28/05/2026
Fra frygt til kærlighed ❤️
Min rejse til Grækenland har hjulpet mig med at opdage, hvor jeg trænger til at elske mig selv mere.
Hvis nu vi antager at der kun er to følelser vi kan føle.
Den ene følelse er frygt, styret af egoet.
Den anden følelse er kærlighed, udsprunget fra vores essens.
Så startede min rejse med en indre modstand, baseret på (ego) frygt.
Flere ting spillede ind: En situation hjemmefra, nervøsitet ombord på flyet, dårlig søvn den første nat samt nye lyde og omgivelser på hotellet gjorde, at mit nervesystem var sensitivt ved ankomst. Jeg følte mig virkelig overstimuleret.
Jeg fik tanker om, at jeg egentlig bare gerne ville hjem igen, - hjem til alt det trygge, men at jeg jo ikke kunne komme det.
Og den tanke affødte endnu en følelse i modstand (en følelse af klaustrofobi og mere frygt) Mit system var tæt på at gå i flugt.
Heldigvis fandt jeg ro i mit nervesystem ved at dele mine tanker.
I en samtale, hvor jeg undskyldte for at have behov for at række ud tidligt om morgenen, gik det op for mig, at der var noget i mit selvforhold, som havde brug for et nyt perspektiv.
Jeg mærkede frygt for at være “for meget” eller “kræve for meget” og det aktiverede min indre pleaser fra et gammelt mønster.
Den indre pleaser, som jeg kender så godt fra min barndom, ungdom og mit voksenliv, og som ofte har fået mig til at skrue ned for mig selv.
Så jeg fik hurtigt øje på, at der her var brug for at tænke anderledes og mere selvkærligt, så jeg ikke endnu engang kom til at gøre mig selv mindre.
Hvordan kunne jeg være i sensitiviteten uden at vende den imod mig selv?
Hvis vi forestiller os et kors af tanker, hvor de vandrette tanker er egoets tanker, og de lodrette tanker opad er kærlighedstanker, så handler det måske om én ting: ✝️
Villigheden til at skifte en negativ tanke ud med en ny tanke, der føles mere sand og kærlig.
Hvilke tanker tilbyder jeg egentlig mig selv i den her situation?
Jeg behøver ikke kende udfaldet på forhånd. Alt, hvad der kræves, er min villighed.
“Jeg er villig til at se på det her på en anden måde.”
For jeg kan ikke skabe noget positivt med negative tanker. Det er to energier, der ikke matcher hinanden.
Når alt kommer til alt, er vi måske her for at lære at elske os selv, og opdage, at vi i vores essens ER kærlighed.
Egoet i os er på en slags overlevelses mission og vil gerne beskytte os mod alle de ting, der kan gå galt. Det tror at vi har mange problemer, men som i virkeligheden er illusionen om adskillelse. At egoet tror vi er adskilte fra kærlighed.
Vi er ikke vores ego. Vi har et ego - ligesom vi ikke er en arm, men har en arm.
Kærligheden til os selv sætter os fri af egoets konditioneringer og de tanker, vi ellers kan komme til at marinere os selv i.
Det lyder måske ikke nemt, men det vigtigste er, om den lille villighed er der til at åbne op for en ny tanke.
Det er et mirakel hver gang en dømmende tanke vendes til kærlighed og frygten slipper.
Kender du det sted i dig, hvor selvkærligheden eller selvforholdet har brug for et løft?