20/11/2025
Hej Emilie. Fødslen startede med sivende vandafgang med grønt fostervand d.6/9 kl. 6.50.
Kl. 8.30 var vi på hospitalet, hvor jeg var 2,5–3 cm åben. Heldigvis viste prøverne, at han havde det godt, så vi fik lov til at se tiden an, selvom de gjorde klar til vedrop. Efter en times tid gik sammentrækningerne i gang af sig selv, og jeg kunne arbejde godt med dem ved hjælp af den dybe og mellemdybe vejrtrækning, og i pauserne var jeg aktiv på bold og måtte.
Kl. 13 var jeg 5,5–6 cm åben, og sammentrækningerne tog til. Jeg overvejede smertelindring og bad om at få overblik over mulighederne, men blev hjulpet til at starte med lattergas og varmepude, så der stadig var stærkere midler i reserve. En time senere ville jeg gerne have epidural, men ved undersøgelsen viste det sig, at jeg allerede var 9 cm åben – så vi valgte at skrue lidt op for lattergassen i stedet. Kl. 15.30 var jeg fuldt åben, og kunne stadig holde fokus og trække vejret roligt.
Under nedtrængningsfasen faldt hans puls markant under sammentrækningerne, så jeg blev vendt rundt i mange forskellige stillinger, men bedst havde han det, når jeg lå på ryggen. Jeg fik efterhånden spontan pressetrang og fik lov at følge den. Da han endelig stod helt nede ved bækkenbunden, gik sammentrækningerne dog lidt i stå, og jeg måtte presse ham ud med viljen og aktivt pres – hvilket heldigvis lykkedes på tre forsøg. Kl. 18.35 blev han født.
Vi fik utrolig meget ros af jordemoderen og den jordemoderstuderende, der sagde, at hvis alle førstegangsfødende var som mig, ville deres arbejde være meget lettere. Det var virkelig en dejlig anerkendelse at få.
Alt i alt oplevede vi fødslen som rolig og tryg – også selvom den hele tiden balancerede mellem akut kejsersnit og sugekop. Vi er helt sikre på, at vores tilgang og ro skyldes den viden og forberedelse, vi fik hos dig.
Så endnu en gang: tusind, tusind tak for det!
De bedste hilsner
Sebastian, Amalie og Charlie.
