15/07/2025
Er du nogensinde blevet taget ved næsen?!
Vidste du, at hvis du ikke kan trække vejret frit gennem næsen – så dit nervesystem ikke kan lande i den parasympatiske tilstand (RO) –
så er du mere på Herrens Mark end du måske anede?
Ro og tryghed i kroppen er dit fundament.
Og uden... så rykker du dig ikke...
Punktum.
Du kan ikke transformere noget som helst i dig selv,
når din krop er i kamp, flugt eller frys.
Det er umuligt!
Du kan ikke høre din indre stemme fra hjertet,
når din underbevidsthed (krop) har travlt med "bare at overleve"!
Det larmer alt, alt for meget i dine fornemmelser, følelser og tanker.
Og jeg siger det, som det er:
Stress er ikke noget vi har i ny og næ...
Vi er alle stressede!
Hvornår?!... ja – ofte hele tiden...
(også når vi sover? JA!)
Stress er ikke kun noget, der sker, når vi går ned med stress.
Stress er, når vores kapacitet bliver overbelastet:
af tanker, følelser, præstation, kontrol, indre pres…
Når du ikke længere kan være med livet, som det er.
Dét er stress.
Og vi er blevet så vant til det, at vi ikke engang opdager det længere.
Det er den tilstand vi har levet i lige siden vi landede på jorden...
(OK... overdrivelse fremmer forståelsen... men der er noget om det!)
Vi fungerer. Vi tilpasser os. Vi præsterer. Vi overlever.
Men vi transformerer ikke en hujende dyt, når vi har det således...
Og så undrer vi os over, at det ene kursus, behandling, metode efter den anden ikke virker???
Hvis dit system er låst i alarmberedskab –
hvis alt i dig vil væk, kæmpe eller du fryser –
Så er du stuck!
Ligegyldigt hvilken metode du forsøger at bruge.
Jeg har selv prøvet at ville fikse det hele hurtigt...
Det skal jo være nu! Kom nu... jeg har travlt!
(det er sådan det lyder i det indre når der er stress)
Jeg pressede på med vilde teknikker:
Rebirthing, Holotropisk åndedræt, Wim Hof... (plus det løse...)
Men hver gang blev jeg stoppet af en stemme i mit indre...
“Dårlig timing,” sagde mit højere selv.
Og jeg har lært at lytte.
(Jeg har prøvet at overhøre det... AV... det gør jeg ikke igen...
det var lige 1 år, med at ligge og stirre ind i væggen, og det orker jeg ikke igen...)
Derfor starter vi med fundamentet i mit forløb...
Vi starter med kroppen.
Med næseåndedrættet.
Med det langsomme og rolige.
For ting tager tid.
Og det kræver ro i kroppen at få adgang til de dybere lag alligevel...
Til de gamle mønstre, de glemte følelser, og de små uforløste fragmenter i underbevidstheden,
der hele tiden saboterer vores rejse hjem til hvem vi er bag al dette "kaos".
Og vi skal også kunne bringe os selv i ro,
når vi endelig finder den lille indre frø,
der bare venter på at blive kysset,
før den forvandler sig til den prins, vi har længtes efter i os selv.
(Og ja... det er en metafor...)
For er vi ikke i ro, når vi møder den,
så smadrer vi den med en skovl eller noget andet vi har ved hånden...
(Og så er det ikke sikkert den lige er i humør til at kysse bagefter....)
Jeg glæder mig til at hjælpe mine deltagere med at bygge dét fundament.
De er allerede startet, men i aften bygger vi mere på.
Og...
Tænk engang... vi skal også snakke om følelser...
(føj!... py for den l.....)
og den måde vi kan bruge vejtrækningen på, til at balancere dem...
(Ah.. OK... så går det nok)
Og det bliver stille og roligt...
Et bevidst åndedrag ad gangen.
Kh Kristian Brandt
