Psykoterapeut MPF Ditte Marie Madsen

16/01/2026

2016 føles virkelig som et helt andet liv, når jeg ser i mit fotoalbum. 5 rejser blev det til det år (d**k) 😳 Bali, New York (hvor vi var da Beyoncé udgav sit lemonade album!), Nice, Barcelona (konfirmationsgave til min lillebror) og til sidst Sverige, hvor vi fejrede nytår. Wow jeg savner at rejse og opleve nye steder mærker jeg nu😮‍💨

Jeg havde mit første voksen-arbejde i Psykiatrifonden, hvor jeg fik de bedste kollegaer, som stadig er nogle af mine bedste venner i dag ❤️ Jeg gik på psykoterapeutuddannelsen ved siden af, og nærmede mig eksamen. Andreas og jeg var fundet sammen igen efter et år fra hinanden.

Jeg flyttede fra min venindes lejlighed, hvor jeg lejede et værelse - købte min søsters lille 2 værelses andelslejlighed på Irmingersgade på Østerbro. Det var den mest farverige lejlighed - orange stue, lilla soveværelse og lyserødt køkken, og så malede jeg alt hvidt 😅 Jeg elskede virkelig at bo der!

Det var også året hvor flere af mine veninder fik deres første barn ❤️

En tid, hvor jeg nu kan se, at jeg havde enormt meget frihed, og at jeg havde meget af det, som jeg havde arbejdet hårdt for at opnå: en uddannelse, et arbejde og en lejlighed og en kæreste, jeg var vild med.
2016 var året, hvor jeg følte mig “ægte voksen”

30/12/2025

💫2025💫

29/12/2025

Min korte analyse af den data er, at de spørgsmål afspejler en tid, hvor parforhold ikke længere styres af regler eller faste normer, men at derimod er vi optaget af vores personlige definitioner, grænser og behov. “Et giftigt forhold” (toxic) er et begreb, som mange flere har fået kendskab til, og jeg tror, at vi derfor også er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af ligeværd og tryghed i vores parforhold. Jeg er til gengæld ret overrasket over, at “mental load” ikke har en del af top 5. 🤔 Og jeg ved ikke om det er godt eller skidt, at der heller ikke er noget om parterapi? 😅

05/12/2025

Hvis vi flyver op i helikopteren ser jeg det her 🚁☝️

27/11/2025

Vores parforhold har også brug for en landsby. Nogen der hepper, nogen der lytter—
og nogen, der minder os om at trække vejret… (og sige undskyld)
Kærlighed er praksis, ikke perfektion. 🫶

13/11/2025

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der indimellem bliver overvældet og forvirret af at leve i en tid, hvor alt ses gennem linser af diskurser, magtstrukturer og internaliserede mønstre.

Da jeg læste på uni for 12-17 år siden, begyndte socialkonstruktionismen (ideen om, at virkeligheden formes af vores fælles fortolkninger) at vinde frem. Det åbnede en helt ny måde for mig at forstå mennesker – og mig selv – især ift. køn og stigmatisering.

I dag er det perspektiv blevet mere udbredt, og jeg ser dagligt på opslag, der viser nye måder at “frigøre” sig fra strukturer og kultur. Det er inspirerende og får mig til at reflektere, men jeg mærker også en træthed. En følelse af aldrig helt at være “bevidst nok”. Som om alt, jeg tænker eller gør, kan dekonstrueres – og at der altid er et blindspot, som “i virkeligheden” (kæmpe citationstegn) ikke er mig men et “produkt” af kulturen.

Hvis du genkender vil jeg blot minde dig om:

Du kan ikke ikke være præget — og det er okay:

Vi er alle formet af kultur, relationer og tid. At have internaliserede strukturer betyder ikke, at du er “forkert” eller ureflekteret — det betyder, at du er menneske. Pointen med kritiske teorier (som fx dem, du ser på Instagram) er ikke, at du skal blive “fri” for påvirkning, men at du forholder dig til den, så du derfra kan undersøge, om de er i overensstemmelse med dine værdier. Du kan altså godt have et bevidst forhold til dine værdier, selvom de er påvirket af kultur.

Fra tænkning til mærkning:

Når du mærker, at de mange perspektiver forvirrer dig, kan det hjælpe at bevæge sig lidt væk fra det teoretiske niveau og hen mod det sansede:
- Hvad føles sandt eller meningsfuldt for mig, lige nu?
- Hvad oplever jeg som trygt, nært, ægte?
- Hvad resonere i mig?

Husk, du må gerne holde fast i noget, selvom det er præget af kulturen. Kunsten er at gøre det til et bevidst valg i stedet for blind overtagelse. Og det kan tage tid og erfaring at finde det, som føles rigtigt for dig. ♥️

?

12/11/2025

23/10/2025

Dit behov for kærlighed skal ikke fixes 🫶

22/10/2025

Mange par trækker vejret en ekstra gang, når jeg spørger til s*xlivet.
Ikke fordi det er forkert — men fordi det er sårbart og for mange privat.
S*x og intimitet er ofte meget vigtig i et parforhold, og når vi er fanget i en hårdknude af konflikter, så påvirker det (ofte) også s*xlivet. Måske er den manglende intimitet også en af årsagerne til at der er flere konflikter? Det kan her være et spørgsmål om hønen og ægget.

I parterapi taler vi om s*x på en måde, der ikke handler om præstation, men om nærvær og kontakt.
Om længsler, behov, usikkerhed og glæde.
Vi undersøger, hvordan I kan finde hinanden igen – også dér, hvor det føles svært at række ud.

Ofte opdager vi, at der findes et mønster i den seksuelle kontakt, ligesom der gør i den følelsesmæssige kontakt.
Måske trækker den ene sig, mens den anden forsøger at komme tættere på.
Måske bliver s*x et sted, hvor man enten søger bekræftelse eller beskytter sig mod afvisning.
Når vi får øje på det mønster – med nysgerrighed og uden skyld – kan det åbne for en helt ny måde at være sammen på.

S*x er ikke bare fysisk kontakt. Det er kommunikation, tryghed og mod. Om at kunne fortælle sine lyster og usikkerheder højt. Som min underviser engang sagde “s*x is emotion in motion”. ☺️

Så de spørgsmål jeg kan finde på at stille, når jeg har et par i parterapi er:

- “Hvordan vil I hver især beskrive jeres forhold til intimitet og nærhed i øjeblikket?”

- “Hvordan vil I beskrive jeres seksuelle liv — hvad fungerer godt, og hvad kunne I ønske jer mere af?”

- ”Hvordan udtrykker I lyst? Og hvordan håndterer I, når den ene ikke har lyst?”

- “Hvad gør, at s*x føles trygt og forbundet for jer?”

- “Hvad gør, at s*x nogle gange føles svært, presset eller fjernt?”

- “Hvordan påvirker livsomstændigheder (stress, børn, krop, tid) jeres seksuelle forhold?”

♥️

*xogkærlighed

17/10/2025

Hvad tror du er dit underliggende behov, som ikke bliver mødt? 🤔

08/10/2025

“Kan du ikke give os nogle værktøjer?”
Det spørgsmål hører jeg ofte.
Jeg forstår 100 % ønsket - det er rart med noget konkret, som kan give en følelse af handle på problemerne, og give en følelse af kontrol. “Fortæl mig hvad jeg skal gøre - så gør jeg det”.

Men i parterapi er værktøjer alene ikke nok. For selv den bedste samtaleteknik hjælper ikke, hvis I stadig føler jer utrygge, oversete eller alene sammen. (Og så ville det jo også være tilstrækkeligt at læse en bog om parforhold eller se en video med “5 trin til et bedre parforhold”) 📚

For når vi er fanget i smertefulde mønstre, handler det sjældent om mangel på gode råd. Det handler om de følelser, vi bærer indeni, men ikke altid kan vise og udtrykke: frygten for at miste, længslen efter at være betydningsfuld, håbet om at blive mødt.

Vi kan have nok så mange redskaber, men hvis vi ikke tør vise sårbarheden bag vreden eller tavsheden, vil intet redskab ændre det grundlæggende mønster.

Derfor handler parterapi ikke kun om at lære “hvordan vi taler bedre sammen” – men om at skabe den tryghed, hvor vi kan finde hinanden igen.
For først dér får redskaber mening. ⚒️♥️

25/09/2025

Der er noget på himlen, vi ikke helt forstår. Som for de fleste vækker en uro og bekymring lige nu. Det bliver en påmindelse om, at livet er usikkert, uforudsigeligt og også ude af vores kontrol.

Når uroen rammer, kan vi forsøge at lande igen i det nære: i vores åndedræt, i kroppen, i kontakten med dem, vi holder af.
For selv når himlen føles urolig, kan vi finde tryghed her på jorden – sammen. 🤍