22/04/2025
Hvad er stabilt?
Meget af det, som vi normalt oplever som stabilt, synes ikke længere at være det.
Pensionsopsparingen forandres måske drastisk med aktiernes op- og nedture, der bliver sat spørgsmålstegn ved alliancer mellem lande, værdier og normer ændres meget hurtigt. Hvad der syntes sikkert og vist, er det lige pludselig ikke længere.
Så hvad er stabilt i en verden i forandring?
For de fleste mennesker i privilegerede Danmark er boligen og arbejdet og måske helbredet stadig faste størrelser, men mon ikke de fleste af os har oplevet, at også det kan forandre sig, inden vi har set os om, uanset hvor meget vi forsøger at forsikre og gardere os, og hvis man ikke har oplevet det, så kan det snart ske.
Så måske er vores opfattelse af, hvad der er stabilt, bygget på en fejlantagelse om, at det ydre kan give os en stabilitet, som i virkeligheden kun er kortvarig?
Måske er det ikke bare udtryk for en usædvanlig periode i verdenshistorien men en mere fundamental illusion om, at noget udefra skal give os en sikkerhed, som vi ikke kan få?
Måske er den udfordrende tid vi lever i en stor åbning for at finde indtil noget, som er mere stabilt og vedvarende?
Men hvor skal vi søge det?
Kan kroppen være et grundlag for stabilitet i vores liv?
Kroppen kan være et rigtigt godt udgangspunkt for noget, som er meget mere stabilt end vores tanker, som konstant er aktive og foranderlige. Så at øge kontakten til kroppen vil virke stabiliserende for de fleste.
Men i virkeligheden er det ikke kroppen, som er stabil, da den er under evig forandring, ikke kun ved at vi ældes, men også ved at cellerne løbende bliver fornyet. Men kroppen kan være en port til noget som er stabilt.
Kan åndedrættet give os mere stabilitet?
På samme måde som med kroppen kan åndedrættet hjælpe os til, at vi får kontakt med noget mere stabilt.
At fokusere på vejrtrækningens rytme, indåndingen og udåndingen som strømmer op og ned i kroppen med små pauser imellem, er et fremragende fokuspunkt i en ustabil ydre situation.
Men selv åndedrættet forandres og påvirkes af det ydre, når vi rammes af frygt, chok og lignende. Stadig er det et fremragende fokuspunkt at være bevidst om åndedrættet, være opmærksom på de forandringer der sker med det og hjælpe det med at falde til ro igen.
Så hvad er stabilt, når det ydre materielle ikke er en sikkerhed, vores fysiske krop forandres, relationer kan være omskiftelige, vores arbejde ændres, og selv det ikke stoflige åndedræt bliver påvirket af det, som sker i den ydre verden?
Det er her, at den tid vi lever i, i positiv forstand giver os muligheden for at vende det hele på hovedet og se, at det, som vi normalt i hverdagen betragter som stabilt, kun til en vis grad er det, mens det, som vi ikke kan gribe om, sætte på formel eller give et præcist navn, er det stabile, som altid er der uanset forandringerne.
Jeg har i virkeligheden allerede beskrevet det, da jeg skrev om det, som kan være bevidst om vores åndedræt, det som kan være opmærksom på, hvad der sker i og uden for os.
Man kan kalde det bevidsthed, vidnet eller det dybe jeg eller andet, men uanset hvad man kalder det, så vil det kun være et navn, som ikke kan beskrive det dækkende.
For mange vil det være en fluffy størrelse, som de kan have svært ved at se som stabilt, men prøv at stoppe op et øjeblik. Har der ikke altid været noget i dig, som har været det samme hele dit liv, noget som er ens, uanset om du har set dig i spejlet som femårig, eller du gør det nu?
Hvis du tager et hvidt stykke papir og skriver på det, så vil bogstaverne næsten altid tiltrække din opmærksomhed, din hjerne vil arbejde med hvilke ord bogstaverne danner, hvad det betyder og hvilken påvirkning, det har på dig. Men hvis du læser det igen om kort tid, så kan det være, du læser noget andet, at det har en anden betydning for dig. Det kan også være, at bogstaverne er blevet slettet, eller nye er tilføjet.
Men det hvide papir er det samme og har altid været det samme, selvom der er kommet bogstaver ovenpå det. Der er stadig hvidt bag bogstaverne.
Se en film på et lærred. Filmen viser billeder, der hele tiden forandrer sig, men lærredet er det samme.
Hør stemmer, meninger, lyde, støj men hvis du er opmærksom, vil du finde ud af, at der altid er stilhed bag lydene.
Så det er ikke i stemmerne, at vi kan finde stabilitet, hverken de stemmer som er inde i vores hoved, og som danner vores meninger, eller de stemmer som taler til os, hvad enten de fortæller om et tilbud i det lokale supermarked eller fortæller om dybe spirituelle erkendelser, det er stilheden bag stemmerne som er stabil, eller mere præcist rummet hvori stemmerne opstår.
På samme måde er det ikke i de ydre former - hvad enten det er materielle ting eller identiteter, titler, funktioner - at vi kan finde stabilitet, det er ved at sanse det rum, hvori tingene er, at vi kan være med noget stabilt og vedvarende.
Der er naturligvis intet galt i at søge det stabile i det ydre, så meget som det er muligt, intet galt i at have et fast job, god pension, bolig, relationer osv., det er skønt at nyde det, så længe det varer, for alle ting har sin tid, og når de vakler og forandringens vinde blæser, så er det med at være vågen og bevidst, for det er der, der er større sandsynlighed for at få kontakt med det, som i sandhed og udenfor tid er stabilt.
Når vores hus bliver revet ned, så kan vi lettere se ud over vores begrænsede bolig og ind i evigheden.
Det er den port som åbner sig nu. Ved at have kontakt med kroppen og åndedrættet går du lettere gennem porten, men det er ved at hvile i noget bag ved kroppen og åndedrættet, at kamelen kan gå gennem nåleøjet
