Psykoterapeut Hanne Skovmose

Psykoterapeut Hanne Skovmose 4.års psykoterapeutstuderende, der tilbyder individuel psykoterapi til reduceret pris - 400 kr.

Klientudtalelser Noget af det mest meningsfulde ved arbejdet som psykoterapeut er at følge med i den forandring, der ske...
10/05/2025

Klientudtalelser

Noget af det mest meningsfulde ved arbejdet som psykoterapeut er at følge med i den forandring, der sker hos klienterne – skridt for skridt. At være vidne til, hvordan mennesker slipper gamle mønstre og overbevisninger, kommer i proces og gradvist får det bedre, er et stort privilegium.

Tak til alle jer, der deler jeres erfaringer – både her og i terapirummet.

Jeg tilbyder nogle måneder endnu psykoterapi til reduceret pris (500 kr), mens jeg færdiggør min udannelse. Skriv på 28251808 eller hanneskovmose@gmail.com for at bestille en tid 🌱

Spejlkabinettet – og vejen udForestil dig, at du går rundt i et spejlkabinet. Overalt, hvor du vender dig, ser du dit eg...
09/05/2025

Spejlkabinettet – og vejen ud

Forestil dig, at du går rundt i et spejlkabinet. Overalt, hvor du vender dig, ser du dit eget spejlbillede – men forvrænget, forskudt, tilpasset. Du begynder måske at glemme, hvordan du i virkeligheden ser ud. Sådan kan det være at leve i en verden fyldt med ydre forventninger, sociale medier og sammenligninger. Vi spejler os ofte i andre og prøver måske at leve op til billeder, vi tror, vi bør være.

Men hvad nu hvis du kunne finde udgangen?

I psykoterapi inviteres du til at sænke blikket fra spejlene og vende opmærksomheden indad. I stedet for at lade ydre autoriteter – algoritmer, idealbilleder, gamle mønstre og andres forventninger – styre dit selvbillede, kan du lære mere kontakt til din indre autoritet. Det handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at møde den stærkere, mere forankret og med større selvindsigt.

Når du lærer dig selv at kende indefra, står du ikke længere og gætter på, hvem du skal være. Og dét skaber grobund for mere ægte forbindelser og sundere relationer.

Er du klar til at finde vejen ud af spejlkabinettet?

Skriv for at booke en tid til psykoterapi til reduceret pris (500 kr.), mens jeg er under uddannelse på 28251808 eller hanneskovmose@gmail.com.

Er det tid til at prioritere dig selv og din egen trivsel? Jeg er i gang med min afsluttende uddannelse til psykoterapeu...
23/01/2025

Er det tid til at prioritere dig selv og din egen trivsel?

Jeg er i gang med min afsluttende uddannelse til psykoterapeut og søger nu en eksamensklient til et terapeutisk forløb.

Måske det kunne være noget for dig?

Terapi kan være en fantastisk gave til dig selv – et trygt rum til at reflektere, bearbejde udfordringer og finde nye veje i livet. Mange oplever, at samtaleterapi kan hjælpe med at skabe klarhed, styrke relationer og øge livskvaliteten.

Hvad kan samtaleterapi hjælpe med?�
Samtaleterapi er for dig, der f.eks. ønsker at arbejde med:

* Stress, angst eller depression
* Livskriser eller svære følelser
* Selvudvikling og styrkelse af selvværd
* Bedre relationer til andre

Hvis du føler, at det er tid til at prioritere dig selv og din trivsel, tilbyder jeg lige nu et forløb, hvor vi sammen udforsker dine tanker og følelser med fokus på dine behov. Det terapeutiske forløb tager primært udgangspunkt i samtaleterapi, men der kan ligeledes inddrages kunstterapi, drømmetydning, meditation og kropsterapi – alt efter hvad du står og har behov for.

—————————————————————————

Praktisk:

Forløb: ca. 7 sessioner á 60 – 70 minutters varighed fra februar til april, som vi sammen finder datoer til.

Pris: 200 kr. pr. session.

Sted: Horsensgade 15, 8000 Aarhus C

Bemærk: �
🔸 Forløbet følges tæt med supervision og vejledning fra erfarne undervisere undervejs i det terapeutiske forløb.�
🔸 Sessionerne vil blive videofilmet til uddannelsesmæssige formål – dog vil optagelserne have terapeuten i fokus. �
🔸 Al materiale behandles fortroligt og slettes naturligvis efter endt eksamen. �
🔸Både terapeut, undervisere, eksaminator og censor er underlagt tavshedspligt.

————————————————————————

Hvis du er interesseret i at deltage eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: hanneskovmose@gmail.com eller telefon 28251808. Du kan evt også læse mere om mig på min hjemmeside www.hanneskovmose.dk

Har du også brug for hjælp? Måske har du udfordringer med:- Lavt selvværd og selvfordømmelse - Ensomhed og tomhedsfølels...
16/01/2025

Har du også brug for hjælp?

Måske har du udfordringer med:

- Lavt selvværd og selvfordømmelse
- Ensomhed og tomhedsfølelse
- Udbrændthed og stress
- Ikke at føle dig mødt og forstået i relationer

Det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Lige nu - mens jeg er under uddannelse - tilbyder jeg psykoterapi til reduceret pris: 400 kr. pr. session centralt i Aarhus. Kontakt mig på telefon 28251808 eller mail hanneskovmose@gmail.com for at booke en tid. Læs evt. mere på min hjemmeside: www.hanneskovmose.dk

EKSISTENTIELLE KRISERStår du i en eksistentiel krise og har svært ved at finde vej?Selvom livskriser er smertefulde og s...
17/10/2024

EKSISTENTIELLE KRISER

Står du i en eksistentiel krise og har svært ved at finde vej?

Selvom livskriser er smertefulde og svære, så rummer de ofte en transformerende kraft. Noget bryder sammen, for at noget nyt kan bygges op.

I et terapiforløb kan jeg hjælpe og støtte dig med denne proces. Her er der tid og plads til at finde vej i de svære følelser, og det giver dig mulighed for at øge din kapacitet til at rumme flere kernefølelser og forstå flere nuancer i dig selv.

Forestillinger, roller og forventninger kan miste kraft og en mere virkelig, autentisk selvfølelse kan vokse frem.

Lige nu - mens jeg er under uddannelse - tilbyder jeg psykoterapi til reduceret pris: 400 kr. pr. session centralt i Aarhus. Kontakt mig på telefon 28251808 eller mail hanneskovmose@gmail.com for at booke en tid. Læs eventuelt mere på min hjemmeside: www.hanneskovmose.dk

Søger du en psykoterapeut? Jeg tilbyder terapeutiske samtaler til reduceret pris, mens jeg færdiggør de sidste halvandet...
13/01/2024

Søger du en psykoterapeut? Jeg tilbyder terapeutiske samtaler til reduceret pris, mens jeg færdiggør de sidste halvandet år af uddannelsen.

I terapien er du i et trygt rum, hvor der er plads til hele dig – både de sider, som du ofte viser frem, og dem du måske gemmer mere væk. Du vil blive mødt med forståelse og rummelighed, så vi sammen kan indkredse de mønstre, der kan forme dit indre liv og dine handlinger. På den måde kan du udvide din selvforståelse og handlefrihed.

Du kan læse mere om mig og måden jeg arbejder på på min hjemmeside: www.hanneskovmose.dk eller på Instagram og Facebook – find mig derinde som: Psykoterapeut_hanne_skovmose

I forbindelse med klientforløbene modtager jeg supervision og har tavshedspligt.
__________________________________

Pris: 350 kr. (60-75 min.)
Adresse: Horsensgade 15, 8000 Aarhus C.
Kontakt: hanneskovmose@gmail.com. Tlf. 28 25 18 08.
Læs mere: www.hanneskovmose.dk
__________________________________

Del gerne opslaget her, hvis du tænker, at det kunne have interesse for nogen du kender. Tak!

Individuel psykoterapi

KUNSTTERAPII terapien arbejder vi blandt andet på at skabe udtryk for indre tilstande, så vi kan forstå os selv og vores...
13/01/2024

KUNSTTERAPI

I terapien arbejder vi blandt andet på at skabe udtryk for indre tilstande, så vi kan forstå os selv og vores reaktioner bedre, og måske forstå hvorfor vi ofte kommer til at sidde fast i de samme problematikker og mønstre.

En af de metoder, der kan være frugtbar til at få fat i før-sproglige og ubevidste lag, er kunstterapien. Kunstterapien åbner et rum for at udtrykke andet og mere end det, vi på givende tidspunkt selv er fuldt bevidste om. Kunstterapi handler overhovedet ikke om, at man skal være ’dygtig’ til at tegne, eller om at det skal ’ligne noget’. Det handler om større frihed til at kunne udtrykke sig med andre nuancer og facetter, end når man bruger sprog, sætninger og årsagsforklaringer.

Det er ikke sikkert, at kunstterapien er den rette vej for alle. I forbindelse med min uddannelse til psykoterapeut lærer vi flere forskellige tilgange og metoder, hvor kunstterapien blot er én af dem. Det betyder, at vi har meget forskelligartede værktøj i værktøjskassen, så vi kan tilpasse terapien til den enkelte klient, den enkelte session og det enkelte øjeblik. Vi træner som terapeuter at være åbne og registrerende, så det nærværende menneskelige møde går forud for metoden, og de mest konstruktive og relevante metoder bliver valgt.

Kunne du tænke dig et terapeutisk forløb, som blandt andet kunne indeholde kunstterapi, så kontakt mig endelig. Skriv på sms (tlf. 28 25 18 08) eller mail: hanneskovmose@gmail.com

Lige nu, mens jeg er under uddannelse, tilbyder jeg psykoterapi til reduceret pris – 350 kr. (60-75 minutter).

NERVESYSTEMET OG DYREKROPPENSom moderne mennesker forbinder vi os nok mest med at være rationelle og intellektuelle væsn...
12/01/2024

NERVESYSTEMET OG DYREKROPPEN

Som moderne mennesker forbinder vi os nok mest med at være rationelle og intellektuelle væsner. Selvom det på mange måder også er rigtigt, så bor vi stadig i en dyrekrop, der nogle gange sætter rationaliteten skakmat.

F.eks. kan vi blive påvirket af vores autonome nervesystem, som kontrollerer processer i kroppen, der ligger udenfor vores bevidsthed og som er instinktive. Når vi i vores dagligdag oplever en situation som ’farlig’, kan der via den sympatiske del af det autonome nervesystem startes en stressreaktion – populært kaldet speederen, der skal gøre os klar til kamp, flygt eller frys.

Når vi er kommet ud af situationen, vil der blive trådt på bremsen igen – den parasympatiske del af det autonome nervesystem vil tage over. Vi falder til ro og genopbygger kroppen. Kroppen kan f.eks. ryste, og nogle dyr, bl.a. katte, begynder at slikke sig – handlinger, der aktiverer det parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at falde til ro igen.

Udfordringen for os moderne mennesker er, at de potentielle farlige situationer ikke blot er begrænset til sjældne livstruende begivenheder, som nok mere var tilfældet for stenaldermennesket. Stressresponsen kan i dag udløses af mere diffuse og ikke direkte livstruende trusler, som f.eks. deadlines, eksaminer, præstationer, krav eller forventninger. Potentielle ’trusler’ bliver i højere grad et baggrundstæppe, der gør at mange moderne mennesker oplever for høj aktivitet i det sympatiske nervesystem, som på sigt kan belaste kroppen. Den akutte stress kan blive til kronisk stress, når det parasympatiske nervesystem ikke genoprettes, dvs. når ’speederen’ har sat sig fast.

Som terapeut inddrager jeg derfor viden om kroppen og nervesystemet i terapien. Jeg arbejder på at understøtte regulering af dit nervesystem både gennem samtale og med små øvelser, meditationer eller kropsterapi. Det giver dig en mulighed for at blive mere bevidst om din krops signaler og nervesystemets tilstand. Ved at blive klogere på, hvornår du bruger du speederen og bremsen, kan du opnå mere bæredygtig brug af dine ressourcer og blive mere modstandsdygtig overfor stress.

Jeg er i gang med en fire-årig uddannelse som psykoterapeut, og på 14. modul lærer vi om psykisk forsvar og beskyttere.N...
11/01/2024

Jeg er i gang med en fire-årig uddannelse som psykoterapeut, og på 14. modul lærer vi om psykisk forsvar og beskyttere.

Når du vælger at gå i terapi og blive klogere på dit indre landskab, så vil du ofte møde dit psykiske forsvar og beskyttere. De kan blandt andet iværksætte indre kritik og selvfordømmelse, glemsel, afledning, kropslige symptomer – alt sammen for at beskytte os fra at mærke svære sårbare følelser.

Måske du også allerede har mødt dem i din hverdag, hvor de kan gøre dig handlingslammet, få dig til at sidde fast på de sociale medier og streamingtjenester, dulme dig med mad og alkohol, putte dig i skammekrogen eller svinge pisken over dig?

Som terapeut kan jeg hjælpe dig med at få øje på dit forsvar og anerkende det for det store nødvendige arbejde, det har gjort for dig. På den måde kan forsvaret måske finde mere ro og få en pause, så noget andet kan få mere plads i dig.

Hvorfor gå i terapi?Måske oplever du, at livet slår knuder, og at det er svært at finde orientering, mening og glæde. De...
11/01/2024

Hvorfor gå i terapi?

Måske oplever du, at livet slår knuder, og at det er svært at finde orientering, mening og glæde. Det kan være, at du føler dig stresset og presset af forventninger fra arbejdslivet, familielivet eller fra dig selv. Det kan være nogle af dine relationer er præget af konflikt, og at du føler dig ensom og forkert.

Det vil jeg gerne hjælpe dig med.

I terapien vil jeg skabe et trygt rum, hvor der er plads til hele dig – både de sider, som du ofte viser frem, og dem du måske gemmer mere væk. Du vil blive mødt med forståelse og rummelighed, så der er plads til proces, indsigt og bevægelse. Sammen kan vi indkredse de ubevidste mønstre, der kan forme dit indre liv og dine handlinger, for på den måde at udvide din selvforståelse og handlefrihed.

Adresse

Frederiksbjerg

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapeut Hanne Skovmose sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykoterapeut Hanne Skovmose:

Del