09/11/2023
💫Energiarbejde💫
Deling
- i mangel af et bedre ord🤔
Siden 2020 har jeg brugt det her redskab konsekvent, omend med forskelligt udtryk.
Der sker noget i krop og sind, når jeg sætter ord på tanker og følelser. Energien omformes, transformeres endda.
For mig blev sessioner med min mentor til journalisering, nogle gange til opkald, så videoer og nu lydfiler.
Både med og uden modtager.
Det er ærligt, fuldstændig magisk for mig. Det handler ikke om respons, feedback eller om der overhovedet er en modtager.
Det handler om det, der sker, når vi giver tanker og følelser en fysisk form og plads til at være.
For mig er lyd det, der virker bedst. Min tanker og tale begrænses, når jeg skal formulere det på skrift. Så mindskes mit flow.
På lyd kan jeg give slip og lade ordene flyde.
Og mere end ofte sker det, at der opstår nye perspektiver og indsigter, idet jeg siger det højt.
Når jeg sætter FORM på tanker og følelser, forpligter det mig ind i et rum, hvor jeg kan se på det hele lidt mere udefra. Som at betragte en skulptur eller et brainmap.
Hvor hænger tankerne sammen?
Hvor er der huller?
Hvilke tråde binder min historie sammen?
Der er ikke krav til indhold eller eller resultat. Der er ikke norm og etikette. Det er mit rum. Alt er tilladt. Alligevel kan jeg høre, når jeg bullsh*tter mig selv. Jeg kan høre, når jeg gør mig til offer eller krænker. Jeg kan høre, når jeg har brug for accept fra mig selv. Og jeg kan høre, hvilken historie, jeg fortæller om mig selv og verden.
Mens jeg taler - eller lytter til det indtalte - så flytter energien sig.
Jeg ved, det kan lyde vildt abstrakt. Og jeg ved, at det kræver øvelse.
Men det er for mig et redskab, jeg ikke vil være foruden.
Jeg er taknemmelig for at have et livsvidne, jeg kan dele med af og til. Det er klart en praksis, der skal være en del af mit faglige tilbud.
Men lad det endelig ikke bremse, at der ikke er en modtager. Jeg optager også til mig og skaber samme forpligtende, transformerende rum.
Og vid; det handler ikke om at fikse, ordne eller kontrollere!
Så skriv løs, optag, tal - hvad end der virker. Skab et rum for at give tanke og følelser form til at være meget mere end tankemylder.