15/05/2026
Kontrolbarnet har overtaget min krop
Hun hjælper mig med at holde mig oprejst i en tid fyldt med ked af det hed, vrede, svigt, frygt og stress.
Når fundamentet forsvinder under fødder på en på et splitsekund, så sætter overlevelsesmekanismerne i gang, og min strategi er kontrol.
I disse dage har vi en snak om, at det ikke er så hensigtsmæssigt at have mange smerter, når hjernen også er på overarbejde eller rettere sagt har lukket ned. Så bliver det lige lovligt anstrengende at være til.
Med andre ord kontrolbarnet og jeg er ikke helt enige.
Hun er SÅ bange for, hvad fremtiden bringer, hvad skal vi dog leve af, hvor skal vi hen de sidste år af arbejdslivet. Så hun forsøger at have kontrol over situationen, og det giver store smerter og fastlåsthed i kroppen.
Især fordi min sjæl SLET ikke er enig.
Sjælen og jeg har sagt i en måned, at alt er okay. Det er lige som det skal være. Tiden må gerne gå langsomt, faktisk helst i slowmotion, der skal ikke poppe nye idéer op, lægges planer, tænkes store tanker og udrettes en hel masse. Lige nu skal krop og sjæl hele, og så bliver det spændende at se, hvad der kommer ud på den anden side. Ingen ved hvornår det sker, om det er i morgen, om 1 uge, om 1 måned, om 4 måneder. Det tager den tid, det tager. Et skridt ad gangen. Stress/chok/svigt er ikke noget, der forsvinder på et par dage. Heller ikke selv om kontrolbarnet og omgivelserne helst så det.
Min sjæl og jeg ved, at vi stadig har noget, vi skal udrette i arbejdslivet, så det bliver spændende at se i hvilken form, det viser sig.
Hver morgen under min meditation sidder jeg med kontrolbarnet varsomt på armen, og sender det masser af lys og kærlighed. Fortæller at det gerne må være her, for det har også sin berettigelse i livet, men lige nu har jeg brug for bare at være med alt det, der vælter mig. Alt det der gør ondt i min sjæl. Nye og gamle sår skal heles før kreativiteten kan blomstre igen, og heldigvis er jeg godt på vej.
Kærlig og god weekend til alle
Sjælens tone🎶
