24/01/2026
Kære patienter og samarbejdspartnere
Vi vil gerne dele en vigtig og glædelig nyhed med jer:
Pr. 1. januar 2026 har vi overtaget driften af Fysioterapi Nordvest.
Vi ser det som en stor tillidserklæring at få lov til at føre klinikken videre. Opgaven går vi til med stor respekt for det stærke fundament, der allerede er skabt – og med en ambition om fortsat udvikling.
Vores mål er at bevare den høje faglighed og den trygge atmosfære, som klinikken er kendt for, samtidig med at vi løbende vil arbejde på nye tiltag og forbedringer, der kan komme jer som patienter til gavn.
I den forbindelse har Brian Frøstrup Fisker ønsket at sige et par ord, som vi meget gerne vil dele med jer her:
Tak for 20 fantastiske år på Fysioterapi Nordvest
– et nyt kapitel begynder
Efter næsten 20 år på Fysioterapi Nordvest har jeg besluttet at tage et nyt skridt i min karriere. Min rejse startede som nyuddannet vikar, fortsatte med ansættelse og senere som selvstændig, inden jeg i 2014 overtog klinikken.
Det er utroligt at tænke på, at jeg nu nærmer mig to årtier på samme sted – et ophold, der oprindeligt var planlagt til blot to måneder. Nu er tiden kommet til at sige farvel, og jeg er glad for at kunne meddele, at Thomas Bertelsen overtog klinikken den 1. januar 2026. Thomas ser frem til at videreføre og udvikle klinikkens gode arbejde, og jeg er overbevist om, at han vil bringe nyt liv og nye muligheder til stedet.
Tusind tak til alle patienter, samarbejdspartnere og kolleger for de fantastiske år. Det har været en ære at hjælpe jer videre. Jeg ser frem til at følge Fysioterapi Nordvest fremover, mens jeg selv søger nye eventyr.
Tak for denne gang!
Med venlig hilsen
Brian Frøstrup Fisker
For mere information og tilmelding, besøg vores hjemmeside: www.fysser.dk eller kontakt os på tlf. 3810 0232.
Vi glæder os til at se dig og hjælpe dig med at nå dine mål – lad os skabe en aktiv og inspirerende start på 2026!
Med venlig hilsen,
Fysioterapi Nordvest
– Din vej til styrke og velvære!