Bagnkop MindBody

28/05/2026

Hvorfor er det nogle gange lettere at blive vred på andre end at mærke vores egen smerte?

Fordi vreden ofte beskytter noget mere sårbart.

Når vi føler os afvist, overset, kritiseret eller ikke gode nok, kan det skabe det, man psykologisk kalder en narcissistisk såring.
En indre ramning af vores selvfølelse og oplevelse af værdi.

Og for mange mennesker er det langt mere ubehageligt at mærke:
“jeg blev ked af det”
“jeg føler mig uvigtig”
“jeg blev ramt”

… end det er at rette energien udad.

Så i stedet for at blive i smerten, kan psyken forsøge at beskytte os gennem:
– vrede
– fordømmelse
– kritik
– afstand
– overlegenhed

Ikke nødvendigvis fordi vi er onde eller kolde mennesker.
Men fordi det kan føles tryggere at placere smerten udenfor os selv end at være i kontakt med vores egen sårbarhed.

Under mange menneskers vrede ligger der ofte noget langt mere skrøbeligt:
skam, sorg, ensomhed, frygt eller længslen efter at føle sig betydningsfuld og elsket.

Den egentlige udvikling begynder ofte dér, hvor vi tør stoppe op og være nysgerrige på:
“Hvad blev egentlig ramt i mig?”

For når vi kan blive i vores egen smerte uden straks at gøre den til andres skyld, bliver det muligt at skabe mere modenhed, ansvar og ægte kontakt — både med os selv og andre.

www.bagnkop-mindbody.dk

27/05/2026

Der findes en særlig form for angst i det at blive set. Ikke den overfladiske frygt for ikke at passe ind, men den dybe eksistentielle frygt for, hvad der sker, hvis nogen virkelig ser os – uden masker, uden tilpasning, uden det pæne lag ovenpå.

For hvad nu hvis de sider, vi har lært at skjule, ikke bare er “forkerte”, men i virkeligheden levende dele af os, som aldrig har fået lov til at være her?

Vreden. Sorgen. Gråden. Behovet. Grænserne. Længslen. Trætheden. Det usikre. Det skamfulde. Det intense. Det sårbare.

Mange mennesker har lært, at kærlighed er noget, man får ved at være behagelig, rolig, dygtig, nem, sød eller selvudslettende. Og derfor kan autenticitet føles farlig. For kroppen husker måske, at det engang ikke var trygt at være hele sig selv. At noget i én blev afvist, overset, kritiseret eller forladt.

Så man lærer at gå væk fra sig selv, før andre gør det.

Og dét er ofte det mest hjerteskærende:
At man kan komme til at forlade sig selv i forsøget på ikke at blive forladt af andre.

Derfor kræver det enormt mod at blive stående i sig selv. At mærke noget og ikke straks skamme sig over det. At sætte en grænse uden at gå i opløsning bagefter. At sige nej uden at føle sig egoistisk. At sige ja tak uden at føle sig for meget.

At blive i kontakten med sig selv, også når frygten for ikke at være elskelig bliver aktiveret.

For autenticitet handler ikke om at være perfekt fri eller frygtløs. Det handler måske mere om langsomt at kunne rumme hele sit menneskelige landskab med lidt mere kærlighed og lidt mindre fordømmelse.

At kunne sige:
“Det her er også mig.”

Ikke kun det smukke og velpolerede, men også det rodede, længselsfulde, usikre og grådkvalte.

Og måske er det netop dér, noget begynder at forandre sig.
Ikke når vi bliver et andet menneske.
Men når vi stopper med konstant at forsøge at flygte fra det menneske, vi allerede er.

Det er den healende vandring.

Ikke et quickfix. Ikke en perfekt version af dig selv. Ikke endnu en måde at forsøge at blive “rigtig” på.

Men en langsom, ærlig og modig bevægelse hjem til dig selv.

Et sted hvor kraften ikke længere ligger i tilpasningen, men i villigheden til at tage ansvar for sit eget liv, stå ved det man mærker og møde sig selv med den selvkærlighed, mange aldrig fik og derfor aldrig lærte at give sig selv.

Råt. Sårbart. Menneskeligt.

Og måske er det netop dér, den dybeste frihed begynder.

https://bagnkop-mindbody.dk/integrativ-krops-og-psykoterapi/

Få hjælp til at bryde gamle mønstre med Integrativ Krops- og Psykoterapi. Skab klarhed og en ny retning i livet.

26/05/2026

Mange mennesker lever med et nervesystem, der er på konstant overarbejde – uden vi nødvendigvis er bevidste om det.

Kroppen reagerer nemlig på det, vi lever i over tid. Særligt når vi gennem længere perioder har været i relationer eller omgivelser, hvor vi ikke har følt os helt trygge, set eller mødt, som vi er. Her begynder nervesystemet helt automatisk at tilpasse sig omgivelserne for at skabe mest mulig sikkerhed.

Vi lærer at mærke stemninger. Aflæse andre mennesker. Tilpasse vores adfærd, behov og følelser efter det, der virker mest acceptabelt i fællesskabet.
Det sker ofte så gradvist og ubevidst, at vi næsten ikke opdager, hvor meget vi er begyndt at orientere os efter andre fremfor os selv.

Mange kommer derfor til at leve med en indre oplevelse af, at “jeg er først okay, når andre synes, jeg er okay.”
Men selvom denne strategi kan hjælpe os med at passe ind og undgå konflikter, skaber den ofte uro i længden. For det er ikke muligt konstant at tilpasse sig alle omkring os uden samtidig at miste kontakten til egne grænser, behov og følelser.

Over tid kan kroppen begynde at reagere med spændinger, uro, træthed, søvnproblemer, overstimulering eller en oplevelse af hele tiden at være “på”.
For nogle udvikler det sig til angst, social angst, stress, depression eller en vedvarende følelse af ikke rigtig at kunne finde ro.

En del af forklaringen findes i hjernen og nervesystemet. Amygdala – den del af hjernen, som hjælper os med at registrere fare og beskytte os – bliver mere aktiv, når vi gennem længere tid lever i utryghed eller belastning.
Den bliver simpelthen mere opmærksom på potentielle tegn på fare, konflikter eller afvisning.

Det betyder, at kroppen kan begynde at reagere med alarm og ubehag, selv i situationer, hvor vi rationelt godt ved, at vi ikke er i fare. Kroppen reagerer ud fra det, den har lært og erfaret over tid.

Derfor handler vejen tilbage til mere ro sjældent kun om at forstå tingene med tankerne.
Det handler også om at genopbygge kontakten til kroppen og nervesystemet. At begynde at mærke signalerne tidligere. Registrere spændinger, uro eller behov. Øve sig i at være i kontakt med sig selv – ikke kun omgivelserne.

Gennem nænsom regulering, kropsbevidsthed, trygge relationer og nye erfaringer kan nervesystemet langsomt begynde at opdage, at det ikke længere behøver være i konstant beredskab.
Og herfra kan der opstå mere tryghed, mere indre ro og en dybere oplevelse af at være værdifuld – ikke fordi man hele tiden tilpasser sig, men fordi man begynder at stå mere autentisk i sig selv.

https://bagnkop-mindbody.dk/traume-orienteret-yoga/

Traume Orienteret Yoga tilbyder en evidensbaseret tilgang til at håndtere trauma og stress med fokus på kropslig tryghed.

26/05/2026

24/05/2026

EKSAMENSPERIODE 💭😶‍🌫️
Mange unge går lige nu ind i en periode med højt pres, tankemylder, uro i kroppen og frygten for ikke at slå til🫣

Når nervesystemet bliver belastet over længere tid, kan det være svært at finde ro. Kroppen spænder op. Søvnen påvirkes. Tankerne overtager. Og selv små opgaver kan føles uoverskuelige 🧨

Derfor tilbyder jeg et nænsomt 3-sessioners forløb til unge, der oplever:
• eksamensstress
• præstationsangst
• generel angst eller uro
• følelsen af at være overvældet

Vi arbejder i forløbet med:
❤️‍🩹 beroligende og regulerende åndedræt
❤️‍🩹 grounding og ro i kroppen
❤️‍🩹 at kunne stå stærkere i sig selv – også når følelserne fylder
❤️‍🩹 at finde et tempo, kroppen kan være med til
❤️‍🩹 at tage pauser og lade presset passere uden frygt

Et trygt rum uden krav om at præstere.
Et sted at lande. Trække vejret. Og finde tilbage til sig selv midt i presset.

Praktisk:
• 3 sessioner á 60 minutter
• Pris: 1500 kr.
• I klinikken ell

Book her: https://system.easypractice.net/book/bagnkop-mindbody?service=292577

Du er velkommen til at skrive en besked, hvis du ønsker at høre mere 🌱

Kram Katrine

22/05/2026

22/05/2026

www.bagnkop-mindbody.dk