01/10/2025
𝗗𝘂 𝗵𝗮𝗿 𝘃æ𝗿𝗲𝘁 𝘂𝗱𝘀𝗮𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗽𝘀𝘆𝗸𝗶𝘀𝗸 𝘃𝗼𝗹𝗱, 𝘀𝗮𝗴𝗱𝗲 𝗺𝗶𝗻 𝗹æ𝗴𝗲.
Jeg ved hvor smertefuldt det kan være, at miste sig selv, sin egen power, i en relation. Derfor vil jeg gerne støtte og vejlede andre, der har brug for at hente deres power hjem igen.
Med den intention vil jeg gerne dele en historie fra mit virkelige liv, et af mine tidligere ”toxiske” forhold. Med det formål om, at andre kan spejle sig i det, få inspiration, samt den hjælp de har brug for.
🌱💔🦋❤️🌱💔🦋❤️🌱💔🦋❤️🌱💔🦋
”𝘋𝘶 𝘩𝘢𝘳 𝘷æ𝘳𝘦𝘵 𝘶𝘥𝘴𝘢𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘱𝘴𝘺𝘬𝘪𝘴𝘬 𝘷𝘰𝘭𝘥 𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘭æ𝘯𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘵𝘪𝘥”, sagde min læge til mig og kiggede på mig med meget sympatiske øjne.
Jeg var slet ikke klar over hvor alvorligt det var, før jeg sad hos lægen og fortalte om mine symptomer og min historie. Jeg blev forskrækket og reagerede med at sige, ”så voldsomt var det da heller ikke, han har jo bare et hidsigt temperament”.
Nu hvor jeg har fået det hele på afstand kan jeg godt se, at den var jo helt gal. Jeg var meget påpasselig med hvad jeg sagde og hvordan jeg sagde det. Nogle gange ventede jeg i flere dage, med at sige noget, fordi jeg var bange for at han flippede ud.
Jeg var begyndt at tvivle på mig selv, mit eget værd og min egen dømmekraft. Var det min skyld det hele? Jeg følte mig så lille og forkert hver gang han råbte af mig. Jeg ville jo bare fortælle hvad jeg følte og hvad der bevægede sig i mig.
Jeg mistede alt min energi, jeg orkede ingenting og blev mere og mere passiv i min dagligdag.
Når han blev vred, blev han opfarende, han råbte og slog sig til hovedet eller ind i ting der stod i nærheden. Der var buler i køleskabet og klædeskabet var ødelagt
Det var meget ubehageligt, jeg følte hver gang, at lige om lidt så slår han mig, dog slog han mig aldrig.
Jeg fortalte ham når han var faldet ned, at jeg blev bange for ham når han blev vred. Han beroligede mig altid med sige, at der ikke var noget at være bange for. Men det satte alligevel dybe spor i mig.
I dag får jeg angstanfald, hvis der er en der hæver sin stemme overfor mig, jeg er begyndt til psykolog af samme årsag.
Jeg oplevede ham som en tikkende bombe, han kunne flippe ud på tidspunkter jeg slet ikke var forberedt på.
Aftenen inden jeg flyttede fra ham, havde vi et voldsomt skænderi, det kom helt uventet, jeg var dybt rystet. Efterfølgende var jeg meget lydfølsom, alle lyde gav genklang i mit hoved, jeg havde koncentrationsbesvær og blev hurtigt svimmel under pres, og måtte sygemelde mig.
Min kraniosakral terapeut sagde, at jeg havde fået en hjernerystelse, selvom jeg ikke havde slået hovedet. Hjernerystelsen var kommet af et kæmpe chok fra hans raserianfald. Jeg var helt spændt op i min nakke, hals og kæber.
Jeg ved godt, at jeg ikke altid er lige nem at være sammen med og der skal altid ”2 til en tango”.
Jeg blev ikke meget bedre selv, jeg råbte også af ham når han råbte af mig. Det gjorde jeg ikke i starten, det kom først senere og da det skete, roste han mig ligefrem.
Men lige meget, hvordan man vender og drejer det, så er det ikke i orden at råbe og skrige af et andet menneske og få dem til at føle sig forkert, det er så nedværdigende.
Jeg har haft arbejdet dybt med mig selv i de år vi var sammen. Fordi jeg vidste, at dét den anden trigger i dig, er et spejl og noget jeg skal arbejde med. Jeg ønskede at vi skulle være sammen, jeg elskede ham jo. Jeg deltog i en del selvudviklingskurser samt terapi. Jeg har lært og udviklet mig meget. Men vi kommer ikke langt sammen, hvis den anden part ikke vil tage ansvar for sin egen udvikling.
Jeg var så vred og følte mig så uretfærdigt behandlet. Han ville ikke tage ansvar eller sige undskyld for sin opførsel. Han mente ikke han havde gjort noget forkert, for ham var det normalt at råbe og skrige, det er sådan han er vokset op. "𝘋𝘶 𝘬𝘢𝘯 𝘫𝘰 𝘣𝘢𝘳𝘦 𝘭𝘢𝘥𝘦 𝘷æ𝘳𝘦”, som han plejede at sige. Det gav mig en følelse af, at det var mig der var forkert og at det hele var min skyld.
Jeg har givet slip på min vrede og accepteret, at jeg aldrig får en undskyldning og det er så rart endelig at give slip. Jeg ved godt at han ikke gjorde det med vilje, han gjorde det i hvert fald ikke med bevidsthed og empati besidder han slet ikke. Men han har også sin bagage og sin historie med sig. Jeg trigger i hvert fald noget i ham, som han ville have godt af at arbejde med.
Efterfølgende savnede ham utrolig meget, jeg var ked af det i lang tid efter. Jeg havde svært ved at give slip, selvom jeg følte han havde ødelagt mig. Fordi lige så rasende han kunne være, lige så kærlig og sød var han også.
Det er helt menneskeligt at savne i sådan en situation, især når man kommer væk og i rolige omgivelser, fordi din hjerne og krop har vænnet sig til det utrygge som en slags ”normal”, der er opstået en traumebinding – en slags afhængighed.
Jeg har det meget bedre i dag, og jeg har fundet mig selv igen, og er ved at hente min power hjem igen. Jeg er glad og energisk, jeg mærker en livsglæde og styrke, samt en kærlighed til mig selv, som jeg ikke har mærket før. Jeg står nu og kan se alt det jeg skulle lære igennem ham, jeg er i stand til at se de små "gaver", og jeg har tilgivet mig selv.
Jeg har tilegnet mig meget visdom og erfaring på det område, at miste sig selv i en relation, da det er sket gentagende gange for mig.
Derfor giver det så meget mening for mig, at guide og vejlede kvinder som har mistet sig selv, med at finde deres indre styrker og hente deres power hjem. Samt undgå at rende ind i den samme type mand igen og igen.
Det vil jeg gøre med Holistisk terapi og Healing, i forløb med både 1:1 og i gruppeterapi.
Føl dig fri til at kontakte mig her eller på min mail, denindregloed@gmail.com
De kærligste hilsner
Luiselunaa Marhart
Den Indre Glød, Regain your power.
Holistisk Terapeut og Healer
