06/12/2025
HVORFOR OPFØRER DIT BARN SIG IKKE BARE ORDENTLIGT?
I mange år har vi forstået børns adfærd ud fra et gammelt børnesyn:
at børn gør det rigtige, når de vil, og det forkerte, når de ikke vil.
I denne forståelse bliver udbrud, konflikter og krænkende udsagn tolket som et spørgsmål om moral, karakter og opdragelse – noget barnet blot skal “tage sig sammen” for at ændre.
Men moderne udviklingspsykologi, traumeviden og neuroaffektiv teori viser noget helt andet:
Vilje er ikke noget, man bare kan skrue op for.
Vilje er ikke en kraft, der frit kan styre tanker og handlinger.
Vilje er intention + regulering ❗️
Et barn (eller ung/voksen) kan kun handle i tråd med sine intentioner, hvis nervesystemet er reguleret.
Når systemet bliver overbelastet – i affekt, konflikt eller oplevet utryghed – forsvinder adgangen til refleksion og impulskontrol. Det er ikke mangel på motivation, men en reguleringsmæssig udfordring.
Det nye børnesyn
Det nye børnesyn ser adfærd som et vindue ind i barnets reguleringstilstand, tilknytningshistorik og følelsesmæssige kapacitet.
Her er fokus ikke på at “få barnet til at ville noget andet”, men på at:
skabe regulering
styrke relationen
udvide barnets tolerancevindue
hjælpe barnet med at forstå og bære sine følelser
udvikle evnen til at vende tilbage til ro efter aktivering
Når vi støtter regulering, styrker vi barnets vilje
Når en voksen møder barnets følelser ikkedømmende, nysgerrigt og regulerende, sker der noget helt centralt:
barnets nervesystem falder til ro
de beskyttende, impulsive reaktioner slipper
adgang til den tænkende, reflekterende del af hjernen øges
barnet lærer at bære og forstå sine følelser
evnen til selvregulering vokser over tid
Og med øget reguleringskapacitet får barnet noget, der ofte forveksles med disciplin:
Mere og mere adgang til sin egen vilje.
Det bliver gradvist lettere for barnet at:
holde fast i sine intentioner
vælge anderledes adfærd i svære øjeblikke
stoppe sig selv, før det går galt
reparere kontakten
handle i tråd med værdier i stedet for impulser
Kort sagt:
Børn gør det rigtige, når de kan – ikke kun når de vil.
Vilje kræver regulering. Regulering kræver relation.
Og når børn mødes regulerende og ikke-dømmende, vokser deres adgang til viljen – skridt for skridt.