13/09/2021
💜 I sammenbragte familier er det os – de voksne i parforholdet – der er familiens centrum. Det er os, der har skabt den sammenbragte familie. 💜 Det er altså ikke børnenes valg at:
- vi forældre ikke længere er sammen
- vi flyttede sammen med vores nye partner
- vi nu bruger weekender, ferier, højtider og fødselsdage sammen med en ny familie.
Alligevel kommer vi alt for ofte til at bebrejde børnene, når vi oplever problemer i den nye (eller efterhånden ikke så nye) familiekonstellation med dine, mine og vores børn.
Hvorfor?
Fordi børn ”larmer”, når noget ikke fungerer.
Børn viser os med deres adfærd, når noget ikke fungerer for dem. Børn bliver ”problem-bærere” for familiens og de voksnes problemer.
Det kan være uløste (åbne eller uudtalte) konflikter et eller andet sted i familiesystemet, og det viser sig som problemskabende adfærd hos børnene.
Det er slet ikke sikkert, konflikten bor i din husstand (men det er værd lige at tjekke efter... 😉)
Det kan også være en konflikt mellem dig og din eks, eller mellem din partner og dennes eks.
- Er det frustrerende? Ja.
- Er det et problem, der er landet på dit bord? Ja.
- Hvem skal og kan så løse det?
Godt spørgsmål og det er ikke sikkert, du holder af svaret.
Men det skal vi - de voksne. Det er en del af opgaven som voksen, uanset hvor i den sammenbragte familie, vi befinder os – at få løst de konflikter, børnene viser os.
Hvad sker der, hvis problemerne ikke bliver løst? Så ender voksnes konflikter som børnenes mavepine. Helt bogstaveligt.
Alt for ofte kommer vi desværre til at pege på børnene som problemet, fordi det er dem, der ”larmer”.
Men her kommer det vigtige: Børns larm er en gave i meget grimt papir. Larmen er din nøgle.
Hvor besværligt og krævende det end er, så har du og din partner (og jeres eks’er, hvis de er inde i billedet) fået til opgave at finde ud af, hvad det er, barnet prøver at fortælle jer med sin larm.
Det er svært, for larm ligner og opleves til forveksling som:
- dårlig opdragelse af barnet (= vores partners og dennes eks’ skyld) eller
- dårlig opførsel (= barnets skyld)
Når vi bebrejder vores partner, fører det til parforholdsproblemer.
Når børn bebrejdes og udpeges som ”problem-bærere”, lander det hos barnet som følelser af skam, forkerthed, at være uvelkommen eller uelsket.
Bebrejder vi hinanden og børnene, fordi vi har dårlige intentioner?
Ønsker vi at såre eller udstille mennesker, vi dybest set holder af og forsøger at være i familie med?
Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi mennesker gør alt, hvad vi kan – med det, vi har til rådighed.
Men når presset stiger, og vi ikke aner, hvad vi skal stille op, er de fleste af os tilbøjelige til at starte legen, der hedder: ”Find den skyldige”.
Mit blogindlæg handler om, hvorfor det sker – og hvad vi kan gøre i stedet 💜
Når du og din partner oplever problemer med bonusbørn, peger det på uløste problemer mellem dig og din partner. Læs med her.