13/09/2025
I byen falder Kastanien og Rønnen gir slip.
Vi er i det den kinesiske sundhedslære kalder for DOJO tid.
DOJO TIMES: Det er her vi alle bliver mest forkølede, går ned med lungebetændelse feber etc.
Den Traditionelle Kinesiske Medicin (TCM) kalder DOJO. Tiden for mave/milt. Altså tiden for bekymring, den gule farve, den søde smag, bindevæv og slimhinder, Mund og tunger.
DOJO betyder Hellige Haller og repræsentere tiden i mellem det ene og andet, som selvfølgelig skal bruges på meditation og reflektion, på at træne og fordybe sig, på alt slibe sine knive, slikke sine sår og strikke sine strømper. Rydde op, sortere, smide ud. Ordne og regerere. Vaske, skurer og skrubbe, men selvfølgelig også træne sig godt op til næste års togt -og tugt.
Det har vi vidst siden vi kunne overskue og genkende et års cyklus.
Det er kampen mellem sommer og vinter.
(Vi ved hvem som vinder, men også hvem der kommer tilbage.)
Efter vinter kommer vår.
Alligevel så har vores krybdyrhjerne stadig ikke sluppet bekymringen for vinteren.
Har vi høstet nok? Har vi det varmt nok, tørt nok, er vi sunde nok, er hønsehuset og stalden sikret nok, kommer der vand og fugt ind, har jeg brænde nok? Ja har jeg i det hele taget lagt nok fra så jeg har nok på lager. Nåede vi i hus, som man sagde.
Frygten for den lange isolerende og kolde vinter ridder os stadig; Fik jeg rejst nok? Fik jeg set nok, fik jeg udvekslet nok, fik jeg lært nok.
Har jeg i det hele taget nok? Var jeg god nok? Der var (og er måske stadig) grund nok til bekymring. Selv om at vi i dag har både radiator, køleskab, fryser og komfur, plus endda en dør der kan låses indefra.
Naturens skiften kalder altså helt grundlæggende følelsen af både bekymring, frygt og afmagt ind i systemet.
Når vi åbner os op overfor det de tabte frugter på jorden vil fortælle os så kan vi se at bærrene er helt røde og derfor indeholder meget C-vitamin, som vi skal begynde at lave depot i kroppen af nu.
I gamle dage brugte man dem til at lokke fuglene ind i snaren og derfor har vi kollektivt en fornemmelse af snuhed og egentlig også beskyttelse.
Når vi putter dem i munden smager de er så bittert og sure at munden rynker sammen som en snerpe. Og ja. Dette bær indeholder da også svampemiddel der lindre, eller forhindre alt efter hvor du er på tidslinjen med indtag, både forkølelsen og herpes.
Jeg elsker rønnebær træet. Det er mit ynglings. Måske fordi at min mormor, der stammer fra Dalby, havde tradition for at gå ud og samlede bærrene ind d.11 september for at sælge dem til De Danske Spritfabrikker, der lå i Roskide.
(Og på den måde kom vi til at fejre etiopisk nytår helt uden at vide det.)
Man kan lave sin egen Gl.Dansk ved at vaske, knuse og presse skallerne og hælde dem på en 60% sprit inden for 24 timer.
Og så har man et urin drivende og svampedræbende middel der, beskytter mod onde ånder, uheld og herpes.
Kastanien vil os det også godt.
Den kan man lave sæbe af. Streight up ved at hakke den lidt og tørre den godt i et par dage, hvorefter man hælder koldt vand på - et voila, en udemærket sæbevand til hår og tøj, men knapt så drøj, som til opvask.
Og selv om at den ikke kan indtages beskytter den i mod desperation, fortvivlelse -og gigt siger mundheldet, så de er altid gode at have i lommen.
Vi kan se at der ligger et skjult potentiale og venter på os under den barske og stikkende frost og det ligner sågu at det er en gave i at afklæde os det gamle lag. At stå klart og nøgent frem. At blotte os for os selv og hinanden - (før vi tager vinterkappen på.)
Måske det var tid til en undskyldning før frosten sætter ind, eller et kærestebrev eller en uopfordret ansøgning.
Man kan selvfølgelig også bare smile lidt skævt ad det hele mens man misser med øjnene mod den blide og aftagende sol, vel vidende at naturen vil os det godt og at gud er stor.
Godt nytår!
