18/11/2024
Sshhh 🤫🤫
.. Er en af de ting jeg sagde, jeg aldrig ville sige til mit barn når jeg selv fik et. For jeg ville aldrig tysse på mit barn når det græd.
Og så fik jeg kendskab til white noise 😅 og at "sshh" ikke handler om at børn skal tie stille men tværtimod at det beroliger dem når de skal sove.
Bare én af de mange, mange erfaringer jeg har gjort mig de seneste tre måneder med min søn i armene.
Der har været pænt stille her fra min side. Jeg har tilladt mig selv at tjekke helt ud og være på barsel.
I min bornholmske familie har vi et saying der hedder (indsæt selv bornholmsk dialekt) "du troed' og du tænkte og du sked så det stinkte".
Ja det giver ikke så meget mening i sig selv, men betyder nok bare, at man kan tro alt muligt, men man ved det først når man ved det 😅
Og lige her troede jeg at jeg kunne jonglere Instagram, klinikken, regnskab for i år, et nyt kursus og en ny baby.
Og dér blev jeg så lidt klogere og en smule overrumplet af Ministeren derhjemme 🤣
Han er skøn og mild og dejlig, så vi klager ikke. Men hvor skal jeg selv lige omstille mig til livet med en baby 😄❤️ jeg har den dybeste respekt for alle mødre.
Zoneterapien er ikke helt glemt dog - der skal meget til. Mens jeg glæder mig til at komme tilbage til klinikken er min søn lige nu min no. 1 klient og får både zoneterapi for refluks, fordøjelsen, ro og på sigt tandfrembrud.
Jeg deler meget gerne ud af tips og tricks - når jeg får et øjeblik til at dykke ned i reel verdenen igen 🥴😆
Pas godt på dig selv til vi ses ❤️ glæder mig mega meget!
Kærligst,
Henriette