04/05/2026
Jeg står på tærsklen til den allersidste del af min psykoterapeutuddannelse ❤️Min hovedopgave begynder nu.
Det føles både stort, sårbart og meningsfuldt. For det, jeg skal skrive om, er ikke bare teori – det er noget af det, der optager mig allermest:
Hvordan vi som mennesker kan leve et liv med større autenticitet og mening.
For hvad er det egentlig, der sker, når vi mister kontakten til os selv?
Når vi begynder at leve mere efter forventninger, normer og “det man gør” – end efter det, vi mærker indeni.
Når vi tilpasser os, måske uden helt at opdage det.
Når vi bliver gode til at fungere… men samtidig mister følelsen af at være os selv.
Mange oplever, at det sætter sig som uro, stress, angst eller en stille følelse af tomhed.En fornemmelse af, at livet ikke helt passer – selvom det måske ser rigtigt ud udefra.
Jeg er optaget af, hvorfor det er så svært at være tro mod sig selv.Hvordan vores behov for tilknytning, fællesskab og tryghed kan få os til at gå på kompromis med det, der er vigtigt for os.
Og hvordan vi nogle gange – stille og næsten umærkeligt – kommer til at leve et liv, der ikke føles som vores eget.
Men jeg er også optaget af noget andet🌿:
At vi ikke er “gået i stykker”.
At der i os stadig findes en retning.En viden.Noget, der ved, hvad der er rigtigt for os.
Og at det er muligt at finde tilbage.
I det terapeutiske rum arbejder jeg med at skabe et sted, hvor der er plads til at være præcis den, man er.
Hvor man kan få lov at mærke, undersøge og langsomt genfinde kontakten til sig selv – uden krav, uden at skulle præstere eller være på en bestemt måde.
Det er den bevægelse, jeg er nysgerrig på.
🌿Vejen tilbage til sig selv.
🌿Til det liv, der føles ægte.
Jeg glæder mig til at dykke ned i det – både fagligt og menneskeligt.🙏
Pas på dig selv. Du er værdifuld 🌿
