23/01/2024
Kære GuZ-Venner 🔥
Vi er nu kommet ind i det nye år 2024, og sikke en start vi har fået, tak til alle jer som igen og igen besøger os, og til jer som for første gang er kommet forbi og har nydt roen, varmen og kulden.
Februar tider er kommet online, og kan nu bookes, bemærk at vi igen har indført morgen GuZ om fredagen.
Der er rift om pladserne, og jeg oplever at mange booker tider så langt frem som muligt for at sikre sig en plads, for så igen at afmelde, hvilket naturligvis i et vist omfang er ok, men lad nu også andre få mulighed for at booke en plads. Derudover, så betaler jeg et gebyr hver gang der bliver både booket og afmeldt, og i det omfang det efterhånden er blevet, er det nu en større post på omkostnings siden. Jeg vi nødig gå tilbage til den gamle procedure, hvor der var et gebyr på afbestilling, alternativt hæve priserne, så derfor, book når du er sikker på at du kommer, afbud grundet sygdom osv. Er selvfølgelig ok, men lad være med at hamstre pladser, for alles skyld.
Rent praktisk så døjer vi stadig med en voldsom mængde glemte sager, hvorfor glemmekassen bliver tømt og kørt til genbrug igen den 29/1. Så har du noget du savner, så kom forbi og afhent inden det bliver sendt videre.
Vi ses der hvor varme & kulde mødes 🔥❄️
Kærligst Vibeke 🥰