
05/04/2024
Nå familier rammes af selvmord, er der et liv før og efter.
At miste en kær der har taget sit liv, er en oplevelse som de færreste forstår.
Dagene, ugerne og månederne opleves for de fleste som uvirkelige og kaotiske.
Der rejser sig en mur foran en som kan virke umulig at kommer over, nedbryde eller vælte. En mur af overvældende af følelser og kropssansninger, det er kaotisk inden i som mange ikke har oplevet før.
Sorgen og chokket sætter sig i kroppen og vil tage plads, det er uundgåeligt. Kontrol og overblik forsvinder, og det kan opleves som at kigge igennem et nåleøje, for at holde retning og fokus.
Der skylder så mange voldsomme følelser ind over, og i familien rammes alle, men reaktionerne kan være forskellige, nogle har det på en måde, andre på en anden måde, der kan være ligheder og forskelligheder
At miste en kær til selvmord, er uvirkeligt, forfærdeligt, rystende og skaber desorientering. Hver familiemedlem vil have sine chokreaktioner, de er ofte forskellige.
Der kan opstå konflikter i parforholdet hvor dødsfaldet udløser en voldsom parforholdskrise, konflikter søskende imellem, mellem børn og forældre og nogle oplever ændringer i sine sociale relationer, der kan være venneforhold der afslutter.
Typiske chokreaktioner:
• Rastløshed, kan ikke være i ro
• Undgåelse, optages af noget andet, flytter sig væk fra eller undgår fællesskabet
• Vrede, beskyldninger
• Konfliktoptrappende
• Konstant gråd
• Tanker om at skade sig selv
• Lyst til at tage hævn
• Angst og panik anfald
• Tomhed – ordløs
• Håbløshed
• Skam
Dette er nogle eksempler på reaktioner. Som du ser er de meget forskellige, og det kan skabe forvirring og usikkerhed blandt familiemedlemmerne. Konflikter kan desværre opstå eller optrappes oven i den ulykkelige og smertefulde situation.
Familierådgivning i disse situationer kan hjælpe og skabe indsigt og forståelse for sig selv og andre.