01/07/2024
Krop og sind - Vagusnerven
Hvordan hænger kroppen og sindet sammen? En måde at se det på, er ud fra den ‘polyvagale teori’, som fokuserer på vagusnerven, hvilket er et af kroppens største bidrag til kommunikation mellem kroppen og hjernen. 80% af vagusnervens funktion er afmåling af de fysiologiske processer, for konstant at give information til hjernen om vores ‘følelse af sikkerhed’, altså om vi skal kæmpe eller flygte, eller hvile eller fordøje. Dermed er kun 20% af vagusnervens funktion at regulere ufrivillige processer som hjerterytme, blodtryk, åndedræt og fordøjelse. Dette er grunden til, at fokus på kroppen er så vigtigt i behandlingen af traumer, kroniske smerter eller symptomer. ‘Følelse af sikkerhed’ starter i kroppen.
Den polyvagale teori opdeler ‘følelse af sikkerhed’ i tre niveauer. Først er det ventrale vagale niveau (parasympatisk tilstand), hvor vi er i stand til at hvile, fordøje og restituere. Andet niveau er det sympatiske, hvor hjerterytmen og muskelspændingen stiger, vejrtrækningen bliver overfladisk, der kan opstå en følelse af angst, her bliver vi klar til at kæmpe, flygte eller præstere. Ved traume kan det sætte os i ubalance mellem de to første niveauer og komme over i det dorsale vagale niveau, som er en form for nedlukning af kroppen. Da kroppen konstant forbereder sig på at skulle beskytte sig selv, kan der opstå lavt energiniveau og man kan føle håbløshed og ensomhed.
Undersøgelser viser, at behandling omkring vagusnerven har en antiinflammatorisk og stressreducerende effekt på kroppen, samt kan være vigtig i forbindelse med sygdomsprocessen under psykiske udfordringer som fx stress og angst.
Hos Esbjerg Osteopati har vi ofte focus på at behandle Vagus Nerven.