det, må I altid skrive, vi vil altid gøre et forsøg på at finde en tid der dur. Og nogle gange vil I opleve, at der alligevel er flere ledige tider, simpelthen fordi I sender de der rigtig dejlige afbud, når tingene alligevel går op.

Det er dem hvor det handler om, at behandlingen for bækkensmerterne har virket så tilpas, at der ikke er behov for flere lige nu. Dem hvor kvalmen endelig er lettet. Eller dem hvor I bare føder efter et dejligt modningsforløb.

Vi vil nemlig hellere have at I booker de tider I ønsker og så sender afbud, end at vi skal trylle alt for mange ekstra tider frem. Ved fødselsmodning anbefaler vi en ugentlig tid fra uge 37+ og to gange ugentlig fra den uge du går ind i 40+.

Det er svært at beskrive hvor meningsfuldt det er, at få lov at følge jer over tid og det er SÅ dejligt at høre fra jer på den anden side af fødslen. Nogle er vi så heldige også at se til ammevejledning eller babytjek i klinikken efterfølgende 🙏🏽

TAK for jeres tillid og tak for at sende de der søde opdateringer, det gør en verden til forskel 🫶🏽

Kærlig hilsen
Jordemoder Mette

🍍 Lidt ananas i egen juice 🍍 fra jordemoder Mette og jeg her på en mandag eftermiddag. Vi bliver så utrolig glade, når v...
17/03/2025

🍍 Lidt ananas i egen juice 🍍 fra jordemoder Mette og jeg her på en mandag eftermiddag.
Vi bliver så utrolig glade, når vi modtager beskeder med updates fra jer 😍
Tænk at vi får lov til hver dag, at hjælpe jer gennem graviditet, fødsel og den første tid med de små.

Kh Sansefys 🧡

🌛Tyngdedyne - Reklame for  Spar 15% med rabatkoden: Sansefys15  Som fysioterapeut ved jeg hvor vigtig søvnen er for vore...
03/12/2024

🌛Tyngdedyne - Reklame for

Spar 15% med rabatkoden: Sansefys15

Som fysioterapeut ved jeg hvor vigtig søvnen er for vores udvikling og vores velbefindende. Både for børn og voksne.
Det kan være svært for de små at falde til ro efter en dag med en masse nye indtryk, der skal bearbejdes. Uro i nervesystemet og høj arousal kan give motorisk uro og gør det svært at finde ro eller at blive i søvnen.

Trykket fra en tyngdedyne gør, at barnet mærker sin egen krop bedre, hvilket giver mere ro i kroppen og bedre søvn – for alle 🧡
Fysioterapi, sanseintegration og en tyngde øger grounding og kropsbevidsthed, giver ro i kroppen og dæmper arousalniveauet.

Har du selv eller dit barn brugt tyngdedyne, pose eller tæppe? 😊

BrystbetændelseHvis du har prøvet at have brystbetændelse, ved du hvor benhårdt det er. Det gør ondt og du kan blive ham...
21/05/2024

Brystbetændelse

Hvis du har prøvet at have brystbetændelse, ved du hvor benhårdt det er. Det gør ondt og du kan blive hammer syg. Og du vil sådan cirka gør alt du kan, for at få det til at gå væk igen.

De nyeste retningslinjer omkring håndtering af brystbetændelse, er fra 2022. Alligevel oplever vi, at en del stadig bliver rådgivet ud fra de gamle anbefalinger. Ved en hurtig Google-søgning kan man godt forstå at der stadig er forvirring, ikke engang hos sundhed.dk er anbefalingerne her i april 2024 opdaterede. Så er det heller ikke nemt at finde rundt i.

De gamle anbefalinger lød på at påføre varme, massere og udmalke ofte. Nu er man blevet klogere og ved, at en inflammation, ligesom andre steder på kroppen, har brug for kulde og ingen massage. Desuden ved man, at udmalkning fører til en større produktion og det er netop den situation, hvor brystet producerer mere end der bruges, vi gerne vil undgå.

Swipe for overblik over de nyeste anbefalinger.

Kærlig hilsen jordemødrene
Mette og Anne-Sofie

✨ Roligt og skånsomt babytjek hos Sansefys ✨Når du kommer til babytjek hos Sansefys starter vi med en snak om der er et ...
01/04/2024

✨ Roligt og skånsomt babytjek hos Sansefys ✨

Når du kommer til babytjek hos Sansefys starter vi med en snak om der er et specifikt fokus, nogle bekymringer eller observationer, som jeg skal være ekstra opmærksomme på.

Jeg laver en grundig undersøgelse, skånsom og effektiv behandling med bløde mobiliseringer og instruerer dig i øvelser og redskaber, du kan bruge hjemme 🧡

Der er mulighed for tilskud fra Sygeforsikring Danmark.

Du kan få hjælp med
• Bagsidedominans og flitsbue
• Spændinger og låsninger
• Favoritside og fladt baghoved
• Amning, mundmotorik og stramt tungebånd
• Kolik, mavekneb og forstoppelse
• Forsinket motorik
• Svært ved mavetid
• Reflux, gylp
• Søvn og uro i kroppen

Jeg glæder mig til at se jer i klinikken 🧡
Julie

Søskende ☀️Hvis du har et barn i forvejen (eller 2, eller 3, eller...), og er gravid, har du sikkert mange tanker om, hv...
15/01/2024

Søskende ☀️

Hvis du har et barn i forvejen (eller 2, eller 3, eller...), og er gravid, har du sikkert mange tanker om, hvordan den kommende storesøskende vil tage familieforøgelsen. Og der er ikke nogen tvivl om, at et nyt barn er en stor omvæltning for alle i familien.

Den første tid for dig som lige har født, kan være præget af mange modsatrettede følelser i relation hertil. Lykken over det nye barn, den dårlige samvittighed overfor den store, følelsen af, ikke at have nok hænder, at en søskende naturligvis er en gave, de små lykkeglimt når den store bliver opmærksom på den lille, men hvor.blev.mit.lille.barn.af - og hvor er det overvældende med de store følelser, der skal rummes.

Vid, at det er helt normalt. Vid, at det en stor omvæltning, og at de reaktioner der kan komme, er en helt naturlig proces hvor den store skal finde ud af at dele dig med en anden. At reaktionerne tit og ofte vil komme til udtryk i samspillet med dig, men at det ikke betyder at din lille store er traumatiseret for evigt. Det er en reaktion på en omvæltning, som er helt naturlig, omend hård.

Swipe for vores råd til den første tid med flere børn 💛

Kærlig hilsen jordemødrene
Mette og Anne-Sofie


Adresse

Carl Jacobsens Vej 15E
Valby
2500

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 12:00 - 19:00
Onsdag 07:00 - 16:00
Torsdag 07:00 - 16:00
Fredag 07:00 - 16:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sansefys v/ Julie Lade sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram