22/06/2025
Når kroppen bliver medfortæller - Om at inddrage kroppen i det terapeutiske rum.
Jeg har efterhånden hørt mange tusind fortællinger i mit arbejde med mennesker. Og jeg har lært, at det ikke kun er stemmen, der taler.
Kroppen fortæller med. Et blik, der flakker, når noget nærmer sig. En vejrtrækning, der ændrer sig ved ord som “skyld”, “alene”, “mod”.
En klient, der siger: “Jeg har aldrig sagt det før” – og lægger hånden over sit hjerte uden at vide det.
Kroppens fortællinger er også et sprog, der nænsomt skal lyttes til og inddrages i terapeutiske samtaler
Peter Levine taler om, hvordan kroppen forsøger at hele – ikke gennem analyse, men gennem bevægelse og impuls.
Marianne Bentzen og Daniel Stern beskriver, hvordan mening opstår i det sansede, før det sprog-satte.
Michael White minder os om, at identitet er flerstemmig – og kan fremkaldes, når fortællingen bevidnes i en ny relationel sammenhæng - derved kan fornemmelsen af os selv og vores fortællinger udfoldes og forandres.
Når kroppen får lov at være medfortæller, baner det ofte vej for at nærme sig selv mere nuanceret. Det bliver muligt at skabe forbindelse mellem sansning og bevidsthed - og dermed fornemmelsen af at komme tættere på sig selv som menneske.
Og det er dér meget forandring begynder.