IFS & Familieterapeut Anna Vincentz

16/04/2026

Når systemet helt beviseligt skader mennesker og de ansvarlige politikere går ind og forsvarer systemet i stedet for mennesket; i stedet for at tage ansvar og skabe forandringer, så har de ansvarlige politikere ingenting tilbage at tilbyde os. Så er forråelsen for gennemgribende oppefra og ned gennem systemet og det er mennesket der taber.
Det er en hård sandhed at se i øjnene og derfor lettest at lukke dem i når det ikke lige er en selv, der er blevet svigtet (endnu), men her ender vi alle som tabere.
Det er ikke godt nok. Vi siger nej til magtmisbruget og forråelsen.
For os selv og for vores børn.

12/04/2026

Jeg bliver altså lidt sur over folks, politikeres og mediers chokerede kommentarer når det kommer frem at 69 % af alle anbringelsessager i Danmark indeholder ulovlige fejl. Så lyt dog til familierne der råber op! Så lad dog være med at ignorere og tale ned og tænke “ah hva, der er nok noget de ikke fortæller siden de har fået tvangsfjernet deres barn”
Det er jo DETTE så mange forældre råber op om! Vi har et tal nu og det er godt. Vi har et tal nu og det er sindssygt højt, men hvis du rent faktisk lyttede til forældre der prøver at råbe op - og som bliver udskammet og forkertgjort offentlig af fx. politikere der for få måneder siden i lokale facebook grupper - før et valg naturligvis - talte om “en lille gruppe” mennesker der var efter kommunens ansatte. “En lille gruppe” der får tvangsfjernet deres børn FORDI kommunens ansatte handler ulovligt og laver fejl, men har ALT magten. “En lille gruppe” på 69 %. Og en politisk kreds og kommune der slår ring om sig selv i stedet for at lytte og undersøge. Det er ikke i orden!

Dette er ægte mennesker. Dette er familier med sårbare børn. Børn i mistrivsel. Ofte børn med diagnoser som autisme der mere end noget har brug for trygheden af deres nære relationer, men i stedet rives væk fra deres hjem og fx. ud i bosteder der, som vi også ved fra medierne og undersøgelser, er utrygge steder, hvor der sker overgreb, magtmisbrug og hvor børnene får det langt værre på længere sigt.

Der er ikke retssikkerhed i Danmark. Der er magtmisbrug, og så kan man være heldig eller uheldig med hvilken sagsbehandler man får.
Det er ikke godt nok og danskerne har en grim tendens til at lytte til magthaverne, som er dem der står for eller tillader disse overgreb på Danmarks mest sårbare, i stedet for at lytte til de mennesker der er modige nok til at stille sig frem, og stærke nok til at kæmpe inden de går ned med stress og angst (som resultat “samarbejde” med kommunen).

69% fejl i anbringelsessager. Klokken er laaangt over tid til at tage ansvar Danmark.
Vi skal have et lederskab i Danmark, der ikke er ligeglad med mennesker.

09/04/2026

Det er ikke godt nok at psykiatrien og kommunen er go-to når mennesker er i smerte, for de hjælper kun de få. Rigtig mange får intet ud af den “hjælp” (medicin eller andet som man kan få tilbudt) og rigtig mange får det dårligere af “hjælpen”.

Udenfor systemet (psykiatri, kommune mv.) er der rigtigt meget viden, rigtig meget kunnen og rigtig meget villen, som ikke får lov fordi systemet tungt sidder på magten, hvilket udover pengene også betyder definitionsmagten selv når de ikke har ret.

Der er et paradigmeskifte i gang og den slags tager mange år. Vi står midt i det og derfor vakler mange, derfor er mange skrupforvirrede over hvad der er op og ned og derfor presser det gamle paradigme os endnu hårdere for beholde en magt der ikke længere skal være deres fordi den ikke længere hænger sammen med det vi ved om mennesker (store og små), det vi kan og vil, og fordi den driver mange menneskeliv (store og små) ud i smerte der er helt unødvendig.

Det er ikke godt nok og jo flere vi er der taler højt, skriver højt, råber op, gør noget andet, viser noget andet, siger nej, kæmper for os selv og hinanden, jo mere rykker vi mod det nye paradigme der handler om mennesker i stedet for om gamle forfaldne magtstrukturer der ikke er til for andet end sig selv.

We got this!

Tag dem, der allerede er med i paradigmeskiftet, så vi kan finde og følge hinanden!
Og tag dem, du gerne vil have med!


gejl ena




tybjerg






brandt



dk soerensen.lev

07/04/2026

Du skal vide at dit barn kommunikerer hele tiden. Også når det ikke selv aner det.
De ord, den stilhed, den adfærd, de følelser der bruser eller gemmes væk, er alt sammen kommunikation.

Der er noget du skal vide om mig, siger dit barn på sin helt egen unikke måde. Der er noget der gør ondt. Der er noget, der er svært. Noget jeg måske ikke selv forstår og ikke kan se vejen ud af.

Sådan siger dit barn med al mulig adfærd som vi desværre har lært og får at vide udefra, hedder “problemadfærd” og som vi har lært og får at vide udefra at vi skal korrigere væk.
Symptombehandling er, når vi fjerner feberen med en pille, men ikke er nysgerrige på infektionen der buldrer løs usynligt et sted derinde.
Symptombehandling er når vi sætter plaster på såret, men ikke bliver nysgerrige på hvor blødningen stammer fra.
Og symptombehandling er, når vi fokuserer på at ændre “problemadfærden”, men ikke er nysgerrige på, hvad den fortæller os om vores barn.

For virkelig at hjælpe og støtte vores børn skal vi kigge dybere, selv når vi ikke aner hvad vi kigger efter.
Vi skal sætte tempoet ned, vi skal fjerne presset og gøre os selv til buffer for presset udefra (i stedet for at tage del i det).
Vi skal være nysgerrige helt inde fra hjertet. Åbne over for hvordan det er lige nu og hvad der er brug for i nuet.
Vi skal møde vores børn i øjenhøjde, så de kan mærke at vi ser dem og at vi gerne vil være sammen med dem som de er, også når de har det svært.

04/04/2026

“Det, jeg har fortalt om Danmark på rejser rundt i verden, er ikke alt sammen løgn. Penge for at studere, gå rundt på gaden i sikkerhed, tilskud til tandlæge og gratis hospitaler. Ja, vi har kommuneskoler og videreuddannelsessteder, men det er efterhånden blevet til fabrikker, som ikke er fulgt med samfundets udvikling. Èn folkeskolelærer til 28 børn. 56 øjne i én persons nakke... Børn skal opdages, når de begynder at mistrives. Gerne før, de selv kan mærke alvoren. Men lærerne kan ikke se ind i 56 øjne på en gang.”

- Maja K. Kysting “Som en Bølge” Side 149

02/04/2026

For et par uger siden deltog jeg i en tre-dages workshop med Anders Sørensen, forfatteren til “Noget I bør vide om udtrapning af psykofarmaka”, om sikker udtrapning af medicin.
Denne virkelig vigtige workshop fokuserede på at arbejde med klienter, der tager medicin, og på hvordan man støtter klienter, der vælger at nedtrappe trappe ud.
Det er et så vigtigt emne, både fordi mange af os arbejder med klienter, der tager medicin uden at vide, at nogle af deres symptomer kan være bivirkninger eller abstinenssymptomer, OG fordi de officielle retningslinjer for udtrapning og det sprog, der bruges omkring dette, kan være meget forvirrende og misvisende for vores klienter.

Jeg har skrevet en artikel om noget af det, jeg har lært fra workshoppen og bogen. Artiklen er på engelsk, men forhåbentlig får jeg tid snart til også at lave en dansk udgave.
Du kan finde artiklen via linket i min bio på Instagram (klik på enten “medium” eller “english blog” for at finde den). På Facebook lægger jeg linkene i kommentarfeltet.

Hvis du har tanker om dette emne, er du velkommen til at dele dem i kommentarerne.

31/03/2026

Når du som forælder står med et barn i mistrivsel, når du er forælder til neurodivergente eller særligt sensitive børn (med eller uden diagnoser), er det helt naturligt og en del af at være en tryg tilknytningsfigur for dit barn, at du støtter dit barns udvikling og tryghed på måder der netop specifikt passer til dit barn.
Problemet opstår når fagpersoner udefra ser to ting sammen (korrelation): Mor (eller far) gør dette for deres barn + barnet er i mistrivsel = Barnet er i mistrivsel fordi mor gør dette (kausalitet) - fx. “er overbeskyttende”.
Dette er en uvidenskabelig måde at se tingene på, hvor korrelation (to ting der sker samtidig) ses som kausalitet/årsagssammenhæng (at det ene forårsager det andet).
Når mor fx. gør ting for barnet, som typiske børn på samme alder kan selv, må det være mors behov. Når far hjælper barnet ekstra meget med ting der er for svære for netop dette barn, er han overbeskyttende. Når mor trøster et barn, der er overstimuleret af ting, typiske børn ikke reagerer på, er hun pylret. Når forældre kører deres børn til arrangementer andre børn på samme alder selv kan transportere sig til, er de curlingforældre.
I stedet for at blive nysgerrige og have tillid til, at forældre til især neurodivergente børn, typisk støtter deres børn, SÅ de kan ting der ellers er for overvældende, svære, forvirrende, dysregulerede osv. Selvom typiske børn i samme alder måske kan dem uden støtte, betyder det ikke at støtten er unødvendig, mors behov eller en bjørnetjeneste. Det VED du simpelthen ikke når du ser adfærd udefra og især som fagperson har du til ansvar at stille dig nysgerrigt, ikke dømmende og ikke at drage uvidenskabelige konklusioner. Husk: Forældre kender deres børn bedst og den adfærd som du måske dømmer som “mors behov”, “overbeskyttende” eller “pylret”, er sandsynligvis netop det der gør at barnet IKKE er i mistrivsel, eller ikke er kommet i mistrivsel tidligere trods svære omstændigheder.
Stol på forældre. Lyt til børn. Vær åben og nysgerrig. Ellers bliver du en del af problemet i stedet for en del af løsningen.

28/03/2026

Selv når forældre har brug for guidning i deres forældreskab, sørger den udskammende retorik for at det ikke bliver muligt at tage imod hjælp; den gør mennesker små, hvilket gør det endnu sværere at være omsorgsgiver, hvor man netop skal være den store i relationen.
Den udskammende retorik (oppefra) står naturligvis heller ikke alene, men er en del af et forældet menneskesyn, der ikke kan hjælpe nutidens forældre og børn, da den netop er en del af hele det problem vi står i halsen til og som truer med at drukne os.
Derfor står vi som forældre i et kæmpe dilemma, når det system, der skal hjælpe os, (1) ikke gør det grundet sin udskammende, forkertgørende overmagts retorik. Og (2) faktisk heller ikke kan grundet sin uddaterede måde at se mennesker på, der mangler dybde, nuancer og tillid til at børns reaktioner altid giver mening i forhold til deres situation.

Skal vi som land og system kunne hjælpe og støtte børn og deres forældre, skal hele systemet begynde at rykke sig og følge med ind i et nutidigt og respektfuldt menneskesyn.

26/03/2026

Fantastisk oplæg fra Autismeforeningen, som burde ses af alle fagpersoner og kommunalt ansatte der har med autisme og familier at gøre: Omsorg for autistiske børn - fejltolkes ofte som omsorgssvigt.

Som forælder så tuner man ind på sit barn, man lærer at tyde barnets små signaler så man kan opfylde barnets basale behov, og…

26/03/2026

Hvis du ikke kender til at have et barn i mistrivsel, så se dig selv som heldig. Men tro ikke at du kan forstå hvordan det er at stå med et barn der ikke trives. Tro ikke at du kan sætte dig ind i de stressende morgener, følelser af magtesløshed, de skæve råd fra skolen, manglen på forståelse fra omverdenen, presset fra velmenende lærere eller “aftaler” skoleledelsen, jobbet der ikke passer sig selv, misbrugen af ordet “forældresamarbejde”, brevet der tikker ind i e-boksen fra kommunen når fraværet er blevet for højt og stressresponsen der efterhånden tager over hver eneste gang der lander noget i e-boksen, socialrådgivere der synes at lukke ørene og se tomt på en når man fortæller om situationen, sags-rapporternes uendelige fejl og forkertheder der skal rettes og sendes retur, manglende svar, sager der trækker ud, usande kommentarer der dukker op i kommunens papirer, angsten der dukker op når de utallige historier om hvor galt det kan gå dukker op på sociale medier, barnets isolation, symptomer der forværres, skolens fokus på fremmøde, manglende støtte, parforholdet der siver ud mellem travlheden og stressen, lægen der intet nyt kan tilføje, diagnoserne der ikke gør en forskel, “hjælpen” der enten ikke er der eller presses ned over familien uden at det gør andet end at presse dem længere ud. Osv osv osv.

Hvis du ikke kender til at have et barn i mistrivsel. Heldigt for dig. Skønt. Men lad være med at tro at du forstår og ved bedre end de familier der står i det.

24/03/2026

Vi er mange der har mistet tiltroen til systemet og de mennesker der er ansat til at have vores ryg.
Vi har set og mærket for meget til at der er mange rester af tillid tilbage.
Derfor kan det også, for mange, føles nyttesløst at stemme i dag. Der er ingen helt gode valg. Der er ingen tiltro til, hvad der bliver sagt og lovet.
Der er, for mange, ingen statsministerkandidat, som vi kan sætte vores lid til.
Og vi skal stadig stemme. Det er stadig vigtig, selv når vi ikke endnu kan få det Danmark vi ønsker for os selv og vores børn, må vi vælge og stemme på de kandidater og partier, som kan være et skridt på vejen i den rigtige retning. Dét er vigtigt. For børn nu og i fremtiden.
Så brug din stemme i dag. Stem med hjertet og lad os tage et skridt, om end det er alt for lille, hen mod et trygt Danmark der har vores ryg, passer på vores børn og vil os det bedste. Sådan er det desværre ikke i dag, men vi skal blive ved med at tro på og kæmpe for forandringer.
Vores stemme i dag er en del af denne kamp.

21/03/2026

Hør nu her, selvfølgelig er der generalisering på sociale medier.
Nogle gange kan det endda være betydningsfuldt for at sætte fokus på et problem.

Det jeg skriver om (som i mit seneste opslag) er generelle og strukturelle problemer i vores samfund og derfor kan der være brug for at sige generelle ting om disse generelle problemer. Selvfølgelig er der nuancer og undtagelser, men netop dét at man skal være heldig for ikke at blive ramt, er en del af problemet som handler om strukturer, nominaliseringer og magt oppefra og ned. Som jeg har skrevet flere gange før, er der ingen der ser lærerne som problemet. At opleve det sådan vil netop være tegn på at man køber ind på “dem mod os” retorikken som kommer oppefra og som splitter landets borgere og sætter os ud mod hinanden.
Lærere bliver ligesom børn og deres forældre ramt af disse strukturer og af presset oppefra. Men det betyder blandt andet også at alt for mange lærere ikke har den uddannelse og menneskeforståelse der er brug for når børn er i mistrivsel, skolevægring og som for eksempel er neurodivergente. Dette er en del af problemet. Og ja, der er masser af skønne og vigtige undtagelser. Det er bare ikke dét, mit sidste opslag omhandlede.

Der bliver konstant generaliseret overfor og omkring børn i mistrivsel og deres forældre. Både online, i aviser og fra politikernes side, men allerhårdest direkte overfor forældre og børn der søger hjælp og støtte fra kommune eller skole, hvilket kan være direkte ødelæggende.

Vi taler om virkelige, ofte meget sårbare, mennesker her, der hver dag i Danmark udsættes for stressende, forkertgørende og nogle gange direkte ødelæggende tiltag både fra skole og kommune (og indirekte politikere). Vi står med et kæmpe problem, der ødelægger menneskeliv og samtidig er helt unødvendigt. DET er vigtigt og skal ikke underkendes af fornærmelser over generaliseringer. Det er ligesom når der svares # not all men når kvinder står frem og taler om overgreb. Det er simpelthen ikke pointen og når man har denne reaktion bliver man meget nemt en del af problemet.