22/07/2022
Boels akupunktur har postet følgende på Facebook og jeg tillader mig at låne det fordi det er godt skrevet og giver mening
Hvorfor er akupunktur blevet brugt mod ryglidelser i århundreder?
I Kina har man brugt akupunktur mod forskellige former for rygsmerter siden før Kristi fødsel. Det var man selvfølgelig ikke blevet ved med, hvis ikke det virkede.
Det er utallige eksempler på at det virker, men forskningen som kan belyse nøjagtig, hvad der sker i ryggen, når vi behandler, er desværre endnu mangelfuld.
Det er naturligvis let for patienten med en diskusprolaps at mærke, når hun ikke længere har ondt i ryggen og kan bukke sig fremover og rører tæerne med strakte knæ. Det er også let for patienten med spinalstenose at konstatere, at han kan holde til både at gå tur og bruge ryggen mere. Det er heller ikke svært for en dame med slidgigt i lænden at mærke, at hun kan holde til at støvsuge eller stå ved køkkenvasken uden smerter.
Men hvad skete der i ryggen, som gjorde, at de havde det bedre?
Vi ved noget, men desværre ikke alt.
- Der er lavet en del forsøg, som viser, at akupunktur er god til at øge blodcirkulationen. Det vil sige, at det er godt til at få spændte muskler til at slappe af. Når blodcirkulationen i musklerne forbedres, bliver mælkesyre og andre affaldsstoffer ført væk og friske næringsstoffer kommer til musklens celler. Resultatet er, at musklen slapper af og ikke gør ondt.
Så langt så godt. Det kan forklare, hvordan skævheder i ryggen feks skoliose kan blive forbedret - når musklerne ikke længere er spændte, trækker de ikke ryggen skæv.
- Skanninger før og efter behandlinger har vist at diskusprolapser blev mindre eller helt i orden efter behandlingerne. Det er super godt. Vi ved desværre ikke hvordan det nøjagtigt sker. Det kunne være fantastisk, hvis vi have undersøgelser, som minut for minut viste, hvad der skete inde i ryggens bruskskiver (diskus) under og efter akupunkturbehandlinger. Det har vi desværre ikke.
https://boel-akupunktur.com/discusprolaps/
Ved slidgigt i ryggen sker der formentlig det, at bruskskiverne suger mere væske til sig og derved laver mere plads imellem rygsøjlens knogler. Det giver mere plads til nerver og derved mindre smerter. Det er godt nok ikke undersøgt med moderne skanningsudstyr, men jeg er ret sikker på at det er det der sker.
https://boel-akupunktur.com/slidgigt-laenden-discus-degeneration/
Men hvad med spinalstenose?
Billedet herunder viser et tværsnit af en del af rygsøjlen. Den hvide nervekanal (spinalkanalen) bliver forsnævret af ekstra knoglemasse, som presser sig ind i kanalen og trykker på nerverne. Mon den ekstra knoglemasse, som gør kanalen for lille, rent faktisk trækker sig tilbage pga akupunkturbehandlingerne? Det er der ikke lavet undersøgelser af. Hvis det sker, kan det nok ikke være noget, som sker på en uges tid. Formentlig er grunden til at folk ofte får en hurtig bedring ved spinalstenose, at blodcirkulationen af nerverødderne bliver forbedret og den hævelse og irritation, som er i nerven, forsvinder. Derefter fylder nerven ikke så meget og bliver derfor ikke så klemt. Det kan også være, at knoglerne ikke længere sidder lidt forskudt, men kommer tilbage på deres rette plads. Det vil betyde, at nerverne ikke bliver så klemte.
Men alt det er teori. Vi ved faktisk ikke hvorfor behandlingerne hjælper så godt.
https://boel-akupunktur.com/spinalstenose-behandling-akupunktur/
Fra en behandlers synspunkt ville det være skønt at vide noget mere, om hvorfor behandlingerne rent faktisk virker. Men det er helt ærligt ikke særligt betydningsfuldt til daglig. Det vigtigste er, at patienterne får mindre smerter, mere udholdenhed og styrke i ryggen og derved en forøget livskvalitet.
Som læge, akupunktør eller anden behandler skal vi ind imellem passe på, at vi ikke bliver så fascineret af teorier om hvad der sker inde i kroppen, når vi behandler, at vi glemmer formålet med vores job - at HJÆLPE MENNESKER!
Vi er der for at hjælpe mennesker med at håndtere de problemer de har med deres krop og derved gøre folk i stand til at leve det liv, de selv ønsker og ikke kun det liv, som en syg krop vil tillade.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til behandling er du velkommen til at kontakte Boel Akupunktur på 97875800 eller info@boel-akupunktur.dk
Venlig hilsen
John Boel
Akupunktør