22/02/2024
I går holdt jeg foredrag hos Spor i Helsingør 💙💙
Tusind tak til jer der deltog på vores CAFÉMØDE i går, ikke mindst til s*xolog og erfaringsekspert Gry Sara Windelev, som gav et stærkt personligt oplæg med stor faglig indsigt i seksualitetens betydning og udvikling, fra barnets naturligt iboende nysgerrighed, som på uheldig vis mødes af grænseoverskridende voksnes behov, om teenagerens alt for tidlige seksuelle debut og overdrevne seksuelle aktivitet, til som voksen at finde tilbage til sig selv, sin krop og en sund seksualitet sent i voksenlivet.
Vi var 12 deltagere denne gang, og som sædvanligt var engagementet stort, da vi efterfølgende havde en god samtale om manglende seksuelundervisning af børn og unge, mangelfulde behandlingstilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, hvad er senfølger og hvad er normalt? Vi talte om grænsesætning og ikke bare modet til at sige fra, men også modet til at give udtryk for sine ønsker og behov, på vejen mod en sund seksuelt. Alt i alt med en god stemning, det svære taget i betragtning.
Håber vi ses til vores næste Cafémøde, torsdag den 14. marts, hvor Tom Hjort, næstforperson i Landsforeningen Spor, holder oplæg om senfølger og psykiatri. Mere information følger...