11/07/2023
Slappe af. Hvile hjernen. Være opmærksom på, hvornår du har arbejdet for meget.
Når du har anstrengt din hjerne for meget, skal den have ro, og ro er ikke skærmarbejde, at læse at ....alt muligt andet.
Det er ro at lave ingenting, glo ud i luften, vegetere eller gå ture i naturen uden øredutter med podcasts i ørerne.
Se hjerneforsker Peter Lund Madsens glimrende opslag om emnet :
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=799266301763824&id=100050413843120
Kender du det, at din hjerne ikke rigtig kan konkludere? At tankerne ikke vil samle sig, men myldrer ud i forskellige retninger i stedet for at blive, hvor de skal, rette ind og løse de opgaver, der presser sig på.
Det føles, som om din hjerne er fuldstændig overloadet, og hvis du skal forholde dig til én ting mere, så ryger strømmen, og skærmen går i sort…
Din hjerne er træt. Udmattet. Der er nogle fysiske processer i hjernen, som har kørt for længe, og nu kan den ikke arbejde ordentligt. Hjernen har brug for restitution. Fuldstændig som når du har gået 50 kilometer, og din krop har brug for at hvile sig. Din hjerne skal slappe af.
Hold pauser, hvor hjernen kan lave noget andet. Hvor den ikke skal fokusere. Og med pauser mener jeg ikke at scrolle på din iPhone, læse på internettet eller være på sociale medier – men at glo ud i luften.
– Læg den smartphone fra dig! Lav absolut ingenting. Eller lav noget fysisk. Vi har hele tiden alle de her tilbud om adspredelse, hvor hjernen forholder sig til informationer, som ikke er vigtige.. Din hjerne skaber ikke noget produktivt, der kan give dig en tilfredshed, men den slapper faktisk heller ikke af.
Hjernen har brug for pauser. Du kan selv mærke, når du får sværere ved at samle dig. Dét er et signal. Det er en træningssag, om du er i stand til at give dig selv de pauser, som din hjerne har brug for, eller om du skal have et sammenbrud. Men du kan ikke smutte uden om perioder med stress og stort pres, dem har vi indimellem i et normalt liv.
Sådan ér det! Og det kan godt være, at du kommer for langt ud – men så tag erfaringen med dig. Husk, hvordan det føltes, hvor din grænse er, og tag det i opløbet næste gang.
Stop op! Meld fra. Udsæt en deadline. Aflys en opgave, et arrangement. Jorden går ikke under. Reelt er der ikke noget, der arbejdsmæssigt er så vigtigt, at du ikke kan sige „nej tak” eller „vi må lige udskyde det lidt” – hvis prisen er sammenbrud. Og når du ikke kan, fordi din hjerne og din krop ikke kan, så kan du jo ikke.
God mandag til jer alle og pas på jer selv og hinanden.
kh Peter