20/02/2026
𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐲𝐨𝐠𝐚𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢?
I Yogaterapien kombinerer vi principperne og teknikkerne fra yoga med moderne medicinsk viden for at hjælpe dig med at håndtere og forbedre din fysiske og mentale sundhed.
Vi arbejder med konkrete udfordringer som fx smerter, stress, nedsat funktion og også med kroniske lidelser og senfølger efter forskellige sygdomme og behandlinger som fx stråle- og kemoterapi.
Yogaterapi kan bruges som en selvstændig behandlingsform eller som et supplement til traditionel medicinsk behandling. Fokus i yogaterapi ligger ikke kun på den fysiske krop, men også på at fremme generel trivsel og balance i livet.
𝐇𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐫 𝐣𝐞𝐠?
Har du smerter i skulderen OG fx astma, så kan både skulderen og dit åndedræt være påvirket, men måske er dit humør også påvirket, fordi det kan være anstrengende at have det sådan. Og måske er dit nervesystem også påvirket fordi, astmaen måske gør dig bange eller utryg? Og hvis dit nervesystem er påvirket, så spænder du måske mere op, og så får du måske smerter andre steder?
𝐃𝐞𝐭 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐡æ𝐧𝐠𝐞𝐫 𝐬𝐚𝐦𝐦𝐞𝐧
– og det betyder også, at jeg ikke kun kigger på enkelte symptomer, men på HELE dig, når jeg udarbejder et yogaterapeutisk program til dig.
Yogaterapi kan hjælpe dig med at reducere smerter, regulere stress, få mere energi og skabe mere ro og klarhed. Det handler ikke om at præstere, men om at skabe kontakt og balance – indefra.