Sygehusbyggeri og grøn omstilling på Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus

  • Hjem
  • Danmark
  • Esbjerg
  • Sygehusbyggeri og grøn omstilling på Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus

Sygehusbyggeri og grøn omstilling på Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus Bliv klogere på byggerier og bæredygtige indsatser på Esbjerg og Grindsted Sygehuse. Byggeriet finansieres af Region Syddanmark.

Sydvestjysk Sygehus er et af Region Syddanmarks akutsygehuse, og derfor gennemgår sygehuset i årene frem mod 2020 en omfattende om- og udbygning. Nogle af de vigtigste og største projekter i udbygningen er etableringen af en fælles akutmodtagelse, opførslen af en ny sengebygning samt renovering og ombygning af eksisterende bygninger. Målet er at skabe et fremtidssikret sygehus, hvor patienten oplever et effektivt, helhedsfokuseret og sammenhængende forløb, hvori han/hun aktivt inddrages og møder høj faglig ekspertise i omgivelser, der er trygge og stimulerende. Siden administreres af Projektafdelingen for Sygehusbyggeri på Sydvestjysk Sygehus. Du er velkommen til at kommentere, stille spørgsmål og give ris og ros, men vi beder om, at du holder en respektfuld tone. Chikanerende og nedladende kommentarer om navngivne medarbejdere, politikere, medarbejdergrupper eller borgere, bliver slettet. Projektafdelingen for Sygehusbyggeri forbeholder sig retten til at slette kommentarer samt blokere personer, der ikke overholder ovenstående. Denne side omhandler udelukkende udbygningen af Sydvestjysk Sygehus og emner med relevans til dette. Du kan desuden følge stort og småt på hele Sydvestjysk Sygehus på sygehusets generelle facebookside - www.facebook.dk/sydvestjysksygehus.

Vi glæder os!Byggeriet er afleveret fra entreprenøren, og der er nu fuld gang i forberedelserne til indflytningen på E4,...
23/06/2022

Vi glæder os!

Byggeriet er afleveret fra entreprenøren, og der er nu fuld gang i forberedelserne til indflytningen på E4, den nye videns- og uddannelsesetage her på sygehuset.

Bla. er inventaret til læsesalen er ved at blive produceret hos Bygholm Maskinsnedkeri A/S af snedker Frederik Strebøl. Frederik har en særlig interesse for projektet, da han er vokset op i Esbjerg, og har en relation til Sydvestjysk Sygehus.

Vi har været forbi værkstedet, og I kan godt glæde jer, det bliver så flot 😍

I dag havde vi fornøjelsen af at vise E4 frem til Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb ...
07/01/2022

I dag havde vi fornøjelsen af at vise E4 frem til Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling i Region Syddanmark. Tidligere på ugen var Stephanie Lose (Regionsrådsformand i Syddanmark) og Jane Kraglund, Regionsdirektør, på besøg.

Det er på E4, at den nye videns- og uddannelsesetage etableres med blandt andet faciliteter til kandidatuddannelse i medicin, efter- og videreuddannelse, bibliotek mv.

Det er så spændende at se, hvordan det hele begynder at tage form, så vi står klar til at tage imod de første studerende til september på året.

Projektafdelingen ønsker jer alle en rigtig glædelig jul 🎄 og et godt nytår 💥Tak til jer, vi har arbejdet sammen med i 2...
22/12/2021

Projektafdelingen ønsker jer alle en rigtig glædelig jul 🎄 og et godt nytår 💥

Tak til jer, vi har arbejdet sammen med i 2021 - både eksterne leverandører og medarbejdere fra sygehusets mange afdelinger.

Vi har i 2021 blandt andet haft travlt med tilpasning af SVS i Grindsted, vi har arbejdet på etagen E4 i Esbjerg, hvor vi efter sommerferien i 2022 skal modtage de første kandidatstuderende i medicin i Esbjerg. Derudover har vi også arbejdet på at planlægge E3 og E2, som skal renoveres og blandt andet indeholde ambulatorier, daghospital og telemedicin - og så har vi haft fokus på udvidelse af p-plads kapaciteten omkring sygehuset i Esbjerg.

Vi glæder os til at fortsætte arbejdet i 2022 💪🏼

Kommer du forbi Sydvestjysk Sygehus i Grindsted dagligt eller bare en gang imellem har du helt sikkert opdaget, at der e...
13/09/2021

Kommer du forbi Sydvestjysk Sygehus i Grindsted dagligt eller bare en gang imellem har du helt sikkert opdaget, at der er byggeri i gang 😎

For at fremtidssikre sygehusdriften i Grindsted, er en større tilpasning af de fysiske rammer nemlig i gang. Der skal etableres et daghospital i den eksisterende ambulatoriefløj og samtidig skal den planlagte kirurgi tilpasses, så modtagelse, ventearealer og opvågning kommer til at ligge sammen med Grindsteds ortopædkirurgiske senge.

I første omgang er områderne ”skrællet” og saneret, hvorefter opbygningen nu så småt er i gang.

Den samlede byggeperiode løber fra sommeren 2021 til foråret 2022, og på billederne kan du se, hvordan det ser ud netop nu i begge områder 👇👇👇

Hvilket gulv og hvilke stole? Hvordan skal læsesalen indrettes? Hvad med kontorerne? Studietorvet? Forskertorvet?Det er ...
17/08/2021

Hvilket gulv og hvilke stole? Hvordan skal læsesalen indrettes? Hvad med kontorerne? Studietorvet? Forskertorvet?

Det er vores arkitekt Rikke Jensen netop nu ved at arbejde på i samarbejde med en række af de kommende brugere af den nye videns- og læringsetage, der blandt andet skal huse kandidatuddannelsen i medicin, forskere, efteruddannelse og bibliotektsfunktionen.

Det er ikke nemt, og det kræver masser af skitser og prøver – men hun skal nok nå i mål 💪🏼😉

Sommervejret som vi kender det allerbedst satte scenen for det lille rejsegilde, som i dag blev holdt for E4 🌦⛅️Lægefagl...
06/07/2021

Sommervejret som vi kender det allerbedst satte scenen for det lille rejsegilde, som i dag blev holdt for E4 🌦⛅️

Lægefaglig direktør Anna-Marie Bloch Münster takkede de mange håndværkere, der arbejder på etagen i den gamle sengebygning, som nu skal renoveres.

Hun fortalte, hvordan hun selv som ung læge havde sin gang på E4, hvor det var sengeafsnit – og allerede dengang var det et godt sted at arbejde.

Men nu er det nye tider, og etagen skal huse den kommende kandidatuddannelse i medicin samt forskning, bibliotek og kompetenceudvikling. En ny æra og en ny opblomstring – på en ærlig og ”esbjergsk” måde blandt andet med synlige betonvægge, der trækker spor og vækker minder fra tidligere funktioner.

Etagen og kandidatuddannelsen er en del af Sydvestjysk Sygehus’ rejse mod at blive universitetshospital.

17/06/2021

Vi havde fint (og stort) besøg på vores heliport i dag, hvor forsvarets største helikopter EH101 kom forbi til en "træningssession".

Et imponerende syn 👍🏻

Heliporten har i øvrigt haft omkring 65 landinger det første års tid, den har været i drift 🙌🏻

Komiteen bag Danske Malermestres Farvepris har nomineret farvesætningen og udsmykningen af Sydvestjysk Sygehus, (Bygning...
15/06/2021

Komiteen bag Danske Malermestres Farvepris har nomineret farvesætningen og udsmykningen af Sydvestjysk Sygehus, (Bygning D i Esbjerg) til Farveprisen 2021, som kunstneren Leonard Forslund står bag.

Leonard har netop været forbi for at montere skilte, så du som besøgende kan læse lidt om tankerne bag de forskellige kunstværker i bygningen.

Se mere om prisen hos Danske Malermestre - En rigtig maler:
https://malermestre.dk/presse-og-nyheder/farveprisen/

Har du en aftale om, at du skal benytte Covid-19 indgangen på SVS er adgangen til indgangen flyttet.Så for at benytte Co...
06/05/2021

Har du en aftale om, at du skal benytte Covid-19 indgangen på SVS er adgangen til indgangen flyttet.

Så for at benytte Covid-19 indgangen Østergade 80, skal man nu parkere i Østergade og gå efter indgangen ved siden af byggepavillonen. Det sikrer en nemmere og mere direkte adgang.

Der er tydelig skiltning ved indgangen. og når vejret tillader det, markeres de særlige Covid-19 parkeringspladser i Østergade tydeligt op.

Vi har lovet et kig på udearealerne i Grindsted, som også er ved at få en opgradering - og det kommer her ☀️👇👇👇
08/04/2021

Vi har lovet et kig på udearealerne i Grindsted, som også er ved at få en opgradering - og det kommer her ☀️👇👇👇

Adresse

Finsensgade 35
Esbjerg
6700

Telefon

+4575182000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sygehusbyggeri og grøn omstilling på Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type