15/12/2024
Kære alle. Kropsterapi v/Mette Pein er registreret som en privatejet mindre virksomhed, PMV - mindre virksomhed kan man ikke have i Danmark, og der er kun min til at styre foretagendet. Min virksomhed er lille, men det betyder jo ikke at man kan drømme stort. Om lidt kommer Mærsk og Novo Nordisk med deres årsregnskaber og årsberetninger, så derfor skal der selvfølgelig også komme noget fra mig.
Så hermed følger min årsberetning fra Kropsterapi v/Mette Pein.
1. Formanden lægger ud med at forklare at 2024 har været en spændende år - uddannelsen færdiggjort i maj. Hele året har der været klienter i klinikken. En enig bestyrelse har besluttet, at målsætningen for 2025 er det samme som for 2024, nemlig at beholde fuldtidsarbejdet som psykiatrisk sygeplejerske og forsætte med kropsterapien om eftermiddage og weekender.
2. Årsregnskabet eksisterer ikke grundet virksomheden status som PMV. Og det er økonomichefen meget glad for!
Økonomichefen fortæller at prisen fortsat er som i 2024:
60 minutters behandling 500 kr
90 minutters behandling 700 kr
Intropris til nye klienter 300 kr.
3. PR-chefen bekræfter, at virksomheden ikke har en hjemmeside og ikke får det, men at der fortsat er fokus på Facebook-siden. Adspurgt om det ikke er lidt sølle så lidt der lægges op, medgiver pr-chefen at der er plads til forbedring, men forslaget om at ansætte en studiemedhjælper til dette afvises straks af økonomichefen, der beder PR-chefen om at taget sig lidt sammen, hvilket PR-chefen lover at gøre.
HR-chefen takker det arbejdende folk og glæder sig over, at der ingen klager er over arbejdsforholdene eller arbejdsmiljøet. Dog er der en lille skuffelse over klinikhundens arbejdsindsats, da han mest går op i tage imod klienterne og få en tyggepind. Han er på forsøgsbasis med til nogle behandlinger, men han får det lidt for meget til at handle om ham selv, da han åbenbart ser det som sin opgave at slikke på klienten på briksen.
Og hermed slutter årsberetningen, så tilbage er der kun at sige tak til jer, der lægger sig på briksen.
Af hjertet tak for den tillid I viser mig, når livet ikke går som forventet, slår knuder og gør ondt. Jeg er meget ydmyg over, at være med på et stykke af jeres rejse. At tage livstag med selve livet og se det svære i øjnene kræver mod og nænsomhed.
Jeg ønsker jer alle en fantastisk jul samt et lykkebringende nytår.
Knus Mette og klinikhunden.