17/08/2023
Freedomforyou
Susanne Ducinius:
Jeg har været lidt stille her det sidste stykke tid, føler jeg er i et tomrum, hvor noget nyt er på vej. Det er helt i orden for mig, har prøvet det mange gange før, men alligevel er det anderledes denne gang. Jeg er i fuld tillid til processen, har selv valgt at noget nyt skal ske bl.a. ved, at jeg er gået i gang med en ny opgradering af mig via en ny skræddersyet uddannelse. Det er ude af min komfortzone, noget jeg aldrig har prøvet før, men det bliver rigtig godt❤
I denne tid er det rigtig godt, at tage din virkelighed op til revision. Skal der ske noget nyt, måske en anden retning i dit arbejdsliv, så lad være med at holde dig tilbage. Når du først har taget beslutningen og den kommer fra din sjæl, da får du al den hjælp, som du har behov for - et skridt ad gangen🌺
I stedet for at føle panik, angst og negligere det nye, du fornemmer du skal, da er det vigtigt, at du åbner op for den forandring, der er i gang. Der er ikke noget at frygte, for der sker dig ikke noget, selvom der kommer følelser, tanker og begrænsende overbevisninger frem. De tanker, følelser og overbevisninger der evt. kommer frem, de er ikke dig, men kommer fra tidligere oplevelser.
Sørger du for at være god ved dig selv hver dag, fylde dig op med lys og kærlighed, evt. meditere, være i naturen mm, da vil du lettere komme igennem en proces. Samtidig skal du turde være i følelserne, for på den måde vil de som regel slippe hurtigt. Er der noget trauma eller virkelig tunge følelser mm, da er det en god ide at få noget hjælp af en mentor❤
Du skal også være parat til at slippe alt det, der ingen gavn har for dig mere. Universet er her en fantastisk hjælper i øjeblikket, da mange gamle ting kommer op til overfladen, for at blive set og sluppet. Du skal ind i din essens, der hvor du er autentisk, hvor du lader dig føre af din intuition og hvor du får vist de skridt, der er vigtige for dig at tage.
Jeg synes, det er en spændende tid lige nu, ok også lidt udmattende ind i mellem😍 Jeg mærker en mere let og lysende energi, som vil intensiveres det næste stykke tid. Kroppen skal lige vænnes til den nye høje vibration, men den vil hjælpe dig til, at det bliver lettere at manifestere, det du drømmer om. Den vil også give dig mere glæde og kærlighed, men også gøre det lettere for dig, at få sluppet alt det gamle, som ingen gavn har for dig mere.
Vær i tillid til det hele, følg flowet og tag ansvar for din personlige rejse - også selvom der kommer udfordringer. Jeg vil opfordre dig til at være nysgerrig, hvilken læring er der til mig nu. Du er din egen bedste rådgiver, du har svarene, men har du behov for min hjælp, da er jeg der selvfølgelig med min mentoring og clearings mm🥰
Kan du have en fantastisk dag🌺❤