
08/10/2025
Hvorfor sanker vi egentlig...
Det handler ikke som sådan om at lave fancy mad eller om gratis mad. Det handler om mere end bare de virkeligt lækre svampe...
Det handler om at komme ud. Ned i tempo. Helt ned. Så langt ned, at man begynder at høre skoven hviske, og pludselig står og siger "undskyld" til et birketræ, man kom til at gå ind i.
Det handler om at huske, at jeg er natur – ikke bare som en smuk tanke, men som en praktisk virkelighed. Jeg er bare en art blandt mange, og engang var jeg et barn, der spiste jord. Nu har jeg selv børn, der spiser jord.
Og de har heldigvis ikke glemt det endnu. De går ind i skoven og bliver til dyr. Råber. Løber. Klatrer. Forsvinder. Finder vej hjem igen.
Der er ingen plan. Kun leg. Og det virker stadig.
Vi behøver ikke flere guides til det bæredygtige liv. Vi har brug for færre guides og mere jord.
Færre femårsplaner, flere mudrede sokker.
Det er ikke nødvendigvis kønt, men det er ægte. Og det virker.
Når jeg sanker – når jeg samler svampe, tørrer dem, glemmer dem bag en reol og finder dem igen et halvt år senere og laver risotto – så er det ikke bare et hyggeligt lille projekt.
Det er en stille protest mod idéen om, at alt skal koste penge og komme i plastik.
Det ser måske ikke ud af meget. Men i en verden, hvor alting skal gå stærkt og give afkast, er det faktisk lidt radikalt at bruge en hel eftermiddag på at samle hårde uspiselige svampe til medicinske udtræk eller traske rundt i regnvejr for at lede efter en svampeart, man endnu ikke har prøvet at finde selv.
Måske redder det ikke verden.
Men det får mig til at trække vejret helt ned i maven.
Og hvem ved, måske er det også sådan, vi langsomt sætter gang i blivende ændringer.