Unik Afsked

24/07/2025

Just another day at the office!

Normalt hjælper jeg med bisættelser, begravelser og borgerlige afskedsceremonier indenfor en temmelig lille radius i de københavnske kirker og kapeller, kun afbrudt af en lille afstikker nord eller syd for København ind imellem.

Men tilfældet ville, at jeg, HELT udenfor nummer, tre dage i træk har bevæget mig meget langt væk fra byen:

I mandags skulle jeg hjælpe med en borgerlig afskedsceremoni i Ringkøbing for en meget dejlig kvinde i min søsters del af familien, jeg også har kendt personligt igennem mange år.

Tirsdag kørte/sejlede jeg til vildt smukke Samsø for at hjælpe med en begravelse i Nordby Kirke med udsigt til Kattegat på to sider; jeg nåede endda en lille afstikker til Issehoveds bakkede, vidunderlige landskaber, og at købe en stor pose af øens lokale, økologiske grøntsager, inden jeg skulle hjem igen med færgen, der nok ikke så ofte sejler med rustvogn!

I går skulle jeg forestå en borgelig afskedsceremoni i Odense Kirkegårdskapel- nok det smukkeste kapel, jeg endnu har set. Store pytter havde efter de mange dages regn samlet sig under nogle af broerne på den fynske motorvej, så jeg skulle køre forsigtigt.

I alt har jeg på tre dage, tilbagelagt ca. ca. 1400 km. plus det løse. Kørt igennem nye landskaber- hilst på “fremmede”, men søde, hjælpsomme kirketjenere og kapelbetjente, mødt nye, dejlige mennesker, og er nærmest faldet besvimet om af træthed, da jeg først på aftenen var hjemme, for at stå meget tidligt op næste morgen.

Dagen i dag er mere fredelig- den byder på en samtale på mit eget kontor her på Frederiksberg med to søstre der har mistet deres far - og senere et møde hos en kvinde, der har mistet sin kæreste.

Pointen med mit opslag er, at en ny dag på kontoret kan være hvor som helst. Mange tror at bedemænd kun arbejder lokalt. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Jeg ikke begrænset af steder. Jeg kører dertil hvor folk har brug for at jeg er. Kærligst Naja❤️

02/07/2025

Det spøger på nettet!! 👻😱

Jeg er adskillige gange stødt på opslag fra mine døde facebook-venner. Profiler, der af den ene eller anden grund ikke er blevet lukket. Og så flakser de rundt hist og pist som om de stadig var her, mens de i virkeligheden minder mig om, at de har været her. Jeg kan sagtens forstå at ikke alle har den tekniske og mentale viden og overskud, det kan kræve at få det lukket.

Men der er hjælp at hente:
En ny iværksættervirksomhed med nogle unge gutter, fik en genial idé: https://itterno.net/dk Dem kan du kontakte- så vil de hjælpe dig. De skriver:

"Problemet med "spøgelseskonti"
I takt med at vores liv bliver mere digitalt, vokser antallet af digitale social media-konti, som bliver efterladt, når vi går bort. Det efterlader de digitale tjenester med utallige af såkaldte spøgelseskonti – digitale profiler for dem, vi har mistet, som står stille, men som stadig er tilgængelige, sårbare over for misbrug og potentielt smertefulde for pårørende at støde på.

Manglende håndtering af disse konti kan føre til utilsigtede fødselsdagspåmindelser, forslag om at “kontakte” afdøde, hacking af inaktive profiler eller endda identitetstyveri. Derfor er det vigtigt at tage hånd om den digitale arv – både for at beskytte privatlivet og for at give afdøde en værdig digital afsked."

De kan lukke afdødes profiler på Instagram, LinkedIn, Twitter, Google og Apple, og på nogle sider omdanne profilen til en mindeside, eller få den helt lukket. Det kræver ikke engang afdødes passwords eller adgangskoder og de får det ordnet ret hurtigt- i løbet af et par uger.

Derfor laver jeg her lidt reklame- og måske bliver det også en, i øvrigt økonomisk overkommelig, lettelse, når det er ordnet.

Kærligst og dejlig dag i varmen fra
Naja

Når vi mister nogen, vi holder af, oplever vi en dyb sorg og mister hverdagens normale overskud. Vi ønsker at gøre det nemt og enkelt for pårørende at tage hånd om de digitale konti, et dødsfald efterlader sig, så tiden kan bruges på alt det andet vigtige, der fylder efter et dødsfald.

23/06/2025

PS: Jeg er så utrolig rørt og glad for jeres fine, varme kommentarer til dette opslag . Tak

10/06/2025

Ja- det øser ned i stride strømme udenfor. Men haven foran mit kontor elsker det. Den strutter af frodighed og liv. Pårørende glædes når de går igennem den på vej til et møde hos mig- og jeg glæder mig hver eneste dag over at den findes. I al slags vejr💚

04/06/2025

Efter bisættelse i kirke skal blomsterne altid lægges ud på den kirkegård hvor urnen skal i gravstedet. Ofte er kransepladserne i forvejen fyldt med blomster fra andre bisættelser- og så må vi tænke ud af boksen. Som for eksempel at pynte det smukke gamle træ her med buketter mellem grenene, så der er farver både ned og oppe- lidt tættere på himlen. Det bringer smilet frem hos de, der går forbi. Og hos os❤️ #

06/05/2025

"- Man skal kunne gå tur i skoven uden pludselig at få aske i hovedet" (Citat: Kirkeminister Morten Dahlin)

En ændring af den eksisterende begravelseslov, som er stærkt forældet, og ikke tilgodeser nutidige ønsker og behov, diskuteres lige nu. Blandt andet kan det være relevant at asken kan deles, og hver halvdel kan sættes i hver sit gravsted, at man kan få presset asken til en diamant, der kan bæres som et smykke, eller at man kan have urnen stående hjemme i en periode. Det er i hvert fald forskellige udtryk for de behov, jeg har set mange familier har.

Men som loven er nu er intet af ovenstående tilladt. For eksempel kan kun en halvdel af en aske sættes i et gravsted; den anden halvdel skal spredes over åbent hav.

En udvidet lov om, at man fremover kan få tilladelse til at sprede asken i naturen tvivler jeg på bliver vedtaget. Jeg vil dog påstå uden at blinke, at aske er noget af det reneste stof der findes- og at det umiddelbart vil blive optaget i den jord, den lægges eller spredes på. Langt renere end de plastikposer, ølkapsler og pizzabakker, mange efterlader i skoven.

Man kan få tilladelse til at nedsætte en urne på egen grund- vel at mærke hvis man har mere end 5 hektar jord. Det har de færreste. Argumentet for denne lov har jeg ikke kunnet finde nogen steder.

Det, jeg ved er, at der er et meget udbredt ønske om at nogle familier kan få en lille smule af aske fra afdøde før urnen sættes i et gravsted eller spredes over havet, hvilket kan have stor betydning. For asken har en meget stærk symbolværdi, eftersom det er de jordiske rester af afdøde.

At have urnen eller en lille krukke med lidt aske fra afdøde stående et særligt sted hjemme.... hvordan skulle det dog kunne genere eller skade nogen? Alligevel ville det blive betragtet som "usømmelig omgang med lig" som loven er i dag.

For hvem ejer i bund og grund urnen med asken i? Er det familien til afdøde, der har købt og betalt for kremering og for urnen til asken efter afdøde?. Eller er asken reelt statens ejendom, siden det er staten der sætter grænserne for hvor asken må være?

Hvis I fornemmer at jeg som praktiker i dødens felt på 17. år har en ret liberal holdning til det spørgsmål, så fornemmer I helt rigtigt🫶😉

Hvad mener I? Skal vi have større bestemmelsesret, når det gælder anbringelse af aske andre steder end i havet eller i et gravsted?

Kommenter og del meget gerne dette opslag🙏

Kærligst
Naja❤

Danske Bedemænd og landets biskopper er blandt dem, der har ønsker til, hvordan lovgivningen på området kan ændres.

04/05/2025

❤️

01/05/2025

Tænk en fantastisk humor at have som beboer på et plejehjem, når man sætter sådan en seddel op uden på døren til sin bolig. Vi kom lige forbi døren på vejen, da vi skulle hente en afdød på et andet værelse. Jeg ELSKER det!!

30/04/2025

I går kom en kvinde forbi mit kontor for at hente sin fars urne, der havde "boet" hos mig et stykke tid.
Hjertet der ses på billedet, havde hendes bror lavet til sine forældre, og det havde stået ved deres mors kiste for nogle år siden, og igen på deres fars kiste, da han blev bisat kort før jul sidste år. Det fine lille hjerte tog jeg med hjem efter bisættelsen, så det kunne vente på at blive hentet sammen med urnen.

Da kvinden i går dukkede op med en æske chokolade for at hente sin fars urne, skulle hun selvfølgelig have den OG hjertet. Jeg havde sat begge dele klar og tændt et levende lys.

"Hjertet må du gerne beholde", sagde kvinden. Hun havde været så glad for min hjælp, og jeg blev så glad for hendes hjerte❤

Kærligst
Naja

11/04/2025

Selvom det er mange år siden min forretning lå på H.C. Ørstedsvej og selvom fiskebutikken desværre er lukket, så gælder indholdet i samtalen med fiskedamen stadig. I dén grad❤

FISKEDAMENS MØDE MED BEDEDAMEN....

Da jeg var i fiskeforretningen i går fortalte jeg (medens jeg faktisk følte mig lidt stolt) fiskedamen at det var mig, der har begravelsesforretningen længere nede ad gaden her på H.C. Ørstedsvej.

Hun reagerede som så mange andre: Lagde hovedet let på skrå med et trist ansigtsudtryk, hvorpå hun lavmælt spurgte mig om ikke jeg synes det var et FRYGTELIGT sørgeligt arbejde?

Jeg kiggede hende lige ind i øjnene, smilede og sagde med fast stemme "JO". Det kan naturligvis være meget følelsesladet. Og så fortsatte jeg: Men det er SÅ meget andet også. Sjovt. Rørende. Livsbekræftende, for eksempel. For vi snakker jo om alt det, der er det allervæsentligste. Og nogle gange griner vi også. Jeg får nogle fantastiske historier fortalt - et helt særligt indblik i menneskers liv, jeg ellers aldrig ville have fået.

Fiskedamen rakte mig fisken og tog imod betalingen. Så sagde hun tankefuldt: Nåh ja, hvis man ser på det på den måde.....

Det er lige præcis det, jeg gør. Jeg ser det på dén måde. Jeg forlod forretningen med min fisk, en rank ryg og et lille smil. Jeg håber at mit korte møde med fiskedamen fik rykket lidt ved hendes opfattelse af hvad det vil sige at være bededame:-)

Kærlige hilsner
Naja

09/04/2025

Oscars træ

For nogle år siden hjalp vi med begravelsen af Oscar, der døde to dage før sin 20. års fødselsdag af et brutalt sygdomsforløb.
Det er selvsagt fuldstændig ubærligt at miste sit barn.

Hans familie valgte et stort gravsted, hvor de meget ofte besøger ham.
På gravstedet står et smukt lille træ. Ned fra dets grene hænger en masse små, fine ting. Jeg mødte tilfældigvis Oscars forældre forleden dag da jeg var på kirkegården i en helt anden anledning, og hans mor forklarede, at hver gang familien var ude at rejse, købte de en lille ting med hjem, de kunne hænge på Oscars træ.
På den måde var han altid med på rejsen, og minder fra rejsen kunne hænge og di**le fra træets grene som dejlige minder og gaver til Oscar.

På den måde bindes fortid og sorg sammen med nutid og glæde- det er så fint, og derfor en idé jeg fik lov til - og lyst til at dele med
jer❤

Kærligst
Naja

27/03/2025

Jeg er datter, bonusdatter, mor, svigerinde, svigermor, mormor, farmor, kusine, veninde, kollega, samarbejdspartner og ikke mindst BEDEKVINDE. Men jeg er ikke have-dame, selvom jeg øver mig.

Derfor er jeg så lykkelig for at have en veninde med de grønneste grønne fingre, der kan få haven foran min afskedsbutik til at lyse af liv, duftende vækster og farverige blomster, der eksploderer lige om lidt.

De mennesker der besøger mig i en trist anledning skal sørme ikke også have en trist oplevelse ved ankomst til min afskedsbutik🌱

Kærligst
Naja❤️