26/03/2014
Der er skabt en uskreven norm om, at vrede er en forkert følelse, hvor vi ser ned på mennesker, der ikke kan håndtere deres vrede og ikke kan bevare selvkontrollen. Vi møder vredesløst alle uretfærdigheder med en dyb forståelse. Vi lader os træde på og fortæller os selv, at vi kan sætte os i den andens sted. Vi lærer os og lader os lære, at vreden skal tæmmes, at vi intellektuelt står over vreden. Vi er udviklede mennesker, og vi lader os ikke styre af ”vores” vrede. ”Vores” vrede, fordi vi ikke længere anerkender vores vrede, som en følelse vi må have, vi distancerer os og forsøger at dissociere os fra følelsen.
Undertrykkelsen og den manglende accept af vrede gør for mange, at den helt bliver lukket nede eller modsat kommer til ekstremt udtryk, når vi koger over, efter låget har ligget for længe på vores følelsesgryde. I mødet med andres vrede kan vi blive bange eller overmandet af vores egen vrede, som pludseligt får en kontekstuel undskyldning for at komme til udtryk.
Om vi er vokset op uden vrede og lært fra vores forældre, at vrede ikke er en del af os eller det modsatte, så samler det os, at vi har vrede som en forbudt følelse. Vi anerkender ikke vores egen og andres vrede, og vi har svært ved at møde os selv og andre i den tilstand.
Men vi er født med alle følelser. Undervejs i livet lukker vi af for de sider, som vores omgivelser ikke anerkender eller, som vi lærer ikke gavner os. Vi slipper eller mister det naturlige udtryk for os selv, som vrede er. Vrede er en vigtig følelse. Vrede er vigtig for vores proces i mødet med os selv og andre. At udtrykke vrede er den del af selve processen, der skal til for at kunne give slip på vreden. At kunne udtrykke sin vrede er med til, at man kan blive mødt med anerkendelse og forståelse. Vrede er den følelse som naturligt skal komme, når dine grænser bliver overtrådt. Vrede er den følelse, du skal mærke, før du ægte kan tilgive dig selv og andre for, at dine grænser er blevet overtrådt.
I mine behandlinger er vrede ofte et tema, som vi arbejder med. At komme tilbage til det naturlige udtryk for vrede, at få låst al den indestængte vrede ud, at få frigivet kroppen og hovedet for den forvrængede forestilling af forkerthed ved vrede, at komme tilbage til udgangspunktet, hvor du havde fuld accept af alle dine følelser. Når du kommer tilbage til at kunne tillade dig selv at være vred, kan du igen komme til at mærke dig selv og dine grænser. Er du klar til at blive genforenet med din vrede?