
04/05/2025
172,5 mm vs 167,5 mm – biomekanisk påvirkning hos rytter med hoftesymptomer
Det er vigtigt løbende at udfordre sin faglighed – særligt i kølvandet på den hype, Tadej Pogačar har bragt til cykelsporten. Hvordan kan vi blive bedre, og hvordan reducerer vi belastningen på led og muskler? Det er netop nogle af de centrale spørgsmål, der danner grundlag for udviklingen af konceptet hos Shvfys.dk.
Setup:
Rytteren er 183 cm høj og oplever irritation omkring forsiden af venstre hofte – sandsynligvis relateret til gentagen fleksion i hofteleddet under cykling. For at reducere belastningen skiftes kranksættet fra 172,5 mm til 167,5 mm. I forbindelse med skiftet hæves sadlen 5 mm for at kompensere for ændringen i pedalradius, uden at ændre sadlens horisontale position.
Mål:
Det primære mål er at aflaste hofteleddet ved at mindske den nødvendige hoftemobilitet – særligt i aeroposition. Sekundære mål inkluderer vurdering af effekter på knævinkel, ankelstabilitet og pedalrundhed.
Biomekaniske observationer:
Billeder fra videoanalyse viser tydelig forskel i hoftens bevægelseskrav, især i bunden af trådet i aeroposition. Med den kortere pedalarm opnås en reduktion i hoftefleksion, hvilket potentielt reducerer impingement-lignende belastninger og tryk i forsiden af hoften.
Samtidig ses en mindre, men målbar forbedring i knæets fleksionsgrad ved samme kadence og belastning. Dette kan betyde en mere afslappet knæbevægelse med reduceret spænding i både re**us femoris og vastus intermedius.
Ankelled og kraftoverførsel:
En mere stabil ankelvinkel omkring peak-effektfasen (70–130 grader i pedalomdrejningen) tyder på bedre kontrol i overgangen mellem excentrisk og koncentrisk muskelarbejde. Derudover ses en øget, glattere afvikling efter 180 grader, hvor rytteren udnytter plantarfleksionen mere effektivt i push-off-fasen.
Konklusion:
Skiftet til kortere pedalarm (167,5 mm) med efterfølgende justering af saddelhøjde resulterer i:
- Mindre krav til hoftefleksion – især relevant i aeroposition
- Potentiel reduktion af irritation i hofteområdet
- Let forbedret knævinkel og muskelaflastning
- Øget stabilitet i ankelled og bedre trådafvikling
Denne case indikerer, at selv små ændringer i kranklængde kan have mærkbar biomekanisk effekt – særligt hos ryttere med begrænset mobilitet i hofteregionen eller med belastningsrelaterede gener.
Diskussion:
Det kan være vanskeligt at replikere et identisk setup mellem de to målinger. Kroppen responderer ofte uforudsigeligt på selv små ændringer i de neuromotoriske mønstre, hvilket gør det svært at forudsige resultatet præcist.