31/10/2025
Mørket sænker sig nu. Det kommer med en invitation til, at lade den vante pulserende præstation hvile for et øjeblik og give rum til hvile og fordybelse.
Indgangen til den mørke tid er markeret af dagen i dag, som nogen kalder Allehelgens aften, halloween, Samhain eller De Dødes Dag.
Fra gammel tid har man opfattet den sidste dag i oktober som en særlig chance for, at kontakte andre niveauer af virkeligheden, eller ”verdner”, fordi slørene mellem dem efter sigende er tyndere nu, end de plejer.
Vi kan f.eks vende vores opmærksomhed mod vores døde i dag. Dem, vi har elsket og mistet, den kærlighed, som stadig eksisterer til dem, og alle de svære følelser, som måske til daglig blokerer vores forbindelse til kærligheden. For der er jo så ofte knyttet, sorg, vrede, fortrydelse og andet smertefuldt til tabet af vores nære.
Det er jeg igen selv blevet mindet grundigt om, i den sorgproces jeg stadig er i, efter afskeden med min lillebror og min stedfar i år.
Jeg er også blevet mindet om, hvor svært det kan være, at finde plads til smerten, midt i al livets aktivitet. Det er så fristende, at vende opmærksomheden udad og blive ved med at gøre, i stedet for bare at være med det, som er. Det har bare en høj pris, for sorgen er knyttet til kærligheden. Alternativet til at mærke det smertefulde er, at afbryde forbindelsen til sig selv. Omvendt er det, at give plads til det smertefulde, at skabe forbindelse til lykkens kilde: Til helhed og kærlighed.
Man kan på den måde lidt ambivalent sige, at døden faktisk er nøglen til livskraften.
Jeg vil mene, at det koncept sagtens kan udvides fra vores døde, til alle områder af livet. Også tabte relationer, tabte muligheder, tabte drømme, tabt uskyld bærer vi sorg over. Og også den sorg (og alle de følelser den er vævet af) gemmer på forbindelse til kærlighed, begejstring, tilfredshed og ja... lykke.
Læs videre i kommentar ⬇️
