31/05/2023
Min 32. sommer venter lige rundt om hjørnet, og jeg begynder for alvor at mærke, hvordan voksenlivet snører sig til.
Værdier og prioriteter har ændret sig, og gud ske tak og lov for det.
For hvis man allerede tidligt i livet begynder at bilde sig selv ind, at ‘man er som man er’, så er der stor risiko for, at man lever det liv, der forventes af en, i stedet for det liv man selv ønsker at leve.
Vores identitet er ikke statisk eller fastlåst. Vi er ikke blot summen af vores handlinger og erfaringer. Udviklingen sker, i forskellige størrelser og hastigheder, konstant.
Og det er nok det, livet lang hen ad vejen handler om - at blive klogere på hvem man er, og hvem man ikke er.
Det kan være skræmmende at forfølge sit indre kompas, frem for at lade sig drive af forventninger og normer. For det kræver, at man mister fodfæste for en stund.
Men det er ofte en nødvendighed at miste fodfæste. For det er særligt her, vi får muligheden for at dykke ned i vores eksistens og skabe vores egne betydninger og formål. Det er særligt her, at vi kan forholde os til hvem vi er, og hvad vi ønsker at kalde for et meningsfuldt liv.
