Ec terapi og coaching

27/02/2026

Hvilken betydning har din fars og mors blik haft på dig? Hvordan har det defineret dit syn på dig selv?

Det er spørgsmål, som kan dukke op i terapirummet, og derfor tager jeg det også op her.

Som psykoterapeut er jeg optaget af netop det: Hvordan vi internaliserer blikke. Hvordan vi bærer dem med os. Hvordan vi, ofte uden at vide det, ser os selv gennem de øjne, der engang så på os.

Var du klar over, at et anerkendende blik kan blive til en indre stemme, der siger: “Du er god nok. Du må gerne fylde” ?

At et fraværende eller kritisk blik kan blive til en indre tvivl i dig? Du kan komme til at tænke automatisk - “Er jeg for meget?”. “Er jeg forkert?”. “Skal jeg tage mig sammen?”

Vi formes ikke kun af det, der blev sagt.

Vi formes i høj grad af, hvordan vi har fortolket andres blikke, især mors og fars blikke på os. Både da vi var børn, og som unge og voksne.

Det handler ikke om at ændre fortiden. Det handler mere om at blive bevidst om, hvad vores forældres blik på os har gjort ved vores selvværd og selvtillid.

Så jeg vil invitere dig til en lille reflektionsøvelse:

1/Hvad husker du bedst - det kritiske blik, det kærlige blik, det fraværende blik eller et helt fjerde blik?
2/Hvilken betydning har dette blik haft for dig og dit selvbillede?
3/Har blikket mistet sin magt over dig i dag?

Skulle du sidde med et ønske om at få ændret på dit selvbillede - dit selvværd - kan du overveje at vælge mig som terapeut og coach. Efter hver session vil du mærke en lille forandring i den rigtige retning.

De bedste hilsner
Elsebeth

- Denne tekst blev jeg inspireret til at skrive efter jeg i sidste uge besøgte udstillingen "Daddy Issues" på Kunstforeningen Gl. Strand. Her spiller netop fars blik en vigtig rolle i forhold til barnet. De to billeder tog jeg på udstillingen.

15/02/2026

Har du oplevet, at kroppen er urolig, selv når der ikke er nogen reel fare?

At tankerne kører, og du tænker:

"Hvad nu hvis…?"
"Hvad hvis jeg mister kontrollen?"

Det er en form for angst indeni, som ikke er tegn på svaghed.
Det er bare dit nervesystem, der forsøger at beskytte dig.

Men hvis dit alarmberedskab kører konstant, kan det være udmattende.

I mit nye blogindlæg forklarer jeg enkelt:

✔ Hvorfor angsten opstår
✔ Hvorfor logik ikke er nok
✔ Hvad du konkret kan gøre for at skabe ro
✔ Hvornår terapi kan hjælpe

Du behøver ikke have det værre, før du får hjælp til at komme ud af det svære.

Find linket til blogindlægget i første kommentar.

De bedste hilsner
Elsebeth

18/01/2026

Hvilken terapeut skal jeg vælge?

Det kan føles som en stor beslutning at vælge terapeut, når man har et problem. Jeg tilbyder derfor altid, at man kan få en forsamtale over telefonen, hvis folk er interesserede i at komme i terapi hos mig.

Meget ofte hører jeg om, hvordan han eller hun er træt af at presse sig selv - og har brug for at forstå sig selv bedre og ændre på tingene.

Jeg fortæller også lidt om min kreative form for terapi, der består af:
- Den gode kemi
- Intuition og nærvær
- Farvet filt, lego og papir

I dagens blogindlæg kan du læse mere om det (link i kommentarfeltet)

De bedste hilsner
Elsebeth

28/12/2025

Hvorfor opfatter mange bilister køreturen som en god tænkepause, når trafikken glider? Det undersøger journalist Emma Bendix i en artikel i Jyllands-Posten ("Jeg kører lige en tur, skat". Er bilen virkelig det frirum, vores hjerne har brug for?). Jeg medvirker i artiklen sammen med hjerneforsker Thomas Alrik Sørensen.

Jeg kan kort afsløre, at frirummet efter min mening opleves, fordi man på køreturen skiftevis er fokuseret og defokuseret.

Overvej at læse artiklen fra Jyllands-Posten. Jeg har netop skrevet et kort blogindlæg (med link til artiklen), hvor jeg uddyber, hvad jeg mener:

https://ec-terapi.dk/koereturen-som-pause/

/Elsebeth

12/12/2025

Dette er til dig, der:
☺️ er forældre til et ungt menneske med en psykisk diagnose.
☺️Eller til dig der interesserer dig for, hvordan man hjælper unge i gymnasiet og på uddannelsesinstitutioner i dag.


Hvis man som ungt menneske starter på en ungdomsuddannelse i dag og har en psykisk diagnose, får man tilbudt SPS-vejledning (specialpædagogisk støtte) for at håndtere sig selv, diagnosen og de krav, der stilles for at komme godt gennem gymnasietiden.

Som SPS-vejleder på to gymnasier oplever jeg, at mange ikke helt ved, hvad der foregår i et sådant forløb.

Jeg har skrevet et blogindlæg om det, hvor jeg forklarer, hvordan der er mange ligheder mellem hvad en elev kan få ud af at gå i et SPS-forløb og i et terapiforløb - selvom SPS IKKE er terapi:

☺️Begge steder oplever mennesket med diagnosen først og fremmest at blive set og rummet som det menneske, det er.

Men der er mange andre ligheder.

Når det er sagt, så er der en afgørende forskel på et terapiforløb med en klient, der har en diagnose og et SPS-forløb med et ungt menneske på en ungdomsuddannelse.

SPS-forløbet skal overordnet gøre gymnasie- eller HF-eleven i stand til at klare kravene, på trods af diagnosen, som kan spænde ben. Vi kradser her bare i overfladen, når det kommer til det personlige. I et terapeutisk forløb derimod kan vi gå dybere og formålet kan være forskelligt fra person til person.

Læs eventuelt hele blogindlægget her: https://ec-terapi.dk/saadan-hjaelper-jeg-mennesker-med-psykiske-diagnoser/

Kh Elsebeth

Sådan hjælper jeg mennesker med psykiske diagnoser. Forstå hvordan jeg arbejder som psykoterapeut og coach.

16/11/2025

ADHD, autisme og stress...

Har du (eller en du kender) tegn på en diagnose som ADHD eller autisme? Der er hjælp at hente hos en terapeut eller coach. Prøv lige at se, om det her vækker genklang:

🤚 Du føler dig udfordret i hverdagen af alle opgaverne og de daglige gøremål, men især når du står foran en stor opgave, op til eksamen eller ved en deadline.

🤚 Du vil gerne have hjælp til at økonomisere med din energi, så du ikke bruger det hele på én gang.

🤚 Du vil gerne have hjælp til struktur i hverdagen og op til en deadline.

🤚 Du oplever måske problemer i dine relationer

🤚 Du har et ønske at få et større selvværd

Siden 2023 har jeg hjulpet mennesker med diagnoser som ADHD, autisme, men også mennesker med angst og depression. Min erfaring har jeg fra Psykiatrifonden, hvor folk typisk ringer eller skriver med en akut problemstilling, men også fra min private praksis som psykoterapeut.

Min interesse for at hjælpe mennesker med diagnoser er stor, fordi jeg kan se, hvor meget det hjælper at tale med dem. Jeg er derfor nu også SPS-vejleder (SPS= specialpædagogisk støtte) på to gymnasier, hvor jeg hver uge hjælper gymnasie- og hf-elever, der har en diagnose.

I min fritid er jeg i gang med Psykiatrivejleder-uddannelsen for at blive endnu klogere på diagnoser.

Overvejer du eller én du kender terapi eller coaching hos mig? Så er det muligt at få en gratis forsamtale på op til 20 minutter.

Læs mere på min hjemmeside www.ec-terapi.dk

Kh Elsebeth

19/10/2025

Jeg har lagt noget til...som gør, at jeg måske er en bedre psykoterapeut.

Jeg har arbejdet i to spor i nogle år, dels som kommunikationskonsulent og dels som coach og psykoterapeut.

Nu arbejder jeg også som SPS-vejleder på to gymnasier, Frederiksberg VUC og Gl. Hellerup Gymnasium (via SPS-Vejlederne). Jeg er en af de voksne, de unge med diagnoser taler med individuelt hver uge for at få hjælp til struktur, komme i gang med større opgaver eller bare fortælle om, hvad der er svært. Indimellem er jeg også med i selve undervisningslokalet for at støtte en elev.

Det er meget meningsfuldt at hjælpe de unge, der har ADHD, autisme, depression eller noget helt fjerde.

Selv om det ikke er terapi, jeg tilbyder på gymnasierne, oplever jeg, at jeg gradvist forstår eleverne bedre. Jeg prøver først og fremmest at se dem som de søde unge mennesker, de er. At få øje på deres ressourcer og så støtte dem i at tage en ungdomsuddannelse (med de ekstra udfordringer, de har). Det bliver vemodigt at sige farvel, når de engang har bestået eksamen...

Jeg oplever at SPS-samtalerne med de unge med diagnoser, smitter af på en frugtbar måde i forhold til de terapeutiske samtaler jeg har som psykoterapeut i min egen klinik.

Kh Elsebeth

30/09/2025

"Jeg har angst" – hvad betyder det egentlig?

Mange unge siger de har angst – men angst kan se ud på mange måder. Panikangst, social angst, generaliseret angst med tankemylder… Det er en stor lettelse for mange at få sat ord på, hvad de oplever.

Når du kommer til terapi hos mig, stiller jeg tre vigtige spørgsmål:

- Hvordan viser angsten sig i din hverdag?

- Hvad forhindrer den dig i?

- Hvad giver angsten dig? (Ja, den gør faktisk ofte også noget godt. Selv om det kan lyde provokerende ).

Behandling handler ikke bare om at tale – men om at møde angsten i små, trygge doser. Jeg guider dig gennem det, så du stille og roligt lærer, at angsten ikke er farlig. Jeg kan hjælpe dig ind i en rolig, ressourcefuld tilstand, der gør det hele lettere.

Er du nysgerrig på, om jeg kan hjælpe dig? Du kan få en gratis forsamtale på 15-20 minutter. Skriv endelig: 93 94 68 81.

Kh Elsebeth

08/09/2025

Nyt terapi- og coachinglokale!

Selvom jeg IKKE er kropsterapeut, har jeg valgt at flytte mit coaching- og terapilokale til uddannelsesstedet Manuvision på Frederiksberg.

Lokalet er dejligt stort og lyst - og med 4 meter til loftet. Her vil du opleve at komme i kontakt med dig selv på en ny måde, som giver dig mere glæde, livsmod og overskud i tilværelsen.

Jeg valgte netop den lokation, fordi rammerne er så indbydende og rolige. Fordi jeg selv bor på Frederiksberg. Og fordi det er tæt på S-tog og metro.
Lokalet ligger:

- 10 minutters gang fra Flintholm Station.
- 4 minutters gang fra Lindevangs Metrostation.

Du ser her et par billeder fra fællesområdet, hvor du kommer ind.

Jeg tilbyder stadig terapi og coaching online, hvis du bor langt væk eller du gerne vil spare transporttiden.

Adressen er:
Bernhard Bangs Allé 25
2000 Frederiksberg
(Hos Manuvision på 2. sal)

Kh Elsebeth
www.ec-terapi.dk
93 94 68 81

04/08/2025

Alle mennesker leder efter indre fred på deres egen måde…💚💚

💚“Fred begynder altid med det enkelte menneskes indre tilfredshed.”

Sådan stod der på et skilt i Fredsmuseet i den spanske by Gernika, som jeg besøgte denne sommer. (Citatet stammer fra Dalai Lama).

Noget af det, som vakte genklang i mig, var dette enkle budskab:

💚Vi søger alle et rum, hvor vi kan mærke fred. Uanset om der er krig, konflikter og uro omkring os – eller inde i os.

Jeg ved, at nogle mennesker lukker øjnene og lytter til musik for at finde fred.
- Andre finder ro i naturens rytme – i lyden af blade, der rasler i vinden.
- Nogle ser ferieminder for sig og mærker noget varmt i brystet.

Måderne er mange.

💚Målet er det samme: fred, ro, forbindelse.

Samtidig ved jeg, at den evige indre fred og balance er en illusion. Det er ikke muligt konstant at være afbalanceret og rolig.

Meget ofte er det, der kan få os ud af vores indre rum af fred, relationerne til nogle bestemte personer.

Som psykoterapeut og coach har jeg igen og igen oplevet, hvordan mennesker søger at komme overens med andre mennesker. Og at de først når derhen, når de falder til ro i relationen til sig selv.

💚En af de veje, jeg kan tilbyde til din indre fred er:

- At hjælpe dig med at visualisere dig og din problemstilling - det skaber ofte ro i hovedet at få problemerne ud af hovedet. Og jeg kan guide dig, så der sker bevægelse indeni dig. Vi kan bruge kopper, lego eller farvet filt på gulvet.

💚Indre fred er ikke en tilstand, vi opnår én gang for alle.
Men vi kan øve os i at finde vejen derhen – igen og igen.

Hvis du - eller en du kender - længes efter mere ro indeni og i relationerne, er det muligt at tage kontakt til mig.

De bedste hilsner
Elsebeth
Www.ec-terapi.dk

(Billedet er taget denne sommer i Guernika - og viser Picassos berømte billede "Guernika", som blev malet efter bombningen af byen i 1937).

23/07/2025

Jeg var "regnet inde" på biblioteket i går…og slog op i en bog, hvor der stod det her:

“Den læsende hjerne er en foranderlig hjerne”.

Det var i bogen “Det læsende menneske” af Lars Theil Münster, som iøvrigt bekræftede mange af de oplevelser, jeg selv har med at læse.

Ifølge bogen er skønlitteratur at sammenligne med en “simulator”, fordi den kan stimulere vores indlevelsesevne.

“De følelser, vi oplever, når vi læser litteratur, ligner til forveksling de følelser, vi oplever i virkelighedens verden”. Hjernen kan ikke kende forskel.

Hjernescanninger har ligefrem vist, ifølge Lars Theil Münster, at hvis vi gentagne gange lever os ind i fiktive universer i bogens verden, vil vi kunne styrke vores sociale evner (der er tæt forbundet med empati).

Som NLP Psykoterapeut arbejder jeg med nogle af de samme principper. At hjernen ikke kan kende forskel på fantasi og virkelighed, arbejder jeg bevidst med i terapirummet, når en klient ønsker at klare sociale situationer bedre (fx kontakten til en chef, kollega eller anden person).

Klienten vil mærke uro i terapirummet alene ved tanken om fx chefen, fordi deres hjerne og nervesystem ikke kan kende forskel. (Men jeg har samtidig NLP-teknikker, der bringer roen tilbage, så det ikke bliver overvældende).

Denne teknik er bare et par ud af mange forskellige teknikker til at hjælpe mennesker hen imod større selvværd, mod og glæde. Men det kræver øvelse. Akkurat ligesom hjernescanningerne af boglæserne viste.

At læse en skønlitterær bog kan helt sikkert give nye perspektiver på, hvad et menneske er og hvad livet består af - og skabe forandringer. Men står vi i en fastlåst svær situation med lavt selvværd, er en terapeut, der kan se os og guide os, sommetider det, der skal til.

Bedste hilsner
Elsebeth

02/07/2025

Er du pårørende? I krise? Eller kender du en pårørende til en syg?

Det er nemt at komme i krise, hvis et nært familiemedlem bliver psykisk syg og indlagt. Følelser som frygt, frustrationer og stress kan nemt komme til at fylde for dig, der er pårørende og står på sidelinjen. Jeg ved, at mange pårørende opsøger en psykoterapeut eller en psykolog for at komme helskindet gennem situationen.

Jeg møder selv ind imellem klienter eller andre, som har oplevet sådan en svær situation.

Hvis du har overskuddet, kunne du også overveje at læse en god roman, der handler om at være pårørende til en psykisk syg. Det er bogen “Jeg hører, hvad du siger” af Katrine Marie Guldager (2024).

Jeg giver i dagens blogindlæg et lille indblik i bogen, der fortæller om hvordan man som pårørende kan blive fanget i bekymringer, uro og stress, der ændrer ens tænkning i en mere og mere fastlåst form.

Læs hele blogindlægget lige her på min hjemmeside:
https://ec-terapi.dk/er-du-paaroerende-i-krise/

Bedste hilsner
Elsebeth

Det er nemt som pårørende at komme i krise, hvis et nært familiemedlem bliver psykisk syg og indlagt. Forstå lidt mere om det.