15/01/2026
Energien bag bekymringer..
Bekymring er ofte et udtryk for omsorg, ansvar og evnen til at forudse og et sind og et nervesystem, der forsøger at beskytte.
Energetisk lever bekymring i fremtiden.
I det, der kan ske.
I det, der måske går galt.
Imens kroppen lever i nuet.
Og derfor sker der noget interessant, når vi bekymrer os.
Kroppen reagerer nemlig ikke på, hvad der faktisk sker.
Den reagerer på det, vi forventer, der sker.
Når vi bekymrer os, begynder kroppen at forberede sig fysisk:
- Stresshormoner frigives.
- Muskler spænder op.
- Åndedrættet bliver overfladisk.
- Fordøjelse og restitution nedprioriteres.
Kroppen går i alarm, også selvom der ikke er reel fare her og nu og hvis bekymring bliver en gennemgående tilstand, kan kroppen komme til at leve i konstant beredskab.
Det kan vise sig som:
- Uro og spænding i mave og bryst.
- Spændinger i nakke, skuldre og ryg.
- Træthed uden nævneværdig belastning.
- Svært ved at falde til ro, selv når alt er “i orden”.
Bekymring opstår ofte fra et sted, hvor det engang var nødvendigt at være vågen og forudseende. Måske for at tage ansvar, for at passe på andre eller sig selv og når noget engang har skabt tryghed, holder systemet fast i det.
Problemet er ikke bekymringen i sig selv.
Problemet er, at kroppen betaler prisen, når den igen og igen forbereder sig på noget, der måske aldrig sker.
I mit eneriarbejde møder jeg ofte bekymring som en energi, der ikke har brug for at blive talt til ”fornuft. Men en energi der har brug for at blive mødt i kroppen, i sanserne og i nuet.
Vi kigger først på hvorfor vanen og behovet er i systemet, for at belyse hvorfor der holdes fast i mønstret. Dernæst kan det være mig, der holder rummet neutralt og roligt, så man kan mærke sin krop i et trygt miljø, bare et øjeblik. Det øjeblik kan man med tiden udvide og holde fast i selv uden min hjælp, for engang senere at kunne mestre det i hverdagen, hvor familie, job og venner kan skabe et mere udfordrende og kaotisk miljø omkring én.
Kroppen forstår ikke logik. Den forstår tryghed.
Når kroppen igen mærker nærvær, bevægelse og åndedræt, så kan nervesystemet begynde at slippe beredskabet. Ikke fordi fremtiden er blevet sikker og hverdagen mindre kaotisk. Men fordi kroppen igen er landet i nuet.
Bekymring er et signal om, at noget i os forsøger at passe på og ofte er det ikke mere kontrol, der mangler – men mere ro og indre forankring i kroppen og nuet.
Kh Trine Grey
