02/09/2025
𝑷𝑨𝑺 𝑷𝑨̊ 𝒇𝒐𝒓 𝒔ø𝒓𝒆𝒏. 𝑽𝒊 𝒔𝒌𝒂𝒍 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒊𝒏𝒅 𝒊 𝒆𝒏 𝒕𝒊𝒅𝒔𝒂𝒍𝒅𝒆𝒓, 𝒉𝒗𝒐𝒓 𝒗𝒊 𝒆𝒓 𝒃𝒂𝒏𝒈𝒆 𝒇𝒐𝒓 𝒇ø𝒍𝒆𝒍𝒔𝒆𝒓. 𝑯𝒆𝒍𝒍𝒆𝒓 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒔𝒐𝒓𝒈.
Jo mere AI, jo mere bevidst må man være om fordele og faldgruber.
Selv om det er let at forfalde til det 𝒔𝒊𝒅𝒔𝒕𝒆 𝒔𝒌𝒖𝒅 𝒑𝒂̊ 𝑨𝑰 𝒔𝒕𝒂𝒎𝒎𝒆𝒏, hvor man kan tale med afdøde familiemedlemmer som sorgbehandling, kalder det på at tænke længere.
Ja, det kan være en god ting i første omgang, men når der først er taget hul på muligheden for afdødekontakt som daglig praksis, åbnes der op for 𝑭𝑨𝑺𝑻𝑯𝑶𝑳𝑫𝑬𝑳𝑺𝑬 𝒊 𝒔𝒐𝒓𝒈𝒆𝒏.
Der er nemlig risiko for, at det levende familiemedlem, "går over på afdødes banehalvdel", i stedet for at blive hjemme hos sig selv og bearbejde, den sorg, der selvfølgelig er.
Livet består af sorg, glæde, lykke og alle andre følelser. Ikke for at løfte eller nedgøre, men for at vi kan vokse med det, livet udsætter os for. For at vi kan blive stærkere, end vi allerede er.
Livet handler om at lære. Lære om os selv, gøre erfaringer om os selv og andre. Det handler ikke om os, men om læringen.
Hvis vi ikke får den mulighed, hvad ender vi så med om yderligere en generation?
Vi har allerede i en generation oplevet, at curlingbørn er mere sårbare og ikke så modstandsdygtige overfor livets udfordringer. Vi skal IKKE have mere af det samme.
For så får vi en nation af mennesker, der minimeres på grund af egen offerrolle, i stedet for, med årene, at tage afstand fra rollen og vokse og opleve, hvad 𝗘𝗥𝗙𝗔𝗥𝗜𝗡𝗚 er.
Tag i stedet for kontakt til en terapeut, der kan give dig den afdødekontakt, du har brug for. Det er nemlig muligt.
Jeg har gennem 15 år haft klienter, der har taget kontakt til afdøde kære. De har selv stået for kontakten og for dialogen. De har sagt det, de ikke fik sagt og tilgivet og løftet sig fra sorgen.
På den måde er der sorgbearbejdning på dybt plan.
Når det er sagt, så er sorg den følelse, der tager sin tid, og den lader sig ikke sådan koste med. Og det er, som det skal være.
Sorg tager tid, og det skal vi ikke være bange for. Vi skal ikke blive bange for følelser. Ikke nogen af dem. Så piller vi ved essensen ud af at leve.