Unik Afsked

Hjem
Danmark
Frederiksberg
Unik Afsked

Unik Afsked er specialiseret i at personliggøre afskedsceremonien smukt, varmt, fortællende og omsorgsfuldt Det kan vi alt sammen hjælpe med.

Unikafsked hjælper med bisættelse, begravelse og afskedsceremoni uden for folkekirken. Når du mister en nærtstående, kan det være svært at få overblik over, hvad der nu skal ske. Hvis du har brug for et møde med Unikafsked, kan vi hjælpe dig med at lægge en plan. De mindste ting er ofte de største, når man skal sige farvel. Hvad med tilknytningssteder og andre vigtige spor, du har behov for bliver respekteret i kærlig erindring om den, du har mistet?

03/01/2026

De døde er stadig i min telefon.

Vi er gået ind i 2026- og jeg ønsker alle et dejligt nytår! Der er noget jeg bærer med mig ind i fremtiden, noget, som både er relativt nyt og flere år gammelt. Det er sms-beskeder fra nogle af mine kære, som er døde. Kender I dét? Det med, at man ikke kan få sig selv til at slette beskederne.

Det er som om de stadig er der, når jeg læser dem. Et underligt "magisk" fænomen, der bygger bro imellem de døde og os, som er levende. På den måde kan jeg forbinde mig til dem- og et øjeblik bilde mig ind, at de stadig er her et sted.

Jeg vil altid beholde de beskeder. De er dyrebare ligesom minderne om alle de timer, vi har haft sammen igennem vores liv- vi er jo hinandens livsvidner.

Som Esben Kjær og Lotte Mørk har skrevet i deres lille bog "Trøst"- så slutter døden livet, men ikke forholdet imellem os. Vi har stadig en relation. Til alle jer, der har mistet, og som manglede og savnede en kær, der var der sidste år, forrige år, eller bare engang: Husk på det.

Vi har stadig en relation, døden ikke kan tage fra os.

Kærligst
Naja❤

19/12/2025

Vi sagde farvel i kapellet i onsdags. En fantastisk smuk, personlig afsked med tang fra havet, sand fra stranden, solhat, blomster og små lys, vi tændte til tonerne af musik, Miks søn havde skrevet til sin far. God rejse, fætter Mik♥️

10/12/2025

09/12/2025

Min kære fætter Mik er her ikke mere.

Nogle gange skal jeg på en gang balancere rollen som nær familie og samtidig professionel bedekvinde. Det skal jeg i dag, hvor vi skal putte min kære fætter Mik i kiste, efter han er sovet ind for nogle dage siden.

I vores familie er vi gode til at rykke sammen, når vi mister et familiemedlem. Vi støtter, kommunikerer, kommer med gode idéer til, hvordan vi kan skabe en personlig fortælling om et liv, der er levet.
Miks allerbedste stjernestunder foregik under vandet. Han dykkede og han elskede det. Så Miks niece Rosita har malet det mest fantastiske kistelåg til Miks kiste med undervandsscenarier og et billede af hans elskede hund.

Vi vil se ham en sidste gang i dag, inden den mere officielle bisættelse- lægge små ting hos ham i kisten, spille musik, tænde lys.

Ritualer gør godt. De inviterer til fælleskab, og vi bliver hinandens vidner til noget særligt, vi husker resten af livet. Derfor er de så vigtige.

Jeg må trække i min professionelle kåbe, mens jeg omsorgsfuldt gør min del af det praktiske arbejde. Det gør det lidt lettere, at vi sammen sender Mik herfra i kærlighed❤

Kærligst
Naja

20/11/2025

Du behøver ikke svare…

For få dage siden talte jeg med en kvinde, der havde mistet sin mand efter et kort, brutalt sygdomsforløb.

Hun fortalte, hvordan de første dage efter dødsfaldet var fulde af de fineste og mest kærlige beskeder.
Venner og familie skrev de varmeste ord – men der kom så mange, at hun til sidst fik stress og kvalme bare af at se telefonen lyse op.
Jeg sagde til hende, at hun skulle lægge den væk og give sig selv ro.

For der er jo noget meget fint i, at vi skriver, når nogen mister.
Et lille "jeg tænker på dig" kan betyde alverden midt i alt det uoverskuelige.
Men midt i sorg, chok og udmattelse kan selv den kærligste besked komme til at føles som en opgave – især for dem, der føler, de bør svare, selv når kræfterne ikke er der.

Derfor var den besked, der rørte hende allermest, den, der sluttede sådan her:
"Du behøver ikke svare – jeg ville bare sige, at jeg tænker på dig."

Den lille sætning gør en stor forskel.
Den giver frihed. Ro. Og plads til, at man kan svare, når – eller hvis – man får overskud.

For omsorg er allermest omsorgsfuld, når den gives uden krav.

Kærligst
Naja

17/11/2025

I 2016, i dag for præcis ni år siden, skrev jeg et opslag om tid.
Mit budskab var:

At give sig selv lov til ikke at skynde sig, når man har mistet.

Om hvor vigtigt det er at give sig god tid.

Det vil jeg gerne gentage i dag – for det er mere aktuelt end nogensinde.
Vi har så travlt. Hele tiden.

Mange, der ringer eller kommer ind til mig, siger det samme:
“Vi vil gerne have bisættelsen overstået så hurtigt som muligt.”

Måske fordi vi er vant til, at alt skal gå stærkt.
Måske fordi vi tror, at sorgen forsvinder, når det hele bare er “overstået”.

Men når jeg fortæller, at vi faktisk ikke har travlt –
at man befinder sig i en slags undtagelsestilstand,
hvor tiden gerne må gå lidt langsommere –
så sker der næsten altid noget.

Der bliver stille.
Skuldrene sænkes.
Og man begynder at mærke, hvor meget det betyder at tage sig tid.

For det handler om, hvordan vi skaber de personlige fortællinger om det liv, der er levet.
Hvordan vi får sagt farvel – ordentligt, kærligt og på vores egen måde.

Skal man se afdøde en sidste gang?
Hvilket tøj skal vælges?
Skal der lægges billeder, breve eller små ting i kisten?
Hvilken musik skal spilles – og hvor skal man samles bagefter?
Skal vi køre en sidste tur forbi afdødes hjem på vej til kirke eller kapel?

Og ikke mindst:
Skal der ikke også være tid til bare at rykke tættere sammen –
til at grine, græde og fortælle historier?

Det er i de små ting, de store ligger.

Når jeg taler om tid –
om at dødsfald netop ikke hører til i hverdagens tempo –
så falder der ro på.
Fordi tiden, lige dér, bliver noget, man har mere brug for, end man aner.

Så mit budskab er enkelt:
Hvis du står – eller en dag kommer til at stå – midt i et tab,
så lad dig ikke presse.
Du har ret til at tage den tid, du har brug for.

Kærligst
Naja

05/11/2025

De Dødes Dag den 1. november på Vestre Kirkegård blev en smuk dag, hvor de døde blev mindet. Først i en mindre gruppe af mennesker, jeg har hjulpet med at sige farvel til som Bedekvinde, hvor de dødes navne blev læst højt. Og siden i Nordre Kapel, hvor Naja Marie Aidt læste højt fra sin bog ‘Carls Bog’, med efterfølgende musik og små minderitualer.

Det er vigtigt at vi revitaliserer/ genopfinder ritualerne i forbindelse med at være i sorg over den, vi har mistet. For hvor vi før i tiden bar sørgebind udenpå kroppen som et tegn på sorg, og sørgede i fællesskab, så bærer vi i dag sorgen indeni og vi er ofte alene om det.

Så dejligt at være med til at skabe et rum, hvor vi kan være sammen, hvor vi kan dele sorgen, og anerkende et individuelt stort tab i et nyt fællesskab.

Tak for jer, der deltog❤️

kærligst Naja

30/10/2025

UPDATE vedr. De Dødes Dag til jer, der kommer med:

Det er jo i overmorgen- det er lige om lidt.

Rigtig mange har vist interesse og en del har meldt sig til- hvor er det dejligt I vil være med🥰.

Vejrguderne er desværre ikke rigtig med os- men det skal ikke forhindre os I at mindes dem, vi har mistet.

Derfor har jeg sørget for, at vi hele tiden kan være i tørvejr i Nordre Kapel.

Det betyder, at vi går direkte fra indgangen til Vestre Kirkegård til Nordre Kapel, som kun er få hundrede meter derfra- det er under alle omstændigheder der, det hele sker.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer til en smuk, rørende dag- og har masser af kram at dele ud af!

Kærligst
Naja ❤

19/10/2025

Jeg ELSKER jeres kommentarer og inspirerende historier om musik til afsked- både den musik der er spillet, og den musik, der en dag skal spilles. Der er så meget kærlighed i musik, så mange referencer og fine historier. Tusind varme tak for dem

17/10/2025

Bentes havefest❤️ Umiddelbart lignede det en havefest. Der var opsat borde dekoreret med efterårets kastanjer, blomster og duge. Der var dansktopmusik i højtalerne og folk kom til i en lind strøm.
Det VAR en havefest, som Bente havde ønsket sig til afsked, og det fik hun. Der blev grinet og grædt, tændt lys og holdt rørende taler. Bente fik jord med fra sit elskede sommerhus på Langeland, fra Skotland hvor hendes søn boede, og fra haven. Traditionelle former og rammer ville ikke være i Bentes ånd. Man behøver ikke at sige farvel i et kapel, der er begrænset i tid og rum. Man kan godt fejre livet på andre måder. Det var smukt, rørende og meget utraditionelt. Jeg tror Bente ville være glad, hvis hun kunne holde lidt øje med det hele fra oven! Kærligst Naja❤️

12/10/2025

Hjerteligt tillykke, far

På billedet står min far med sin elskede pibe i munden og holder lille mig på godt et år i hånden. Det er tidligt forår 1965, et par måneder før min lillesøster kom til verden.

Vi havde vores far, indtil han døde en tidlig forårsdag i 1982 – kun 41 år gammel.

Præcis i dag, den 12. oktober, ville han være blevet 85 år. Der ville have været stor fødselsdag med familie og venner. Vi ville have spekuleret på, hvilken gave han ville blive glad for, taget fint tøj på og forberedt en sjov tale – for han havde en vidunderlig humor.

Gennem årene har vi ofte tænkt på, hvad han mon ville sige til, hvordan det er gået os. Han ville have vidst, at han blev morfar til fem og oldefar til otte – alle de spor, han og min mor satte i verden.

Kærligheden til min far har jeg båret med mig, siden dengang vi stod i skoven med hinanden i hånden.

Jeg savner stadig lyden af hans stemme og grin, synet af ham med fjollet bøllehat, når han dansede ballet. Duften af hans aftershave og lyden af hans pibe, der blev kradset ud – noget af alt det, der var ham.

Jeg hader, at han ikke fik mere af livet, og at jeg ikke fik delt alle de ting med ham, jeg gerne ville.

I 1982 fandtes der hverken sorggrupper, terapi eller bøger at søge trøst i. Sorg blev i bedste fald mødt med et "jeg kondolerer" – et ord jeg knap vidste, hvad betød. Det måtte vi selv ligge og rode med. Og det gjorde vi så.

Det er i kærligheden til min far – og i tabet af ham – at hele min måde at være bedekvinde på har rødder. I alt det, jeg savnede dengang, og som jeg siden har forsøgt at give videre:
Inddragelse og små ritualer for voksne og for børn, invitation til at være med, inspiration til at vise, hvordan vi kan være i det svære sammen og sende den døde kærligt herfra. At skabe fortællinger – ikke om døden, men om livet.
Kort sagt: hvordan vi på nye måder kan forbinde os til den, vi har mistet, så grænserne mellem liv og død viskes en anelse ud.

På den måde er min far altid med mig – men helt særligt i dag, den 12. oktober, hvor han blev født for 85 år siden.

Hjerteligt tillykke, far❤🇩🇰

Kærligst
Naja

25/09/2025

Opbevaring i kølerum- er det sådan vi vil omtale mennesker, når de er døde?

"Opbevaring i kølerum" lyder som noget fra en af Fødevarestyrelsens pjecer.

Alligevel er det præcis den samme formulering vi ser på de fortrykte blanketter og fakturaer, vi bruger og modtager fra private og offentlige krematorier og kirkegårde, når vi skal registrere eller betale for at afdøde er i et kapel.
De døde er blevet til ting, der skal opbevares.

Men vi taler altså om mennesker som har levet et liv, haft relationer og betydning. Ord skaber billeder. Og i et højsensitivt felt som døden er det vigtigt at vi bruger et sprog, der rummer værdighed, respekt og omsorg.

Same, same, but very different:

Forestil dig i stedet en formulering som at den døde “Opholder sig i det kølige rum”. Selvom praksis er den samme, så er associationerne helt anderledes: ro, omsorg, værdighed.

Det handler ikke om små detaljer. Det handler om, at vi som samfund må reflektere over hvordan vi omtaler de døde – for det er mennesker, der ikke længere selv kan sige fra.

Kærligst
Naja Genet May

Adresse

Frederiksberg Allé 11, København V
Frederiksberg
1621

Telefon

+4531323633

Internet side

http://www.unikafsked.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Unik Afsked sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Frederiksberg?

Del

Type

Begravelsestjeneste og kirkegård

Om Unik Afsked

En bedemand er traditionelt et mandefag. Bedekvinde Naja May er dog hverken særlig traditionel eller særlig meget mand. Alligevel har Naja May og hendes kollegaer en vision om at hjælpe jer gennem en svær og uvant situation. Vi brænder simpelthen for det, og for at udvikle og forfine vores arbejdsgange, så pårørende får så god en oplevelse som overhovedet muligt i en svær tid. Unikafsked.dk er drevet af Naja Genet May, der har mange års erfaring som bedekvinde. Hun er desuden antropolog med speciale i dansk begravelseskultur og medvirker derfor løbende i artikler og programmer, og bidrager til andres bøger om emnet. Unikafsked.dk lægger vægt på at trække tråde fra det levede liv ind i afskedsceremonien - for at skabe den personlige afsked i samarbejde med de pårørende. Både traditionelle ceremonier i kirken og mere utraditionelle i alternative æstetiske rum og rammer.