20/03/2026
Mette Frederiksen, omsorg begynder med det, vi spiser
Af: Diætist med varme hænder
I TV 2-programmet ”Højskolen” brugte statsminister Mette Frederiksen for nylig diætister som et skræmmebillede på det bureaukratiske velfærdssamfund. Hun satte diætister op som en modsætning til ”omsorg” og ”varme hænder”. Men med den retorik afslører statsministeren en fatal misforståelse af, hvad velfærd og værdighed egentlig er.
Hvis man slår op i en ordbog, vil man se, at ordet ”diæt” stammer fra det græske diaita. Det betyder ikke ”kostplan” eller ”løftede pegefingre”. Det betyder ”levevis” eller ”livsførelse”.
Når en diætist træder ind i en dagligstue hos en småtspisende ældre eller en kræftpatient, er det netop borgerens samlede livsførelse, der er i fokus. Det er samtalen om appetit på livet, om at genvinde kræfterne til at kunne løfte sit barnebarn, og om at bevare værdigheden ved at kunne bo i eget hjem.
Ernæring er fundamentet for omsorg
Statsministeren efterspørger varme hænder, men hun glemmer, at de hænder ofte er magtesløse, hvis fundamentet mangler. En sygeplejerske kan ikke pleje et sår, der ikke vil hele, fordi patienten er underernæret. En SOSU-assistent kan ikke motivere en borger til genoptræning, hvis borgeren er for afkræftet til at stå ud af sengen.
At kalde diætister for ”kolde hænder” er som at kalde arkitekten bag et hus for overflødig, fordi man hellere vil tale med mureren. Uden diætistens faglige fundament falder omsorgen sammen. Underernæring på vores plejehjem og hospitaler er ikke et spørgsmål om manglende lyst til at spise; det er et spørgsmål om manglende faglighed i indsatsen. Det er det ultimative omsorgssvigt.
Den usynlige investering
Hvorfor er diætisten så nem at gøre til politisk prygelknabe? Fordi forebyggelse er usynlig. Man vinder sjældent valg på den amputation, der ikke fandt sted, eller det hoftebrud, der blev undgået, fordi borgeren fik den rette ernæring til at bevare sin knogle- og muskelmasse.
Men det er her, den virkelige nærhedsreform ligger. Hvis vi vil løse manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, skal vi investere i de faggrupper, der holder folk ude af hospitalssengene. Hver gang en diætist hjælper en borger med at blive selvhjulpen gennem sin livsførelse, sparer vi de varme hænder for hundredevis af timers plejeopgaver senere hen.
En opfordring til statsministeren
Mette Frederiksen, kom med ud i virkeligheden. Se diætisten i aktion hos den borger, der er ved at miste fodfæstet i tilværelsen. Du vil se en faggruppe, der ikke gemmer sig bag skemaer, men som bruger deres faglighed til at give folk livet tilbage.
Omsorg og diætister er ikke modsætninger. Diætisten er den professionelle omsorgs forudsætning. Lad os stoppe med at tale om kolde og varme hænder og i stedet tale om, hvordan vi sikrer borgerne en værdig diaita – en livsførelse med styrke og indhold.