IFS & Familieterapeut Anna Vincentz

IFS & Familieterapeut Anna Vincentz Familie- og IFS psykoterapeut MPF
Hjemmeside: www.annavincentz.dk
Podcast MOR Revolutionen: https://open.spotify.com/episode/7y1nFoQ9qeNGtzpyZwf5t1
(1)

Folk forstår ikke, hvad det er man udsættes for, før de selv står i det. Før man står over for en skole, PPR eller en ko...
22/01/2026

Folk forstår ikke, hvad det er man udsættes for, før de selv står i det.

Før man står over for en skole, PPR eller en kommune der ikke lytter, forstår man ikke hvad det vil sige og hvor stressende det er at være forældre til et barn i mistrivsel.

Typisk rækker man ud for at få hjælp i noget, der allerede er SÅ svært, for så at få det modsatte eller ingenting.

Det er ikke før man er fanget ind i såkaldt “hjælp” eller udelukket fra den, at man virkelig opdager hvad det er man står i og hvor voldsomt det er at man som forældre til et barn der har det svært, skal stå og råbe et system op der konsekvent holder sig for ørene hver gang ens mund bevæger sig.

Med vores datter prøvede skolen og PPR faktisk at hjælpe og støtte, men gjorde det gennem deres egen fortælling om hvordan man får børn i skolen og måtte gennem deres egen proces hvor det efterhånden gik op for dem at deres måde ikke hjalp vores datter.

Jeg tror ikke på at de nye (0-kroners) tiltag om tidligere hjælp, bliver spor hjælpsomme, for det skal være den rigtige hjælp som handler om at SE barnet og LYTTE til forældrene og så TILBYDE egentlig støtte der passer til den enkelte i stedet for at lave planer for at få barnet tilbage på fuld tid.
Det skal man som fagperson uddannes i. Det kommer ikke bare af sig selv i et samfund, der har travlt og lærer os ikke at se og ikke at mærke.

Og som medborgere og med-forældre skal vi lytte til og tro på hvad forældre til børn i mistrivsel siger i stedet for at gå med på systemets udskamning og forkertgørelse. Man ved ikke, hvor nedbrydende det kan være, før man selv står i det.

Herhjemme er vi begyndt på hjemmeskole (igen) med min datter på 12. Som nogle af jer ved har vi hjemmeskole tidligere, m...
18/01/2026

Herhjemme er vi begyndt på hjemmeskole (igen) med min datter på 12. Som nogle af jer ved har vi hjemmeskole tidligere, men de sidste ca tre år har begge mine børn gået i skole, hvilket for min datter desværre blandt andet har betydet en belastningsreaktion.

Selv med alt hvad jeg ved om børn, relation osv., har jeg følt mig trukket rundt i hvad skole, kommune, andre fagpersoner mv. har haft af holdninger, synsninger, pres og tvang.
Så er det altså svært at sætte farten så langt ned, at man kan hjælpe sit barn med at finde ud af hvad der er på spil på indersiden og i kroppen, når der både er ting man kan, ting man ikke kan og reaktioner man ikke selv forstår.
Puha, det har været læring på den hårde måde, som vi stadig er ved at komme igennem og komme os over.
Derfor er det også en meget stille og rolig opstart her i hjemmeskolen, hvor vi har fokus på ro, pauser og kreative projekter og hygge. Små skridt er den eneste vej, så vi ikke skaber mere belastning i et nervesystem, der har brug for at finde sin egen rytme igen.

Jeg er enig i at det er vigtigt at der kommer hurtigere hjælp og at det ikke er så svært at blive hørt når man som foræl...
16/01/2026

Jeg er enig i at det er vigtigt at der kommer hurtigere hjælp og at det ikke er så svært at blive hørt når man som forælder råber op og rækker ud.
MEN for mig at se er det MINDST lige så vigtigt at se på hvad er der for en slags hjælp man får. For ofte er det man får ikke det man har brug for og man kan føle sig (og blive) fanget i et pres og i beskrivelser og domme fra “fagpersoner” der faktisk ikke aner hvad de taler om, prøver at rede deres egen r*v og som både er pressede selv OG inden for eller i forlængelse af det kommunale system ikke mærker konsekvenser af både forkerte og ufaglige tilgange, at udtale sig om ting man ikke har kompetencerne til, presser familier yderligere og direkte at lyve og manipulere med information.

Vi har brug for et mere gennemsigtigt og forståeligt system i kommunen. Og NATURLIGVIS et retssystem der inkluderer ansatte i kommunen og de firmaer de hyrer ind til at støtte familier.
Vi har brug for at de mennesker der skal hjælpe familier har de faglige kompetencer, videreuddannelser, empati og adgang til supervision.
Og når vi taler om videreuddannelse, er det vigtigt at se på at det ikke blot er læring til hovedet, for det allervigtigste man skal kunne når man arbejder med mennesker, er at lære at LYTTE til mennesker, hjælpe dem med at SE og forstå sig selv og at skabe TRYGHED nok til samarbejde. Hvis vi ikke ÆGTE støtter forældre og tror på hvad de siger, så kan vi aldrig ÆGTE støtte de børn der har brug for det.

Det kan være fuldstændig ligegyldigt at tilbyde hurtig hjælp, hvis hjælpen blot stresser familierne, presser børnene eller taber dem igen når det ikke lige var det der var brug for fordi der ikke blev lyttet til hvad børn viser og hvad deres forældre fortæller.

Hvis hurtig hjælp og den rigtige hjælp ikke følges ad, er det ikke mange der vil føle sig hjulpet og så er vi lige vidt.

Jeg har lige skrevet min første artikel i lang tid: Grief Work in IFS Therapy (sorgarbejde i IFS terapi). Sorgarbejde i ...
14/01/2026

Jeg har lige skrevet min første artikel i lang tid: Grief Work in IFS Therapy (sorgarbejde i IFS terapi).

Sorgarbejde i IFS terapi kan være forvirrende, fordi ikke alt er en del, og når vi vil hjælpe vores klienter i deres sorgproces, skal vi møde dem hvor de er, i den tilstand deres system er i, og turde blive i det med tillid til processen.

Denne artikel går ind i, hvordan tab påvirker vores tilknytnings-lag, og ind i dét at møde et system af Selv og dele som en helhed, fordi det vi møder er et helt system i sorg, og samtidig tillade de mange forskellige og modstridende følelser, reaktioner, oplevelser og overbevisninger hos delene og deres unikke oplevelser.

Du finder artiklen via linket i min bio på Instagram (gå til “Medium” eller min engelske blog) eller kopier et af de to links nedenfor:

Medium: https://medium.com//grief-work-in-ifs-therapy-not-everything-is-a-part-e7b1159b1909

English blog: https://annavincentz.dk/english-blog/2026/1/14/grief-work-in-ifs-therapy-not-everything-is-a-part

Når vi vil støtte vores børns udvikling, læring og trivsel, må vi møde dem hvor de er og med tiltro til den dybe viden k...
13/01/2026

Når vi vil støtte vores børns udvikling, læring og trivsel, må vi møde dem hvor de er og med tiltro til den dybe viden kroppen reagerer ud fra når den siger stop.

Vi skal lytte til vores børns ja, vores børns nej, vores børn behov og vores børns initiativer.
Men børn skal ofte oversættes - både for os voksne og gennem spejling, ord og respekt, også for sig selv.
Børn lærer nemlig sig selv at kende gennem kontakten med deres nærmeste tilknytningspersoner, og når vi møder dem skævt, lærer de også sig selv skævt at kende.

Når børn ikke kan komme i skole. Når de gemmer sig. Låser sig inde. Har ondt i maven, i hovedet, i sjælen.
Når børn bliver vrede og kaster med ting eller slår fra sig eller på sig. Når børn råber “Jeg hader dig!” eller “Du forstår mig ikke!”
Når børn føler, at alt skal være på en bestemt måde, før det kan gå godt.
Når børn ikke kan alt det de kunne før eller det ligner at de bare ikke vil.
Når børn.. alt muligt, svært og besværligt: SÅ SKAL VI LYTTE.

Og vi skal først og fremmest lytte helt nede fra maven. Helt inde bag vores egen ængstelse, helt inde bag “Jeg kommer for sent på arbejde”, helt inde bag “Man skal jo også i skole”, “Er jeg nu en dårlig forælder” og “Hvordan skal mit barn nogensinde fungere ud i samfundet” og alt det andet der dukker op.

Desværre er vi forældre i et samfund, der hele tiden fortæller os hvad vi skal gøre og derfor lærer vi stille og roligt at ikke mærke os selv og vores børn.
Det er nemlig ikke praktisk i et samfund, der har travlt. Et samfund der hele tiden vil noget med os. Vil have at vi skal være noget, men glemmer at vi allerede er nogen.

Det er svært at skabe ro og stole på kroppens visdom og sprog.
Det er svært at lukke af for al den støj, der distraherer os fra at kunne lytte dybt.
Og det er næsten umuligt at sætte farten ned i et samfund, der ikke venter på os.

Føler du dig revet midt over, forstår jeg det godt!
Hvad har du brug for, for at kunne lytte til dig selv og dit barn?

Inklusion betyder at vi skal tilpasse rammer og regler så de passer til barnet, ikke at barnet skal tilpasse sig og rett...
10/01/2026

Inklusion betyder at vi skal tilpasse rammer og regler så de passer til barnet, ikke at barnet skal tilpasse sig og rette ind.

Når vi presser børn ind i rammer der ikke er skabt til barnet og uden blik for hvad barnet har brug for og godt af, begår vi overgreb på dets integritet, forvrider dets selvforståelse (hvilket kan have personlige, familiemæssige og økonomiske konsekvenser langt ud i fremtiden) og giver det et skub væk fra selvkontrol, hvilket mennesker har brug for, for at kunne samarbejde.

Derfor er “Inklusion” endnu et politisk brugt glansbillede-ord der lyver om hvad der egentlig er der foregår.

Som samfundsborgere, som mennesker og ikke mindst som forældre, skal vi stoppe med at tage politiske glansbilleder og tomme ord for gode varer.
Ord har først betydning, når handlingerne og intentionerne passer til. Indtil da er ord enten blot tomme ord eller også er de manipulation og løgne. Uanset, er det et svigt af Danmarks børn og familier.

“Enhver bortforklaring af overgreb er et nyt overgreb.”- Lars J. Sørensen i “Sjælens Længsel”Meget kunne tilføjes, men d...
08/01/2026

“Enhver bortforklaring af overgreb er et nyt overgreb.”
- Lars J. Sørensen i “Sjælens Længsel”

Meget kunne tilføjes, men det er ikke nødvendigt.

sjælenslængsel

Magtanvendelser er grænseoverskridende, ikke grænsesættende. Det er derfor de er en nødløsning, ikke et pædagogisk redsk...
06/01/2026

Magtanvendelser er grænseoverskridende, ikke grænsesættende.
Det er derfor de er en nødløsning, ikke et pædagogisk redskab.
Og de kan meget nemt misbruges.
Når et barn, vi skal beskytte, hjælpe og eventuelt undervise (fx. i skolen), mister sin selvkontrol, er det vores vigtigste job at hjælpe dette menneske tilbage til sin selvkontrol. Enkelt, men ikke altid nemt.
Kun når barnet er akut til fare for sig selv eller andre (hvilket ikke er særligt ofte), kan magtanvendelser - med så lidt indgriben som muligt - være en akut nødløsning.

Det der desværre ofte sker, især hvis dem der er ansat til at beskytte og at undervise, ikke er trænet i at udføre magtanvendelser sikkert og med så lidt indgriben som muligt, og ikke er trænet i at arbejde, forstå og se mennesker med for eksempel autisme og ADHD, er at de (1) ikke forstår hvad der sker i det barn de skal beskytte, (2) tror at de skal kontrollere barnet i stedet for at hjælpe det tilbage til selvkontrol, og værst af alt (3) selv mister deres egen selvkontrol når det barn de skal beskytte mister sin, og derfor (mis)bruger magtanvendelser (dvs. vold) ud af deres egen magtesløshed (og altså ikke ud fra en sikkert udført anvendelse for at beskytte). Sådan begår man overgreb, der er unødvendige. Det handler om ens egen manglende selvkontrol, ikke barnets.

Sådan udøver man vold mod det barn, man er ansat til at beskytte og hjælpe.
Derfor må vi aldrig gøre magtanvendelser til et pædagogisk redskab. Det er den direkte vej til vold og magtmisbrug.
Det beskytter ikke vores børn og det hjælper ikke fællesskabet.
Derfor siger vi NEJ til magtanvendelser. NEJ til magtmisbrug.

Det grænseløse forældreskab er en del af det gamle paradigme, ikke det nye børnesyn. At det projiceres over på det nye, ...
03/01/2026

Det grænseløse forældreskab er en del af det gamle paradigme, ikke det nye børnesyn.
At det projiceres over på det nye, siger kun noget om det gamle og dets manglende evne til at se ud over sin egen grænseløse næsetip.

Det gamle paradigme siger: “Din vilje ligger i min lomme” = grænseløst og objektiverende.
Det nye børnesyn siger: “Her er jeg. Hvem er du?” = Grænsesættende og nysgerrigt.

Det gamle paradigme udvisker det enkelte menneske for fællesskabet.
Det nye børnesyn ser det enkelte menneske som en del af fællesskabet.

Det gamle paradigme maser børn ind i sine kasser med vold og magt.
Det nye børnesyn skaber trygge, fleksible rammer, der passer til Danmarks børn.

Vi ved hvad der er brug for i de danske skoler og de danske hjem.
Lad os gøre det i stedet for at gentage det gamle paradigme og fortidens grænseløshed.

I stedet for at se børns forskellighed og udtryk som et problem, skal vi fejre at børn i dagens Danmark faktisk har fået...
29/12/2025

I stedet for at se børns forskellighed og udtryk som et problem, skal vi fejre at børn i dagens Danmark faktisk har fået plads, rum og tryghed til at være sig selv, mærke sig selv og udtrykke hvem de er. Sådan bliver man et selvstændigt menneske i stedet for, som fortiden dikterede, et lydigt, nedlukket og ofte nedbrudt menneske.
Barndommen skal ikke være noget vi skal komme os over. Og Danmarks forældre går i høj grad foran i kampen for vores børns ret til at være sig. Dette kræver mod, selvindsigt, åbenhed og ydmyghed.
Og det kræver at sige nej FOR vores børn når mange af de systemer og rammer de befinder sig i halter bagefter alt det vi kan, alt det vi ved og alt det vi danske forældre gør for vores børn.

Tak til dig, der ser dit barn. Det er en gave, der bliver ved med at give.

Traditioner kan være vigtige måder at skabe kontakt og samhørighed som familier, som samfund, som mennesker. OG traditio...
23/12/2025

Traditioner kan være vigtige måder at skabe kontakt og samhørighed som familier, som samfund, som mennesker.

OG traditioner kan være skadelige måder at fortsætte og håndhæve adfærd på, der ikke passer til os og derfor ikke er god for os.

Da min søn for en del år siden gik i en børnehaveklasse med mange faste traditioner og måder, spurgte vi nogle gange ind til hvorfor de gjorde tingene som de gjorde og svaret var typisk: “Fordi sådan har vi gjort de sidste 25 år.” Sådan må et svar og en begrundelse aldrig lyde. Så er vi faldet i søvn og ser ikke de mennesker vi er i relation med.

Jeg mener, at vi alle har en forpligtelse til at tjekke med os selv, på hvilke måder vores traditioner, måder, skikke, er hjælpsomme og kærlige, og på hvilke måder de kan skade os selv eller andre i eller uden for vores nærmeste familie.

De af os med neurodivergente børn har intet valg, hvis vi ønsker, at vores børn skal trives og føle sig elsket og inkluderet, som de er.
Det er en gave, der lærer os virkelig at se og mærke os selv og hinanden. Men ser vi det ikke som den gave det er, slår vores børn sig, båndene mellem os bliver fattige og udsultede og vi mister selv chancen for at være vågne og finde ind til dem vi er og vil være i verden.

Vi falder så let i at gentage vores traditioner, som DE er, fordi de er traditionerne (ala “sådan har vi gjort de sidste 25 år”), men selvfølgelig er vi nødt til løbende at genskabe vores traditioner, som VI er, fordi vores traditioner er til for os som mennesker. Ingen tradition, måde og ydre struktur må være noget, vi passer os selv og vores børn ind i, men noget, vi genskaber og gen-bygger sammen for at holde vores samvær levende og kontakt-fyldt.

Vi er livet og sjælen i det, vi gør, og det må være vores helligste tradition at lade kærligheden til og omsorgen for alle involverede være i centrum for vores traditioner.

Nej, vi giver ikke lærerne skylden for skolens problemer. Det er et klassisk power(abuse)-move oppefra at sætte lærere u...
20/12/2025

Nej, vi giver ikke lærerne skylden for skolens problemer.
Det er et klassisk power(abuse)-move oppefra at sætte lærere ud mod børn og deres forældre.
Så kan vi kæmpe mod hinanden i stedet for at kræve de rette vilkår for ALLE børn og voksne i Danmarks skoler.
Skal vi liiiige lade være med at falde for den, folkens!

Man ved at man har en magtstruktur der ikke vil sine borgere det godt når den sætter borgerne ud mod hinanden og scapegoater de svageste og de mest sårbare. Det er en klassisk strategi, når dem der sidder på magten vil beholde den for deres egen skyld, ikke fordi de ønsker at hjælpe de borgere de er ansat til at hjælpe.

Vi er nødt til at lytte gennem det, der bliver sagt i stedet for bare at tage det for gode varer og lade vores syn på hinanden manipulere.
Børn er ikke problemet.
Forældre er ikke problemet.
Lærere er ikke problemet.
Og vi har heller ikke skabt det.

Problemet er politisk skabt og at Danmarks borgere nu sættes ud mod hinanden i stedet for at der politisk tages ansvar, er meget sigende.

Adresse

Espergærde
3060

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når IFS & Familieterapeut Anna Vincentz sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til IFS & Familieterapeut Anna Vincentz:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type

Par- og familieterapeut Anna Vincentz

Jeg tilbyder familieterapi, parterapi, individuel terapi og onlineterapi til familien.

Det foregår online i din egen stue eller på mit kontor i Espergærde.

Online terapi er yderst effektivt og trygt. Det er trygt fordi du sidder i din egen stue og har ro til at mærke dig selv. Samtidig er online terapi lige så effektivt som at sidde i rum sammen fordi kontakten, relationen og derved også trygheden er stærkere end man lige skulle tro gennem en computerskærm. Mine klienter er meget positive overfor online terapi og nogle vælger udelukkende at bruge denne terapiform.


  • Individuel psykoterapi er for dig der vil gå dybere ned i dine egne mønstre og få kontakt til dig selv igen. Både når det er noget der er svært i familielivet og når vi ved at det er i os selv at der er noget som føles svært, kan individuel terapi være meget givende.