19/08/2024
Som psykologistuderende, der gerne ville skrive speciale om udtrapning af psykofarmaka, undrede jeg mig over den måde, min idé ofte blev mødt på af mine fagfæller og vejledere på universitetet: "Det er jo lægernes område, Anders? Det er ikke psykologfaglig viden."
Det undrede mig, at man så ukritisk kunne afhænde så stort et emne som det at tage – og holde op med at tage – medicin for sin psykiske lidelse til en anden faggruppe.
I dag – otte år, et speciale (om udtrapning), en ph.d.-grad i psykiatri og en bogudgivelse senere – møder jeg af og til stadig samme indstilling, og min undren over de skarpe faggrænser er ikke blevet mindre.
Især bogudgivelsen i år fik bølgerne til at gå højt i visse fagkredse. Ikke så meget om bogens indhold eller den forskning fra min ph.d., der ligger bag, men om hvorvidt en psykolog nu måtte have en mening om psykofarmaka og udtrapning. Jeg krydser faggrænser og træder over på psykiatriens felt, måtte jeg forstå.
Men jeg synes, det er omvendt. At psykiatrien træder over på mit felt med dens medicinering og diagnosticering af følelseslivet, psyken, tankerne og den adfærd, vi mennesker kan havne i for at håndtere livet. ...
[Kronikken fortsætter i linket her: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/udtrapning-af-psykofarmaka-det-er-altsaa-ikke-psykologernes-omraade-anders/
