Psykolog København v/Lars Marcelin Nielsen

17/04/2024

BOMO – "Bliss of Missing Out". Find ro og tilfredshed ved bevidst at vælge fra.

https://kbh-psykolog.dk/2024/04/17/bomo-the-bliss-of-missing-out/

25/02/2018

Bekymrer du dig for meget?

Bekymringer er med til at skabe og vedligeholde stress, angst og depression og kan give søvnproblemer, men en vis grad af bekymring er både naturligt og gavnligt. Læs om den rette mængde bekymring her.

Et nyt studie viser, at hvis vi bekymrer os på den rigtige måde, så er det bedre end slet ikke at bekymre sig.

“Bekymringer spiller en vigtig rolle i livet og de behøver ikke være ødelæggende eller nyttesløse. Ligesom ubehagelige følelser har en funktion, så har bekymringer det også. Hvorfor skulle vi ellers have udviklet evnen til at bekymre os?”

Formålet med bekymring
Bekymring henleder vores opmærksomhed på, at der er noget, vi skal forholde os til, så vi kan komme potentielle problemer i møde. Det kan gøre os i stand til at træffe bedre valg, som beskytter os mod forskellige risici. Bekymringer fortæller os at en situation er vigtig og fastholder opmærksomheden, så vi kan handle.

Selv når vi ikke har kontrol over, hvad der kommer til at ske, kan bekymringerne skabe en emotionel buffer, så vi ikke bliver så hårdt ramt. Bekymringer er som regel ubehagelige og tegner ofte scenarier, der er værre en virkeligheden viser sig at være. At forberede sig på det værste kan formilde dårlige nyheder og få gode nyheder til at føles endnu bedre.

At bekymre sig i det rette omfang er bedre end slet ikke at bekymre sig. Det er til gengæld også lettere sagt, end gjort.
Vi er alle skabt til at bekymre os, men hvor meget vi gør det, afhænger af gener, forældres adfærd og måde at forholde os til verden.

“Omtrent 85 % af de ting vi bekymrer os om kommer aldrig til at ske og selvom der kan være fordele ved bekymring, kan for meget bekymring blive et problem i sig selv - det ses ofte og blandt andet i forbindelse med stress, angst, depression og søvnproblemer.”

Du bekymrer dig for meget når:

• Bekymringerne griber uheldigt ind i dit liv
• Når de ødelægger din nattesøvn
• Når de går ud over din evne til at fokusere og koncentrere dig
• Når de ødelægger din evne til at nyde livet
• Hvis de fører til en masse overspringshandlinger
• Hvis du bekymrer dig konstant og ikke kan slappe af

Katastrofetænkning og konstant dvælen ved de værst tænkelige udfald skaber blot mere angst, passivitet og en følelse af hjælpeløshed.

Lær at skelne mellem bekymring og grubleri (rumination)
Bekymringer drejer sig om fremtidsscenarier, mens grublerier typisk kredser om fortiden og tidligere fejltrin og begivenheder. Sidstnævnte kan ende i en usund tankeloop og give næring til nedtrykthed og depression.

Hvad kan jeg gøre noget ved og hvad er udenfor min kontrol?
Hvis der ikke er noget at gøre ved det du bekymrer dig om, hvis det er helt og aldeles op til tilfældigheder eller andre, så er det naturligt at du bekymrer dig, men det må ikke tage overhånd.

Begræns den tid du bekymrer dig
Skab afgrænsede perioder til bekymring. Sindet vil ikke acceptere, hvis det ikke får lov til at beskæftige sig med en problematik, men du kan udsætte bekymringerne til et givent tidspunkt. Derved undgår du at bekymringerne fortsætter i en lang loop og breder sig indover vigtige ting, du foretager dig.

Lær at skelne mellem tanker og sandheder
Fordi du tænker noget er det ikke nødvendigvis rigtigt. Spørg dig selv om det du bekymrer dig om er sandt og om det er nyttigt. Forsøg at skabe afstand til dine tanker: “jeg bemærker, at jeg har den tanke, at …”.

Bekymringer og ubehagelige følelser er et udtryk for, at der er noget, der betyder noget for dig. Forsøg at formulere hvad det er og undersøg om der er måder, du kan arbejde for at fremme de værdier i dit liv.
Den eneste måde du kan undgå ubehag og bekymring er ved ikke at lade noget betyde noget for dig. Det ender som regel med også at blive ubehagelig – bare på en langt mere grå og kedelig måde.

Teksten er en omskrivning af en artikel fra nbcnews. Du kan finde originalartiklen i slutningen af indlægget på min blog: http://kbh-psykolog.dk/2018/02/25/bekymringer-stress-og-angst/

Har bekymringerne taget overhånd og har du problemer med nedtrykthed, søvnløshed, stress eller depression, er du velkommen til at bestille tid til en samtale

Bekymringer er med til at skabe og vedligeholde stress, angst og depression og kan give søvnproblemer, men en vis grad af bekymring er både naturligt og gavnligt. Læs om den rette mængde bekymring her. Et nyt studie viser, at hvis vi bekymrer os på den rigtige måde, så er det bedre end slet i...

03/12/2017

Hvor er dit fokus? 9 betragtninger om livet

I de første 12 minutter af den inspirerende video nedenfor videregiver Tim Minchin 9 betragtninger om livet. VIdeoen er tankevækkende uanset om du er enig med alle budskaber eller ej.
De 9 syn på livet videregivet af Tim Minchin til dimmittender (mit resume og oversættelse):

1) Du behøver ikke have en drøm - bring i stedet lidenskab og dedikation ind i hverdagen og jagten på både kort- og langsigtede mål. Arbejd med stolthed med de opgaver, der er foran dig.

2) Lad ikke glæde eller lykke være et mål i sig selv. Hvis du fokuserer for meget på det, går det væk. Forsøg at skabe gode stunder for andre, og du kommer måske selv til at opleve både glæde og lykke som en bivirkning.

3) Husk at meget drejer sig om held. Vær opmærksom på at du ikke altid er årsag til dine succeser og at andre ikke altid er skyld i deres nederlag. Det vil gøre dig ydmyg og medfølende. Empati er intuitiv, men det er også noget, du kan arbejde på at fremme.

4) Bevæg dig. Uanset hvor lidt du har lyst, så vil det gøre din søvn bedre, give dig mindre angst og depression og gøre din hjerne skarpere. Pas på din krop - du har brug for den!

5) Vær kritisk i forhold til dine egne meninger. Tænk kritisk - ikke kun om andres ideer - men også om dine egne. Se med kritiske briller på dine forudindtagelser, dine fordomme og privilegier.

6) Vær en lærer/læremester. Det er af stor værdi at give videre og lærerigt for dig selv. Del dine ideer og vær generøs.

7) Definer dig selv udfra hvad du elsker og holder af og ikke ud fra, hvad du ikke kan lide, hvad du hader og hvad der irriterer dig.

8) Respekter folk med mindre styrke og magt end dig selv. Det er sådan, du viser dit overskud.

9) Hav ikke for travlt. Du behøver ikke at vide, hvad du vil med resten af dit liv. Nogle gange vil livet synes langt og svært, andre gange vil du være glad eller lykkelig og så bliver du gammel og dør.
Lær så meget du kan, fyld dit liv, gå til dine opgaver med stolthed, vær medfølende, del ideer, vær entusiastisk, løb og vis overskud. Og så er der alt det andet: kærlighed, familie, bjergbestigning, kunst, musik, venner, natur og meget, meget mere …

Tim Minchin, the former UWA Arts student described as "sublimely talented, witty, smart and unabashedly offensive" in a musical career that has taken the wor...

08/10/2017

Falder energien når mørket falder på?

Mange oplever et lavere energiniveau, når mørket tager til i oktober/november. Det er helt normalt. I nogle tilfælde vil humøret også dale og nogle vil få en egentlig vinterdepression. Heldigvis er der meget man selv kan gøre for at komme godt igennem den mørke tid.

Er du for alvor kommet ned i gear, kræver det mere at komme i gang igen. Derfor kan du med fordel sætte det forebyggende arbejde i gang fra midten af oktober. De fleste vil opleve at både humør og energi stiger igen med forårets komme. Men vinteren kan også blive en god tid, hvis du følger nogle enkle anvisninger.

Lys
Da vintertræthed eller –depression først og fremmest drejer sig om mængden af lys, gælder det om at få så meget dagslys som muligt. Kom ud, gerne hver dag og helst midt på dagen. Der er mest at hente på de dage, hvor solen viser sig, men sørg også for at komme ud på de grå dage. Alt tæller.

Lysterapi
Hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt eller du ikke har mulighed for at komme nok ud i de få lyse timer om vinteren, så er lysterapi en mulighed, som hjælper de fleste. Du kan få et lille apperat, som giver lys, mens du foretager dig de ting, du plejer; læse avis, spise morgenmad eller arbejde på computeren. Det skal være om morgenen.

Søvn
Sørg for at få din søvn og gå i seng og stå op på samme tid hver dag også i ferier og weekender.

Rejs til varme og sol
Planlæg en rejse til et sted, hvor du kan få sollys og varme. En tur sydpå kan give en hurtig bedring.

Mad og bevægelse
Når energien daler kan det være svært at holde fast i gode vaner med bevægelse og ordentlig kost. Især når vinteren giver ekstra appetit og sukkertrang. Vær opmærksom på, om dit aktivitetsniveau daler meget og om der begynder at snige sig for mange tomme kalorier ind i hverdagen.

Gør de ting, der plejer at gøre dig tilpas
• Hold fast i aftaler med venner og familie
• Dyrk dine interesser
• Kom ud i naturen
Tag afsted; også selvom du måske ikke har lyst. Vintertrætheden snyder, så det “føles” som det rigtige at blive hjemme og slappe af.