Akupunktur er en flere tusinde år gammel alternativ behandlingsmetode fra Kina. Ved at punktere forskellige punkter i kroppens meridianbaner med nåle, kan man genoprette energibalancen og behandle en bred vifte af sygdomme. Eksempler på tilstande som akupunktur blandt andet er gavnligt mod:
* Migræne
* Fertilitetsproblemer
* Fordøjelsesproblemer
* Eksem
* Astma
* Træthed
* Søvnproblemer
* Gener
ved overgangsalder
* Smerter (tennisalbue, frossen skulder, ryg, lænd, nakke mm.)
* Cyklusproblemer
* Stress
* Depression
* Rygeafvænning
Ancient (Thai) Massage er en gammel behandlingskunst som stammer fra det nordlige Indien. Teknikken blev udviklet af yogien Jivaka Kumar Bhacca. Der er flere forskellige elementer i Ancient Thai Massage, blandt andet yogastræk, akupressur, ledrotation, muskelmassage, nervestræk og healingelementer. Yogastræk hjælper med at holde kroppen smidig. Akupressur styrker og afbalancerer meridianbaner samt organer og har gavnlig effekt på immunforsvaret. Ledrotation gavner bevægeapparatet ved at bevæge leddene ud i yderpositioner, som oftest ikke bruges i dagligdagen. Muskelmassagen øger blodtilførslen til musklerne og transporterer affaldsstoffer væk. Som modtager af denne type massage vil du selv være en aktiv deltager undervejs, da bevægelsesmønstrene vil skabe en slags 'dans' mellem behandler og modtager. I relationen, der skabes mellem begge parter, vil der opstå gensidig tillid og forståelse. Modtager vil efter endt massage have en følelse af at have været på 'rejse' i egen krop.