12/03/2026
Skolevægring er rykket ind i valgkampen og måske du også har fulgt DR’s dokumentar ‘Skolens tabte børn’:
https://www.dr.dk/drtv/serie/skolens-tabte-boern_545028
Barske løjer!
Det er både et nødvendigt og fornuftigt fokus i valgkampen - for vi står med en massiv samfundsmæssig udfordring, som vi er nødt til at løfte i fællesskab.
Omkring 52.000 børn i den danske folkeskole er i dag i ufrivillig skolevægring, ofte ledsaget af tilstande som angst, spiseforstyrrelser, PTSD, stress og depression.
Men konsekvenserne stopper ikke ved børnene. Familier rammes hårdt – og nogle splittes.
I min klinik møder jeg især mødrene ved briksen.
Kvinder, der i årevis har kæmpet urimeligt hårde kampe med sundhedsvæsenet, psykiatrien, arbejdspladsen, PPR og skolen. Som om det ikke i sig selv er mere end et fuldtidsjob at stå med et barn/flere børn i dyb mistrivsel.
Vi taler om børn, der får panikangst og oplever ikke at kunne trække vejret, hvis mor ikke er i samme rum. Børn med en så stærk oversensibilisering, at helt almindelige hverdagsopgaver som tandbørstning eller hårredning bliver uoverkommelige – og hvor kram og kropskontakt kan føles smertefuldt.
Nætterne præges af utallige opvågninger, og der findes sjældent reel hvile i løbet af dagen. Basale behov mærkes ikke. Drivkraften og lysten til det, der normalt begejstrer et barn, er væk.
Samtidig oplever mange familier ikke at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste. Nogle afskediges. Parforhold slides i stykker. Flere ender med belastningsreaktioner, skilsmisser og flytninger. Hele livet – og hverdagen – begynder at falde fra hinanden.
I den offentlige debat fylder udredning, medicinering og diagnoser meget. Det er så trist.
Noget, der derimod næsten er fraværende i samtalen om skolevægring, er nødvendigheden af at arbejde med nervesystemet. Med kroppens resurser til at hele.
Det begynder hos de voksne: forældre, lærere og alle andre, der er i relation med børnene. Når de voksne arbejder med deres egen regulering og kapacitet, kan det skabe en helt anden ro i relationen til barnet.
For nervesystemer smitter. Der foregår konstant en ubevidst proces af samregulering mellem mennesker, og vi bader i hinanden sindsstemninger som påvirker den måde vi oplever verden -og os selv på.
Når vi lærer vores eget nervesystem bedre at kende, kan vi begynde at opbygge kapacitet og resiliens. Det giver os mulighed for at stå mere forankret i modgang – og samtidig hjælpe vores børn med at bevæge sig mod større tryghed, nærvær og restitution.
Derfor afholder min kropsterapeutiske kollega, Jimmi Schmidt, og jeg en workshop for forældre med børn i skolevægring hos Manuvision på Frederiksberg.
Her deler vi vores viden om, hvordan nervesystemet fungerer i praksis, og vi viser konkrete måder, hvorpå forældre kan arbejde med selvregulering, og støtte deres børns trivsel.
Læs mere om workshoppen d. 8 april kl 17-20.00 – og del hjertens gerne:
https://www.rootsdown-kropsterapi.dk/skolevaegring
DR udsendelse: https://www.dr.dk/drtv/serie/skolens-tabte-boern_545028
Flere og flere børn ender i ufrivilligt skolefravær. En gruppe børn og forældre går sammen om at knække kurven. Gennem et skoleår åbner de op for de store konsekvenser, det har for hele familien.