Stå stærk i dit Lys
Min passion i livet er at støtte, motivere og løfte mennesker til at leve deres liv fuldt ud. Jeg brænder for at hjælpe andre til at finde deres lys, give sig selv accept og kærlighed og til at stråle med alt hvad de rummer. Jeg er uddannet integrativ Coach og Psykoterapeut fra Life Academy i Risskov. Jeg er 45 år, har en teenagesøn på 17år, som jeg bor sammen med i Aarhus. Han
er på kærligste vis med sin unikke personlighed min største læremester i livet. Jeg har selv gået vejen til der hvor jeg er i dag, til at finde hjem i mig selv. Jeg er gået fra at være over i andre og hele tiden mærke hvordan de har det, til at være hjemme i mig og mærke mig. Mærke hvem jeg dybeste set er, hvad har jeg af ønsker, behov og længsler. Dette har været en rejse igennem mørket, hvor jeg har mærket smerte, skyld, tristhed, sorg, skam, dårlig samvittighed, opgivenhed og tab. Sider af mørket som er en del af livet. Men jeg har fundet lyset. Jeg står idag stærkere i mig selv, med en masse erfaringer fra mit arbejde som pædagog, serviceassistent, livet samt en værktøjskasse med redskaber fra min terapeutiske uddannelse. Alt dette gør mig til en nærværende, kærlig og rummende terapeut, som åbent og kærligt møder dig lige der hvor du er. Måske går DU og mærker at der mangler noget i dit liv, at du ikke er der hvor du gerne vil være. Måske mærker du tristhed, sorg, manglende overskud, mod og har svært ved at finde motivationen. Måske kan du ikke mærke dig selv, har svært ved at sige fra og måske kan du ikke kende dig selv. I mit rum er der plads til alt, intet er rigtigt eller forkert og jeg vil sammen med dig guide dig i retning af at skabe de forandringer, som du har brug for.
*Lever eller overlever du i dit liv?
*Er du offer eller tager du ansvar og er chef i dit eget liv?
*Mangler du energi og motivation i din hverdag?
*Mangler du retning i dit liv?
*Fylder dine bekymringer mere end glæden i dig?
*Føler du dig trist eller modløs?
*Er du udfordret i dine relationer?
*Værdiafklaring, lever du efter dine værdier?
*Forhindrer hæmmende overbevisninger dig i at leve dit liv fuldt ud?
*Kan du mærke dig selv, dit hjerte eller lever du dit liv fra dit hovede? Lad mig hjælpe dig med at finde hjem. Hjem i din kerne, i din essens, der hvor du favner hele dig og er autentisk. Kærligst Nova Essther�